Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0134

    Kommissionens forordning (EF) nr. 134/2004 af 27. januar 2004 om fastsættelse af den faste godtgørelse pr. bedriftsskema for regnskabsåret 2004 i informationsnettet for landøkonomisk bogføring

    EUT L 21 af 28.1.2004, p. 8–8 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2004

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/134/oj

    32004R0134

    Kommissionens forordning (EF) nr. 134/2004 af 27. januar 2004 om fastsættelse af den faste godtgørelse pr. bedriftsskema for regnskabsåret 2004 i informationsnettet for landøkonomisk bogføring

    EU-Tidende nr. L 021 af 28/01/2004 s. 0008 - 0008


    Kommissionens forordning (EF) nr. 134/2004

    af 27. januar 2004

    om fastsættelse af den faste godtgørelse pr. bedriftsskema for regnskabsåret 2004 i informationsnettet for landøkonomisk bogføring

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning nr. 79/65/EØF af 15. juni 1965 om oprettelse af et informationsnet for landøkonomisk bogføring til belysning af indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab(1),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1915/83 af 13. juli 1983 om visse gennemførelsesbestemmelser vedrørende bogføring med henblik på konstatering af landbrugsbedrifternes indkomster(2), særlig artikel 5, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1915/83 skal der fastsættes en fast godtgørelse, som Kommissionen udbetaler til medlemsstaterne for hvert korrekt udfyldt driftsskema, som er tilsendt den inden for den periode, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordning.

    (2) I henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 113/2003(3) er den faste godtgørelse for regnskabsåret 2003 på 138 EUR pr. bedriftsskema. Prisudviklingen og den heraf følgende stigning i omkostningerne i forbindelse med udfyldelse af bedriftsskemaet nødvendiggør en revision af godtgørelsen.

    (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Fællesskabskomitéen for Informationsnettet for Landøkonomisk Bogføring -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den faste godtgørelse, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1915/83, fastsættes til 140 EUR.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes for regnskabsåret 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2004.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT 109 af. 23.6.1965, s. 1859/65. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2059/2003 (EUT L 308 af 25.11.2003, s. 3).

    (2) EFT L 190 af 14.7.1983, s. 25.

    (3) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 3.

    Top