EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0646

Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2004 af 6. april 2004 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse mejeriprodukter, der udfᄌres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

EUT L 102 af 7.4.2004, p. 42–44 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/646/oj

32004R0646

Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2004 af 6. april 2004 om fastsættelse af restitutionssatserne for visse mejeriprodukter, der udfᄌres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

EU-Tidende nr. L 102 af 07/04/2004 s. 0042 - 0044


Kommissionens forordning (EF) nr. 646/2004

af 6. april 2004

om fastsættelse af restitutionssatserne for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 15. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), særlig artikel 31, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 kan forskellen mellem verdensmarkedspriserne for de i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), i nævnte forordning omhandlede produkter og priserne inden for Fællesskabet udlignes ved en eksportrestitution. I Kommissionens forordning (EF) nr. 1520/2000 af 13. juli 2000 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutionsordningen og af kriterier for fastsættelse af restitutionsbeløbet for visse landbrugsprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er opført i traktatens bilag I(2), præciseres det, for hvilke af disse produkter der skal fastsættes en restitutionssats, der gælder ved disse produkters udførsel i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999.

(2) I henhold til artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1520/2000 fastsættes restitutionssatsen pr. 100 kg af hvert af de pågældende basisprodukter for hver måned.

(3) I forbindelse med visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, er der imidlertid, hvis der på forhånd fastsættes høje restitutionssatser, risiko for, at de forpligtelser, der er indgået i tilknytning til disse restitutioner, ikke kan opfyldes. For at undgå dette er det nødvendigt at træffe passende forebyggende foranstaltninger, men uden at udelukke indgåelsen af langvarige kontrakter. Fastsættelse af særlige restitutionssatser i forbindelse med forhåndsfastsættelse af restitutioner for disse produkter skulle gøre det muligt at opfylde disse to målsætninger.

(4) Artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1520/2000 bestemmer, at der ved fastsættelsen af restitutionssatsen i givet fald skal tages hensyn til produktionsrestitutioner, støtte eller andre foranstaltninger med tilsvarende virkning, der finder anvendelse på de basisprodukter, der er anført i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000, eller dermed ligestillede produkter i alle medlemsstaterne i henhold til forordningen om den fælles markedsordning for den pågældende sektor.

(5) I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1255/1999 ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein, hvis mælken og den kasein, som er fremstillet af denne mælk, opfylder bestemte betingelser.

(6) I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler(3), skal der leveres smør og fløde til nedsatte priser til industrier, der fremstiller visse varer.

(7) Ved forordning (EF) nr. 1039/2003(4), (EF) nr. 1086/2003(5), (EF) nr. 1087/2003(6), (EF) nr. 1088/2003(7), (EF) nr. 1089/2003(8) og (EF) nr. 1090/2003(9) vedtog Rådet autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i hhv. Estland, Slovenien, Letland, Litauen, Slovakiet og Tjekkiet og for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til de nævnte lande. Det bestemmes i disse forordninger, at der med virkning fra den 1. juli 2003 ikke kan ydes eksportrestitutioner for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er anført i traktatens bilag I, når de udføres til Estland, Slovenien, Letland, Litauen, Slovakiet eller Tjekkiet.

(8) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 999/2003 af 2. juni 2003 om autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Ungarn og for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Ungarn(10) kan der med virkning fra den 1. juli 2003 ikke ydes eksportrestitutioner for varer omhandlet i artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning, når de udføres til Ungarn.

(9) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1890/2003 af 27. oktober 2003 om autonome og midlertidige foranstaltninger for indførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter med oprindelse i Malta og for udførsel af visse forarbejdede landbrugsprodukter til Malta(11) kan der med virkning fra den 1. november 2003 ikke ydes eksportrestitutioner for forarbejdede landbrugsprodukter, som ikke er anført i traktatens bilag I, når de udføres til Malta.

(10) Med henblik på udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004, for at fremme en gradvis tilpasning af priserne i de tiltrædende lande til priserne i EU og for at undgå ethvert misbrug i form af reimport eller genindførsel til EU af produkter, for hvilke der er ydet eksportrestitutioner, er fastsættelsen af alle resterende eksportrestitutioner blevet suspenderet i sektoren for mælk og mejeriprodukter for så vidt angår de pågældende produkter, når de udføres i uforarbejdet stand til de tiltrædende lande.

(11) Med virkning fra den 7. april 2004 bør der derfor ikke fastsættes restitutioner for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Cypern og Polen, og for varer, som ikke er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2003, når de udføres til Ungarn.

(12) Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De restitutionssatser, der gælder for de i bilag A til forordning (EF) nr. 1520/2000 og de i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1255/1999 anførte basisprodukter, som udføres i form af varer, der er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 1255/1999, fastsættes for de produkter, der er anført i bilaget til nærværende forordning, i overensstemmelse med bilaget.

Artikel 2

1. Medmindre andet følger af artikel 1 og med virkning fra den 1. juli 2003, finder de i bilaget anførte satser ikke anvendelse på varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien eller Tjekkiet og på varer omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2003, når de udføres til Ungarn.

Med virkning fra den 1. november 2003 finder disse satser ikke anvendelse på varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Malta.

2. Medmindre andet følger af artikel 1 og med virkning fra den 7. april 2004, fastsættes der ingen restitutionssatser for varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I, når de udføres til Cypern og Polen, og for varer, som ikke er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 999/2003, når de udføres til Ungarn.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft den 7. april 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. april 2004.

På Kommissionens vegne

Erkki Liikanen

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(2) EFT L 177 af 15.7.2000, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 543/2004 (EUT L 87 af 25.3.2004, s. 8).

(3) EFT L 350 af 20.12.1997, s. 3. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 186/2004 (EUT L 29 af 3.2.2004, s. 6).

(4) EUT L 151 af 19.6.2003, s. 1.

(5) EUT L 163 af 1.7.2003, s. 1.

(6) EUT L 163 af 1.7.2003, s. 19.

(7) EUT L 163 af 1.7.2003, s. 38.

(8) EUT L 163 af 1.7.2003, s. 56.

(9) EUT L 163 af 1.7.2003, s. 73.

(10) EUT L 146 af 13.6.2003, s. 10.

(11) EUT L 278 af 29.10.2003, s. 1.

BILAG

Restitutionssatser fra 7. april 2004 for visse mejeriprodukter, der udføres i form af varer, som ikke er omfattet af traktatens bilag I

>TABELPOSITION>

Top