Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0655

    Kommissionens forordning (EF) nr. 655/2004 af 7. april 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for så vidt angår nitrat i levnedsmidler til spædbørn og småbørn (EØS-relevant tekst)

    EUT L 104 af 8.4.2004, p. 48–49 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 28/02/2007

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/655/oj

    32004R0655

    Kommissionens forordning (EF) nr. 655/2004 af 7. april 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for så vidt angår nitrat i levnedsmidler til spædbørn og småbørn (EØS-relevant tekst)

    EU-Tidende nr. L 104 af 08/04/2004 s. 0048 - 0049


    Kommissionens forordning (EF) nr. 655/2004

    af 7. april 2004

    om ændring af forordning (EF) nr. 466/2001 for så vidt angår nitrat i levnedsmidler til spædbørn og småbørn

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler(1), særlig artikel 2, stk. 3,

    efter høring af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I Kommissionens forordning (EF) nr. 466/2001(2) fastsættes der grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i levnedsmidler, herunder levnedsmidler til spædbørn og småbørn, der er omfattet af Kommissionens direktiv 96/5/EF af 16. februar 1996 om forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn(3).

    (2) I henhold til forordning (EF) nr. 466/2001 skal der senest den 5. april 2004 fastsættes særlige grænseværdier for forurenende stoffer i levnedsmidler til spædbørn og småbørn.

    (3) Der er fastsat grænseværdier for nitrat ved forordning (EF) nr. 466/2001, ændret ved forordning (EF) nr. 563/2002(4), på grundlag af udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fra 1995. For at beskytte folkesundheden, navnlig som følge af den mulige sammenhæng med dannelse af kræftfremkaldende stoffer, f.eks. nitrosaminer, bør nitratindholdet reduceres så meget, som det med rimelighed er muligt.

    (4) For at beskytte sundheden hos spædbørn og småbørn, der er en sårbar befolkningsgruppe, bør der fastsættes en lav grænseværdi, som kan overholdes ved hjælp af en omhyggelig udvælgelse af de råvarer, der anvendes til fremstilling af forarbejdede levnedsmidler baseret på cerealier samt babymad.

    (5) Ved Kommissionens direktiv 2002/63/EF(5) fastsættes der EF-metoder til prøveudtagning til officiel kontrol af pesticidrester i og på vegetabilske og animalske produkter, og direktiv 79/700/EØF(6) ophæves. Direktivets bestemmelser er egnede til at omfatte prøveudtagning til officiel kontrol af nitrat.

    (6) Forordning (EF) nr. 466/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (7) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 466/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. oktober 2004.

    Denne forordning finder ikke anvendelse på produkter, der inden den 1. oktober 2004 er blevet markedsført i overensstemmelse med de gældende regler. Fødevarevirksomhedslederen skal kunne dokumentere, hvornår produkterne blev markedsført.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2004.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

    (2) EFT L 77 af 16.3.2001, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 455/2004 (EUT L 74 af 12.3.2004, s. 11).

    (3) EFT L 49 af 28.2.1996, s. 17. Senest ændret ved direktiv 2003/13/EF (EUT L 41 af 14.12.2003, s. 33).

    (4) EFT L 86 af 3.4.2002, s. 5.

    (5) EFT L 187 af 16.7.2002, s. 30.

    (6) EFT L 207 af 15.8.1979, s. 26.

    BILAG

    I sektion 1 (Nitrat) i bilag I indsættes følgende som punkt 1.5:

    ">TABELPOSITION>"

    Top