Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0029

Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2004 af 8. januar 2004 om vedtagelse af kendetegnene i ad hoc-modulet for 2005 om forening af arbejds- og familielivet, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98

EUT L 5 af 9.1.2004, p. 57–60 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/29/oj

32004R0029

Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2004 af 8. januar 2004 om vedtagelse af kendetegnene i ad hoc-modulet for 2005 om forening af arbejds- og familielivet, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98

EU-Tidende nr. L 005 af 09/01/2004 s. 0057 - 0060


Kommissionens forordning (EF) nr. 29/2004

af 8. januar 2004

om vedtagelse af kendetegnene i ad hoc-modulet for 2005 om forening af arbejds- og familielivet, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 577/98

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af det europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet(1), særlig artikel 4, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2003(2) om vedtagelse af programmet for ad hoc-moduler for perioden 2004-2006 til brug for stikprøveundersøgelsen indeholder et ad hoc-modul om forening af arbejds- og familielivet.

(2) I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 577/98 skal den detaljerede liste over de oplysninger, der skal indsamles som led i et ad hoc-modul, vedtages mindst 12 måneder inden begyndelsen af den for dette modul fastsatte referenceperiode.

(3) Der er behov for omfattende og sammenlignelige data om forening af arbejds- og familielivet som omtalt i EU's ligestillingsmålsætninger vedrørende beskæftigelsen, der indgår i de af Rådet den 22. juli 2003(3) vedtagne beskæftigelsesretningslinjer med den specifikke retningslinje om ligestilling.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den detaljerede liste over oplysninger, som i 2005 skal indsamles til ad hoc-modulet, er indeholdt i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. januar 2004.

På Kommissionens vegne

Pedro Solbes Mira

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 77 af 14.3.1998, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 6).

(2) EUT L 34 af 11.2.2003, s. 3.

(3) EUT L 197 af 5.8.2003, s. 13.

BILAG

ARBEJDSSTYRKEUNDERSØGELSE

Kendetegnene i ad hoc-modulet for 2005 om forening af arbejds- og familielivet

1. Berørte medlemsstater og regioner: alle

2. Variablerne er kodet som følger:

>TABELPOSITION>

Top