Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1350

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1350/2004 af 23. juli 2004 om fastsættelse af, i hvilken udstrækning ansøgninger om importrettigheder for køer og kvier af bestemte bjergracer i henhold til forordning (EF) nr. 1143/98 kan imødekommes

    EUT L 250 af 24.7.2004, p. 8–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1350/oj

    24.7.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 250/8


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1350/2004

    af 23. juli 2004

    om fastsættelse af, i hvilken udstrækning ansøgninger om importrettigheder for køer og kvier af bestemte bjergracer i henhold til forordning (EF) nr. 1143/98 kan imødekommes

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (1),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1143/98 af 2. juni 1998 om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser for et toldkontingent for køer og kvier af bestemte bjergracer, ikke bestemt til slagtning, med oprindelse i bestemte tredjelande og om ændring af forordning (EF) nr. 1012/98 (2), særlig artikel 5, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1143/98 fordeles de mængder, der er forbeholdt de traditionelle importører, i forhold til de indførsler, der fandt sted i perioden fra den 1. juli 2001 til den 30. juni 2004.

    (2)

    For så vidt angår de erhvervsdrivende, der er omhandlet i nævnte forordning, artikel 2, stk. 3, sker fordelingen i forhold til det antal dyr, de har ansøgt om. Da der er ansøgt om flere dyr, end der er til rådighed, skal der anvendes en standardprocentsats for nedsættelse i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1148/98 —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ansøgninger om importrettigheder, der er indgivet i henhold til forordning (EF) nr. 1143/98, imødekommes i følgende omfang:

    a)

    100 % af de i perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2004 indførte mængder for de importører, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 1143/98

    b)

    23,7020 % af de mængder, der er ansøgt om af de erhvervsdrivende, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1143/98.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 24. juli 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2004.

    På Kommissionens vegne

    J. M. SILVA RODRÍGUEZ

    Generaldirektør for landbrug


    (1)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1).

    (2)  EFT L 159 af 3.6.1998, s. 14. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1118/2004 (EUT L 217 af 17.6.2004, s. 10).


    Top