Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1329

    Rådets forordning (EF) nr. 1329/2004 af 19. juli 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

    EUT L 247 af 21.7.2004, p. 1–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1329/oj

    21.7.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 247/1


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1329/2004

    af 19. juli 2004

    om ændring af forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 20. december 1996 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 2505/96 om åbning og forvaltning af autonome fællesskabstoldkontingenter for visse landbrugs- og industriprodukter (1). Fællesskabets behov for forsyninger med disse produkter bør dækkes på de gunstigst mulige betingelser. Der bør derfor åbnes nye fællesskabstoldkontingenter til nedsat sats eller nulsats for relevante mængder, uden at der skabes forstyrrelser på markedet for disse produkter.

    (2)

    Kontingentmængden for visse autonome fællesskabstoldkontingenter kan ikke i tilstrækkelig grad opfylde EF-industriens behov i den nuværende kontingentperiode. Kontingentmængden bør derfor forhøjes.

    (3)

    Under hensyn til nærværende forordnings økonomiske betydning bør der henvises til sagens hastende karakter som anført i punkt I.3 i protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 2505/96 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Med virkning fra den 1. juli 2004 føjes de i bilaget opførte kontingenter til bilag I i forordning (EF) nr. 2505/96.

    Artikel 2

    I bilag I til forordning (EF) nr. 2505/96 fastsættes kontingentmængden for toldkontingentet med løbenummer 09.2950 til 8 400 tons for kontingentperioden fra 1. januar til 31. december 2004.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2004.

    På Rådets vegne

    C. VEERMAN

    Formand


    (1)  EFT L 345 af 31.12.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 226/2004 (EUT L 39 af 11.2.2004, s. 1).


    BILAG

    Løbenr.

    KN-kode

    Taric-kode

    Varebeskrivelse

    Kontingentmængde

    Kontingenttoldsats

    (%)

    Kontingentperiode

    09.2020

    ex 7011 20 00

    35

    Billedskærme af glas med en diameter på 702,8 (± 1,5) mm målt fra yderkant til yderkant og en lysgennemskinnelighed på 78,9 (± 3) % og en standardglastykkelse på 11,43 mm

    400 000 stk.

    0

    1.7.-31.12.2004

    09.2021

    ex 7011 20 00

    45

    Billedskærme af glas med en diameter på 72 cm (± 0,2 cm) målt fra yderkant til yderkant, en lysgennemskinnelighed på 56,8 (± 3) % og en standardglastykkelse på 10,16 mm

    70 000 stk.

    0

    1.7.-31.12.2004

    09.2022

    ex 8504 90 11

    20

    Ferritkerner til fremstilling af afbøjningsspoler (1)

    2 400 000 stk

    0

    1.7.2004-30.6.2005

    09.2023

    ex 8540 91 00

    34

    Flade masker med en længde på 597,1 (± 0,2) mm og en højde på 356,2 (± 0,2) mm, som yderst på den centrale vertikale akse er forsynet med udskæringer (slots) med en bredde på 179,1 (± 9) mikrometer

    500 000 stk

    0

    1.7.-31.12.2004

    09.2976

    ex 8407 90 10

    10

    Firtaktsbenzinmotorer med slagvolumen 250 cm3 og derunder til anvendelse ved fremstilling af græsslåmaskiner henhørende under underposition 8433 11 (1) eller slåmaskiner med motor under underposition 8433 20 10 (1)

    750 000 stk

    0

    1.7.2004-30.6.2005


    (1)  Kontrollen med anvendelsen til dette særlige formål sker i henhold til de fællesskabsbestemmelser, der er udstedt på dette område.


    Top