24.11.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/27

—

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden, der blev vedtaget på plenarforsamlingen den 17. juli 2002 (EFT L 268 af 4. oktober 2002), og

—

de ændringer, som følger af nedenstående akter:

1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale grupperinger i det organiserede civilsamfund. EØSU er et rådgivende institutionelt organ og blev oprettet i medfør af Rom-traktaten i 1957.

2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs rådgivende funktion indebærer, at dets medlemmer, og dermed de organisationer, som de repræsenterer, får mulighed for at deltage i Fællesskabets beslutningsproces. I EØSU brydes ofte diametralt modsatte opfattelser, og dialogen mellem EØSU's medlemmer involverer ikke kun arbejdsmarkedets parter i traditionel forstand, dvs. arbejdsgiverne (Gruppe I) og lønmodtagerne (Gruppe II), men også alle de øvrige interessegrupper i erhvervs- og samfundslivet, som er repræsenteret i EØSU (Gruppe III). Den sagkundskab, dialog og søgen efter at bøje synspunkterne mod hinanden, som her kommer til udfoldelse, er med til at fremme kvaliteten og troværdigheden i Fællesskabets politiske beslutningstagning, fordi den herigennem bliver mere forståelig og acceptabel for EU's borgere, og til at øge den gennemsigtighed, som er uomgængelig nødvendig for demokratiet.

3.

EØSU varetager en specifik funktion i EU's institutionelle system. Det er det vigtigste samlings- og debatforum for det organiserede civilsamfunds repræsentanter og samtidig deres fremmeste talerør i forhold til EU's institutioner.

4.

Som forum for debat og formulering af konkrete budskaber bidrager Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til mere demokrati i Den Europæiske Union og i relationerne mellem EU og de økonomiske og sociale interessegrupper i tredjelande. På den måde er EØSU med til at udvikle en ægte europæisk bevidsthed.

5.

For at løfte disse opgaver vedtog EØSU i medfør af artikel 260, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab den 17. juli 2002 følgende forretningsorden:

1.

Udvalget udøver sin virksomhed i mandatperioder på fire år.

2.

Efter nybeskikkelsen hvert fjerde år indkaldes Udvalget af sit ældste medlem og træder så vidt muligt sammen senest en måned efter, at medlemmerne har modtaget meddelelse om Rådets beslutning om deres udnævnelse.

1.

Udvalget omfatter følgende organer: forsamlingen, præsidiet, formanden og de faglige sektioner.

2.

Udvalget er opdelt i tre grupper, hvis sammensætning og rolle er fastsat i artikel 27.

1.

Præsidiet har 37 medlemmer; alle medlemsstater skal være repræsenteret.

2.

Præsidiet består af:

3.

Formanden vælges skiftevis blandt medlemmerne af de tre grupper.

4.

Formanden og næstformændene kan efter udløbet af en første toårsperiode ikke genvælges til deres respektive hverv for den følgende toårsperiode.

5.

Næstformændene vælges blandt repræsentanterne for en af de to grupper, formanden ikke tilhører.

6.

Ved valget af præsidiemedlemmer skal princippet i stk. 1 overholdes, ligesom der så vidt muligt skal sikres ligevægt mellem de grupper, der er oprettet i medfør af artikel 27.

1.

På sit første møde, som afholdes i henhold til artikel 1, vælger Udvalget under aldersformandens ledelse af sin midte en formand, to næstformænd, formændene for de faglige sektioner og de øvrige præsidiemedlemmer, der ikke er gruppeformænd, for en periode på to år regnet fra mandatperiodens begyndelse.

2.

Under aldersformandens ledelse kan der kun forhandles om spørgsmål vedrørende valg til disse poster.

1.

Forsamlingen kan af sin midte nedsætte en forberedende kommission bestående af en repræsentant for hver medlemsstat, som under overholdelse af artikel 3 modtager kandidaturer og forelægger forsamlingen en kandidatliste.

2.

Udvalget træffer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel afgørelse om listen eller listerne over kandidater til præsidiet og formandskabet.

3.

Udvalget vælger, om nødvendigt ved flere på hinanden følgende afstemninger, de medlemmer af præsidiet, som ikke er formænd for grupper eller faglige sektioner, ifølge proceduren med afstemning om lister med flere kandidater.

4.

Der kan kun stemmes om fuldstændige kandidatlister, som er opstillet i overensstemmelse med artikel 3, og som er ledsaget af hver kandidats erklæring om accept af opstillingen.

5.

Kandidaterne på den liste, der opnår flest, dog mindst en fjerdedel af de gyldigt afgivne stemmer, er valgt som medlemmer af præsidiet.

6.

Udvalgets formand og næstformænd vælges derefter af forsamlingen ved simpelt flertal blandt de præsidiemedlemmer, som er valgt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3.

7.

Udvalget vælger derefter formændene for de faglige sektioner ved simpelt flertal.

8.

Endelig stemmer Udvalget om præsidiet som helhed. Mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer skal være for.

1.

Formanden indkalder præsidiet enten på embeds vegne eller på begæring af ti af dets medlemmer.

2.

Efter hvert præsidiemøde udarbejdes et forhandlingsreferat. Dette referat skal godkendes af præsidiet.

3.

Præsidiet fastlægger reglerne for sin forretningsgang.

4.

Præsidiet fastlægger Udvalgets organisation og interne arbejdsgang og vedtager gennemførelsesbestemmelser til forretningsordenen.

5.

Udvalgets præsidium og formand udøver de beføjelser vedrørende budgettet og finansforvaltningen, som er hjemlet i finansforordningen og Udvalgets forretningsorden.

6.

Præsidiet fastsætter gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af rejse-og opholdsudgifter for medlemmerne og for disses suppleanter udnævnt i henhold til artikel 18 samt størrelsen af dagpengebeløbet for eksperter udnævnt i henhold til artikel 23 på grundlag af de beslutninger, der er truffet som led i budget- og finansprocedurerne.

7.

Præsidiet har det politiske ansvar for den overordnede ledelse af Udvalget. Det skal i den forbindelse navnlig påse, at de aktiviteter, der udfoldes af Udvalget, dets organer og personale, er i overensstemmelse med Udvalgets opgaver og formål som institution.

8.

Præsidiet er ansvarligt for, at de givne menneskelige, budgetmæssige og tekniske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt til løsning af Udvalgets opgaver i medfør af traktaten. Præsidiet deltager i den forbindelse navnlig i budgetproceduren og i beslutninger om sekretariatets organisation.

9.

Præsidiet kan af sin midte nedsætte ad hoc-grupper til undersøgelse af ethvert spørgsmål, som henhører under dets kompetence. Andre medlemmer af Udvalget kan medvirke i disse gruppers arbejde, medmindre det vedrører udnævnelse af tjenestemænd.

10.

Præsidiet undersøger hvert halve år på grundlag af en til formålet udarbejdet rapport, hvilken indflydelse Udvalgets udtalelser har haft.

11.

På anmodning af et medlem eller af generalsekretæren præciserer præsidiet fortolkningen af forretningsordenen og de tilhørende gennemførelsesbestemmelser. Præsidiets udlægning er bindende, men kan dog appelleres til forsamlingen, som træffer endelig afgørelse.

12.

I forbindelse med nybeskikkelsen hvert fjerde år varetager det afgående præsidium de løbende forretninger frem til det første møde i det nybeskikkede Udvalg.

1.

Der nedsættes en »budgetgruppe«, som bistår præsidiet i budgetmæssige og finansielle anliggender.

2.

Formandskabet for budgetgruppen varetages af en af de to næstformænd under formandens myndighed. Budgetgruppen består af ni medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

3.

Præsidiet kan for bestemte spørgsmåls vedkommende overdrage sine beslutningsbeføjelser til budgetgruppen.

4.

Forslag, som er vedtaget enstemmigt af budgetgruppen, forelægges præsidiet til godkendelse uden debat.

5.

Budgetgruppen deltager i udarbejdelsen af budgettet og overvåger, at det gennemføres korrekt.

6.

Budgetgruppens formand deltager i forhandlingerne med budgetmyndighederne og aflægger rapport herom til præsidiet.

7.

Budgetgruppens opgaver omfatter rådgivning af formanden, præsidiet og Udvalget som helhed samt en kontrolfunktion i forhold til sekretariatets tjenestegrene.

1.

Der nedsættes en »kommunikationsgruppe«, som skal fremme udvalgets kommunikationsstrategi og følge op på denne.

2.

Formandskabet for kommunikationsgruppen varetages af en af de to næstformænd under formandens myndighed. Kommunikationsgruppen består af ni medlemmer, som udpeges af præsidiet på gruppernes forslag.

1.

Formandskabet består af formanden og de to næstformænd.

2.

Udvalgets formandskab mødes med gruppeformændene for at forberede præsidiets og plenarforsamlingens arbejde. En eller samtlige af de faglige sektioners formænd kan ligeledes indbydes til at deltage, hvis det skønnes påkrævet eller hensigtsmæssigt.

3.

Som led i planlægningen af Udvalgets arbejde mødes formandskabet mindst to gange om året med formændene for grupperne og de faglige sektioner.

1.

Formanden leder arbejdet i Udvalget i overensstemmelse med traktaterne og efter reglerne i denne forretningsorden.

2.

Formanden skal til stadighed inddrage næstformændene i sine aktiviteter; han kan overdrage dem visse specifikke opgaver eller beføjelser, som henhører under hans kompetenceområde.

3.

Formanden kan overdrage konkrete, tidsbegrænsede opgaver til generalsekretæren.

4.

Formanden repræsenterer Udvalget udadtil. Ved bestemte lejligheder kan han delegere denne beføjelse til en næstformand eller til et medlem.

5.

Formanden underretter forsamlingen om, hvilke skridt og handlinger der er foretaget i Udvalgets navn i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger. Disse meddelelser efterfølges ikke af nogen debat.

6.

Når formanden er blevet valgt, fremlægger han på plenarforsamlingen et arbejdsprogram for sin embedsperiode. Tilsvarende gør han status over de opnåede resultater ved embedsperiodens udløb.

1.

Udvalget omfatter seks faglige sektioner. På forslag af præsidiet kan forsamlingen dog nedsætte yderligere faglige sektioner for områder, der er omfattet af traktaterne.

2.

Efter nybeskikkelsen hvert fjerde år nedsætter Udvalget sine faglige sektioner på den konstituerende plenarforsamling.

3.

De faglige sektioners navne og kompetenceområder kan tages op til revision i forbindelse med nybeskikkelsen hvert fjerde år.

1.

På forslag af præsidiet træffer Udvalget beslutning om antallet af medlemmer i de faglige sektioner.

2.

Med undtagelse af Udvalgets formand skal ethvert medlem af Udvalget være medlem af mindst én faglig sektion.

3.

Ingen kan være medlem af mere end to faglige sektioner, medmindre præsidiet dispenserer herfra for at sikre en ligelig repræsentation af medlemsstaterne.

4.

De faglige sektioners medlemmer udpeges af forsamlingen for en toårig periode. Genudpegelse kan finde sted.

5.

Reglerne for udpegelse af medlemmer finder også anvendelse, når der skal udpeges en efterfølger for et medlem af en faglig sektion.

1.

De faglige sektioners præsidier vælges for et tidsrum af to år og består af 12 medlemmer, herunder en formand og tre næstformænd, en fra hver gruppe.

2.

Valget af formand for og øvrige medlemmer af en faglig sektions præsidium foretages af Udvalget.

3.

Genvalg kan finde sted.

4.

Formandskabet for tre faglige sektioner går på skift mellem grupperne for hver toårsperiode. Ingen gruppe kan have formandskabet for en faglig sektion i mere end fire på hinanden følgende år.

1.

De faglige sektioner har til opgave at udarbejde udtalelser eller informationsrapporter om spørgsmål, som henvises til dem i henhold til artikel 32.

2.

Med henblik på at behandle de spørgsmål, som er blevet henvist til den faglige sektion, kan denne af sin midte enten nedsætte en studiegruppe eller en redaktionsgruppe eller udpege en ordfører uden studiegruppe. Ordføreren holder sig underrettet om opfølgningen af udtalelsen efter dens vedtagelse på plenarforsamlingen og rapporterer rettidigt tilbage herom til den faglige sektion.

3.

Udnævnelsen af ordførere og eventuelle medordførere samt sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper finder sted på forslag af grupperne.

4.

En studiegruppe må ikke blive et permanent organ, medmindre Udvalgets præsidium i særlige tilfælde giver forhåndstilladelse hertil.

1.

Ved forfald kan et medlem af Udvalget lade sig repræsentere af en suppleant i en studiegruppe.

2.

Med henblik på godkendelse af suppleanten skal dennes navn og stilling meddeles Udvalgets præsidium.

3.

I studiegruppen har suppleanten samme funktion som det medlem, han repræsenterer.

1.

Udvalget kan på præsidiets initiativ undtagelsesvis af sin midte nedsætte underudvalg til i strengt tværgående spørgsmål af generel art at udarbejde et forslag til udtalelse eller informationsrapport, som først forelægges præsidiet og dernæst plenarforsamlingen til forhandling.

2.

Præsidiet kan i tidsrummet mellem to plenarforsamlinger nedsætte underudvalg under forbehold af forsamlingens efterfølgende godkendelse. Et underudvalg kan kun nedsættes til behandling af en enkelt sag. Det opløses, så snart forsamlingen har stemt om underudvalgets forslag til udtalelse eller informationsrapport.

3.

Hvis en sag henhører under flere faglige sektioners kompetenceområde, sammensættes underudvalget af medlemmer fra disse faglige sektioner.

4.

Reglerne for faglige sektioner gælder analogt for underudvalg.

1.

Udvalget kan oprette observationsorganer, når arten, omfanget eller den specifikke karakter af forelagte emner kræver særlig fleksibilitet i arbejdsmetoder, procedurer og instrumenter.

2.

Beslutning om oprettelse af et observationsorgan træffes af plenarforsamlingen på grundlag af en beslutning, som forinden er truffet af præsidiet på forslag af grupperne i fællesskab eller af en faglig sektion.

3.

I beslutningen om oprettelse af et observationsorgan fastlægges organets formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og arbejdsform.

1.

Udvalget kan nedsætte rådgivende kommissioner. Sådanne kommissioner sammensættes af medlemmer af Udvalget og af delegerede for de områder af det organiserede civilsamfund, som Udvalget ønsker at inddrage.

2.

Beslutning om nedsættelse af rådgivende kommissioner træffes af plenarforsamlingen, ved at denne godkender en beslutning herom truffet af præsidiet. I beslutningen om nedsættelse af rådgivende kommissioner fastlægges kommissionernes formål, struktur, sammensætning, funktionsperiode og regler.

3.

Der kan i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2 nedsættes en »rådgivende kommission for industrielle ændringer« (CCMI) bestående af medlemmer af Udvalget og delegerede fra kul- og stålsektorens repræsentative erhvervsmæssige organisationer samt fra sektorer, som er knyttet til denne. Denne kommissions formand er medlem af udvalgets præsidium. Han vælges blandt de 25 præsidiemedlemmer, som der sigtes til i artikel 3, stk. 2, litra a).

1.

På initiativ af præsidiet kan Udvalget etablere strukturerede forbindelser til økonomiske og sociale råd, tilsvarende institutioner samt organisationer af økonomisk og social karakter i det organiserede civilsamfund i Den Europæiske Union og i tredjelande.

2.

Tilsvarende bestræber det sig på at fremme oprettelsen af økonomiske og sociale råd eller lignende institutioner i lande, hvor sådanne endnu ikke findes.

1.

På forslag af præsidiet kan forsamlingen nedsætte delegationer med henblik på varetagelse af kontakten med de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper i lande eller sammenslutninger af lande uden for Den Europæiske Union.

2.

Samarbejdet mellem Udvalget og dets partnere i det organiserede civilsamfund i ansøgerlandene varetages af blandede rådgivende udvalg, såfremt associeringsrådene har nedsat sådanne. I modsat fald finder det sted i kontaktgrupper.

1.

Udvalgets medlemmer opretter tre grupper til repræsentation af henholdsvis arbejdsgiverne, lønmodtagerne og de øvrige økonomiske og sociale interessegrupper i det organiserede civilsamfund.

2.

Grupperne vælger formand og næstformænd. Grupperne deltager i forberedelsen, tilrettelæggelsen og samordningen af arbejdsopgaverne i Udvalget og dets organer. Grupperne bidrager til at informere disse. Hver gruppe råder over et sekretariat.

3.

Gruppeformændene er medlemmer af præsidiet i medfør af artikel 3, stk. 2, litra b).

4.

Gruppeformændene bistår Udvalgets formandskab med politikformulering og, i givet fald, kontrollen med udgifterne.

5.

Gruppeformændene mødes med Udvalgets formandskab for at bistå med forberedelsen af præsidiets og forsamlingens arbejde.

6.

Grupperne fremlægger forslag for forsamlingen med henblik på valg af formænd for de faglige sektioner i medfør af artikel 6, stk. 7, og af de faglige sektioners præsidier i medfør af artikel 16.

7.

Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af den budgetgruppe, som nedsættes af præsidiet i medfør af artikel 10, stk. 1.

8.

Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af observationsorganer og rådgivende kommissioner, som oprettes af forsamlingen i medfør af artikel 21, hhv. 24.

9.

Grupperne fremlægger forslag om sammensætningen af de delegationer og blandede rådgivende udvalg, som nedsættes i medfør af artikel 26, stk. 1, hhv. stk. 2.

10.

Grupperne fremlægger forslag om ordførere og om sammensætningen af studiegrupper og redaktionsgrupper, som udpeges eller nedsættes af de faglige sektioner i medfør af artikel 17, stk. 3.

11.

Ved anvendelsen af stk. 6-10 tager grupperne hensyn til de enkelte medlemsstaters repræsentation i Udvalget, til de forskellige økonomiske og sociale interessegrupper, til medlemmernes sagkundskab samt til kriterierne for god forvaltningsskik.

12.

Udvalgets medlemmer kan selv vælge, hvilken gruppe de i givet fald vil tilhøre, under forudsætning af, at den pågældende gruppes medlemmer godkender deres medlemskab. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en gruppe på samme tid.

13.

Generalsekretariatet yder de medlemmer, som ikke tilhører en gruppe, den materielle og tekniske bistand, som er nødvendig for udøvelsen af deres mandat. Udvalgets formand træffer afgørelse om de pågældendes deltagelse i studiegrupper og andre interne organer efter høring af grupperne.

1.

Udvalgets medlemmer kan vælge at slutte sig sammen i kategorier, som repræsenterer de forskellige økonomiske og sociale grupper i det organiserede civilsamfund i EU.

2.

En kategori kan bestå af medlemmer fra Udvalgets tre grupper. Et medlem kan ikke tilhøre mere end en kategori på samme tid.

3.

Oprettelsen af en kategori skal godkendes af præsidiet, som underretter forsamlingen herom.

1.

Udvalget indkaldes af formanden for at udarbejde udtalelser, som Rådet, Kommissionen eller Europa-Parlamentet har anmodet om.

2.

På præsidiets forslag og med samtykke fra et flertal af Udvalgets medlemmer indkaldes forsamlingen af formanden for på eget initiativ at fremsætte udtalelse om ethvert spørgsmål vedrørende de opgaver, som er pålagt Den Europæiske Union.

1.

Når der skal udarbejdes en udtalelse eller informationsrapport, træffer præsidiet i medfør af artikel 8, stk. 4, afgørelse om, hvilken faglig sektion der skal være ansvarlig for det forberedende arbejde. Hvis spørgsmålet entydigt henhører under en bestemt faglig sektions kompetenceområde, udpeger Udvalgets formand denne sektion og underretter præsidiet om sin afgørelse.

2.

Når en faglig sektion, som er udpeget som beføjet til at forberede en udtalelse, ønsker at få kendskab til holdningen i Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), eller når denne ønsker at tilkendegive sin holdning vedrørende en udtalelse, som er henvist til en faglig sektion, kan præsidiet give tilladelse til, at den rådgivende kommission udarbejder en supplerende udtalelse om et eller flere punkter, som er genstand for anmodningen om udtalelse. Præsidiet kan ligeledes træffe en sådan afgørelse på egen foranledning. Præsidiet tilrettelægger Udvalgets arbejde, så den rådgivende kommission får mulighed for at forberede sin udtalelse så betids, at den faglige sektion kan tage den i betragtning.

Den faglige sektion er ene beføjet til at aflægge rapport til Udvalget. Dog skal den som et bilag til sin udtalelse vedføje den supplerende udtalelse, som den rådgivende kommission har udarbejdet.

3.

Udvalgets formand giver formanden for den udpegede faglige sektion meddelelse om emnet for høringen og om den frist, inden for hvilken sektionen skal have afsluttet sit arbejde.

4.

Udvalgets formand underretter samtlige medlemmer om sagens henvisning og oplyser, på hvilken plenarforsamling sagen vil blive behandlet.

1.

Møder i de faglige sektioner forberedes af sektionens formand i samråd med sektionens præsidium.

2.

Møderne ledes af den faglige sektions formand eller, i dennes fravær, af en af næstformændene.

1.

En faglig sektion er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede eller repræsenteret.

2.

Hvis den faglige sektion ikke er beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og foranstalter efter en af ham fastsat frist inden for samme dag et nyt møde, på hvilket sektionen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

1.

Den faglige sektions udtalelse må kun indeholde, hvad der er vedtaget af sektionen efter afstemningsreglerne i artikel 56.

2.

Ordlyden af forkastede ændringsforslag vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet, når ændringsforslaget har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer.

1.

De faglige sektioners arbejde forberedes normalt af en studiegruppe, jævnfør dog artikel 17, stk. 2.

2.

Ordføreren, der eventuelt bistås af en eller flere medordførere og en ekspert, undersøger det forelagte spørgsmål, sammenfatter de fremsatte synspunkter og udarbejder på grundlag heraf et forslag til udtalelse, som tilstilles den faglige sektions formand.

3.

Studiegrupperne afholder ikke afstemninger.

1.

Plenarforsamlingen forberedes af formanden i samråd med præsidiet. Præsidiet træder sammen forud for hver plenarforsamling og eventuelt under plenarforsamlingen for at tilrettelægge arbejdet.

2.

Præsidiet kan for hver udtalelse fastlægge en tidsramme for den generelle debat under plenarforsamlingen.

1.

Præsidiet fastlægger på formandskabets forslag og i samarbejde med gruppeformændene et dagsordensforslag, som formanden senest 15 dage før plenarforsamlingens åbning tilstiller alle Udvalgets medlemmer samt Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

2.

Forslaget til dagsorden forelægges forsamlingen til vedtagelse ved plenarforsamlingens åbning. Alle punkter på den vedtagne dagsorden behandles på det møde, de figurerer under. De dokumenter, der er nødvendige for forsamlingens forhandlinger, tilsendes medlemmerne i overensstemmelse med artikel 40.

1.

Forsamlingen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede eller repræsenteret.

2.

Er forsamlingen ikke beslutningsdygtig, hæver formanden mødet og indkalder efter en af ham fastsat frist, men under samme plenarforsamling, til et nyt møde, på hvilket forsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af tilstedeværende eller repræsenterede medlemmer.

1.

Formanden åbner mødet, leder forhandlingerne og påser, at forretningsordenen overholdes. Han bistås af næstformændene.

2.

I formandens fravær træder næstformændene i hans sted. I næstformændenes fravær ledes møderne af præsidiets ældste medlem.

3.

Forsamlingen forhandler på grundlag af tekster fra den faglige sektion, som har kompetence til at rapportere over for forsamlingen.

4.

Når en tekst er vedtaget i den faglige sektion uden stemmer imod, kan præsidiet foreslå forsamlingen at anvende en procedure med afstemning uden debat. Denne procedure må kun anvendes, hvis der ikke rejses indsigelse fra mindst 25 medlemmer.

5.

Hvis en tekst ikke opnår et flertal af stemmer i forsamlingen, kan Udvalgets formand i forståelse med forsamlingen enten pålægge den faglige sektion at genbehandle udtalelsen eller udpege en hovedordfører, som under samme eller en senere plenarforsamling fremlægger et nyt forslag til udtalelse.

1.

Ændringsforslag affattes skriftligt, underskrives af forslagsstillerne og indgives til sekretariatet forud for plenarforsamlingens åbning.

2.

For at sikre en effektiv afvikling af plenarforsamlingen fastsætter præsidiet de nærmere regler for indgivelse af ændringsforslag.

3.

Dog accepterer forsamlingen, at der indgives ændringsforslag forud for det enkelte møde, hvis de er underskrevet af mindst 15 medlemmer.

4.

Ændringsforslag skal indeholde angivelse af, hvilket punkt i teksten de omhandler, og være ledsaget af en kort begrundelse.

5.

Som hovedregel påhører forsamlingen for hvert ændringsforslag kun forslagsstilleren, et indlæg imod samt ordføreren.

6.

Under behandlingen af et ændringsforslag kan ordføreren med forslagsstillerens billigelse mundtligt fremsætte kompromisforslag, som forsamlingen dernæst skal stemme om.

7.

Når der er tale om en modudtalelse, som har til formål at udtrykke en opfattelse, som fundamentalt afviger fra den, der kommer til udtryk i den faglige sektions udtalelse, skal præsidiet i samråd med den faglige sektions formand og ordføreren afgøre, om ændringsforslaget i uændret form kan forelægges forsamlingen til behandling, eller om det skal sendes til genbehandling i den faglige sektion.

8.

Det påhviler i givet fald Udvalgets formand i samråd med den kompetente faglige sektions formand og ordfører at foreslå forsamlingen en fremgangsmåde for behandlingen af ændringsforslag, som sikrer en sammenhængende endelig tekst.

1.

Formanden kan på eget initiativ eller på et medlems anmodning opfordre forsamlingen til at beslutte at begrænse taletiden og antallet af talere, udsætte mødet eller afslutte debatten. Efter debattens afslutning kan et medlem kun få ordet for at afgive stemmeforklaring efter afstemningen og inden for en af formanden fastsat taletid.

2.

Under en debat kan et medlem efter anmodning til enhver tid få ordet frem for andre til et procedureindlæg.

1.

Der udarbejdes et referat for hver plenarforsamling. Referatet forelægges forsamlingen til godkendelse.

2.

Referatet underskrives i sin endelige form af Udvalgets formand og af generalsekretæren.

1.

Udvalgets udtalelser består af en redegørelse for udtalelsens retsgrundlag, en begrundelse samt Udvalgets opfattelse af det forelagte spørgsmål som helhed.

2.

Resultatet af afstemningen om udtalelsen som helhed figurerer i udtalelsens præambel. Når der har været stemt ved navneopråb, anføres navnene på dem, der har deltaget i afstemningen.

3.

Ordlyden af og begrundelserne for ændringsforslag, som plenarforsamlingen har forkastet, men som har opnået mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer, vedføjes som bilag til udtalelsen med angivelse af afstemningsresultatet. Dette gælder også modudtalelser.

4.

Passager i den faglige sektions udtalelse, der på plenarforsamlingen forkastes til fordel for ændringsforslag, vedføjes ligeledes sammen med afstemningsresultatet Udvalgets udtalelser som bilag, såfremt mindst en fjerdedel af det samlede antal afgivne stemmer var for bevarelse af disse passager.

5.

Når en af de grupper, som er oprettet i Udvalget i medfør af artikel 27, eller en af de økonomisk-sociale kategorier, som er oprettet i medfør af artikel 28, i enighed indtager et divergerende standpunkt til et spørgsmål, som er forelagt forsamlingen til behandling, og spørgsmålets behandling er afsluttet med afstemning ved navneopråb, kan dette standpunkt resumeres i en kort erklæring, som vedføjes udtalelsen som bilag.

1.

Udvalgets udtalelser, de faglige sektioners udtalelser samt referatet af plenarforsamlingen tilstilles Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

2.

Ordføreren holder sig underrettet om opfølgningen af udtalelsen med bistand fra generalsekretæren.

1.

En gyldig stemme er enten for, imod eller hverken for eller imod.

2.

Udvalget og dets organer vedtager tekster og træffer beslutninger ved simpelt flertal af de afgivne stemmer for og imod, medmindre andet er fastsat i forretningsordenen.

3.

Afstemning finder sted enten offentligt, ved navneopråb eller hemmeligt.

4.

Afstemning om et ændringsforslag skal ske ved navneopråb, hvis mindst en fjerdedel af Udvalgets medlemmer anmoder derom. Afstemning om den enkelte udtalelse som helhed skal ske ved navneopråb, dersom mindst ti medlemmer ytrer ønske herom.

5.

Hemmelig afstemning holdes, hvis et flertal af Udvalgets medlemmer anmoder derom.

6.

Hvis der på plenarforsamlingen eller i den faglige sektion ved offentlig afstemning eller afstemning ved navneopråb er afgivet lige mange stemmer for og imod, afgiver mødeformanden den afgørende stemme.

7.

Ordførerens godkendelse af et ændringsforslag er ingen begrundelse for at lade den sædvanlige afstemning om ændringsforslaget bortfalde.

1.

I tilfælde, hvor uopsætteligheden beror på den frist, som Rådet, Europa-Parlamentet eller Kommissionen har pålagt Udvalget for fremsættelse af udtalelse, kan det besluttes at anvende hasteproceduren, hvis formanden finder det nødvendigt, for at Udvalgets udtalelse kan foreligge i tide.

2.

Når Udvalgets behandling af en sag således er uopsættelig, kan formanden uden på forhånd at rådføre sig med præsidiet umiddelbart træffe alle nødvendige foranstaltninger til varetagelse af Udvalgets arbejde. Han skal dog underrette præsidiet om sine beslutninger.

3.

De foranstaltninger, formanden har truffet, skal forelægges forsamlingen til godkendelse på den følgende plenarforsamling.

1.

Hvis uopsætteligheden beror på den frist, som er pålagt en faglig sektion, kan dennes formand med samtykke fra Udvalgets formand og i samråd med sektionens præsidium fravige forretningsordenens bestemmelser ved tilrettelæggelsen af sagens behandling.

2.

De foranstaltninger, den faglige sektions formand har truffet, skal forelægges sektionen til godkendelse på dennes følgende møde.

1.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i et møde, som han er blevet behørigt indkaldt til, skal forudgående underrette den pågældende formand.

2.

Hvis et medlem uden at lade sig repræsentere og uden anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende plenarforsamlinger, kan Udvalgets formand efter høring af præsidiet og efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode Rådet om at bringe medlemmets mandat til ophør.

3.

Hvis et medlem af en faglig sektion uden at lade sig repræsentere og uden anerkendt gyldig grund har været fraværende fra mere end tre på hinanden følgende sektionsmøder, kan sektionens formand efter at have opfordret medlemmet til at begrunde sit fravær anmode medlemmet om at lade sig afløse i den pågældende sektion.

1.

Ethvert medlem, som er forhindret i at deltage i en plenarforsamling eller i et møde i en faglig sektion, kan skriftligt overdrage sin stemmeret til et andet medlem af forsamlingen eller af sektionen efter at have underrettet den pågældende formand.

2.

Såvel på plenarforsamlingen som i den faglige sektion råder et medlem kun over én stemmefuldmagt.

1.

Ethvert medlem af en faglig sektion, en studiegruppe eller en delegation, som er forhindret i at deltage i et møde, til hvilket den pågældende er blevet behørigt indkaldt, kan lade sig repræsentere af et andet medlem af Udvalget efter skriftligt at have underrettet den pågældende formand enten direkte eller gennem sin gruppes sekretariat.

2.

Bemyndigelsen gælder alene for det møde, for hvilket den er givet.

3.

Ved nedsættelsen af en studiegruppe kan ethvert af dens medlemmer anmode om at blive afløst af et andet medlem af Udvalget. En sådan afløsning, som gælder behandlingen af en bestemt sag til og med færdigbehandlingen i den faglige sektion, kan ikke tilbagekaldes.

1.

Udvalget offentliggør sine udtalelser i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til bestemmelser, som fastsættes af Rådet og Kommissionen efter høring af Udvalgets præsidium.

2.

Sammensætningen af Udvalget, dets præsidium og dets faglige sektioner samt løbende ændringer heri offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på Udvalgets hjemmeside.

1.

Udvalget sikrer åbenhed i sine beslutninger i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 1.

2.

Generalsekretæren pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre offentligheden adgang til de relevante dokumenter.

3.

Enhver borger i Den Europæiske Union kan rette skriftlig henvendelse til Udvalget på et af de officielle sprog og få et svar på det samme sprog, jf. EF-traktatens artikel 21, stk. 3.

1.

Plenarforsamlingerne og møderne i de faglige sektioner er offentlige.

2.

På anmodning af en berørt institution eller et berørt organ eller på forslag af præsidiet kan forsamlingen dog beslutte, at visse debatter, som ikke vedrører det rådgivende arbejde, føres for lukkede døre.

3.

De øvrige møder er ikke offentlige.

1.

Medlemmer af de europæiske institutioner kan deltage med taleret i møderne i Udvalget og dets organer.

2.

Medlemmer af andre organer samt behørigt bemyndigede embedsmænd fra institutioner og organer kan indbydes til at deltage samt til at tage ordet eller besvare spørgsmål under mødeformandens ledelse.

1.

Udvalgets medlemmer bærer titlen medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.

Bestemmelserne i kapitel IV, artikel 11, i traktatens protokol af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse på medlemmerne af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

1.

Mandatvilkårene omfatter medlemmernes rettigheder og pligter samt alle regler vedrørende deres opgaver og forbindelser med institutionen og dens administration.

2.

De fastlægger ligeledes, hvilke foranstaltninger der kan træffes i tilfælde af brud på forretningsordenen og mandatvilkårene.

a)

at føre tilsyn med, at mandatvilkårene overholdes

b)

at udarbejde forslag til justering og forbedring af mandatvilkårene

c)

at fremme og iværksætte initiativer for at løse eventuelle tvivlsspørgsmål eller konflikter i forbindelse med mandatvilkårene, og

d)

at varetage kontakten mellem Udvalgets medlemmer og generalsekretariatet, for så vidt angår anvendelsen af mandatvilkårene.

1.

Udvalgsmedlemmernes mandat udløber ved udgangen af den fireårige periode, som fastlægges af Rådet i forbindelse med nybeskikkelsen.

2.

Det enkelte medlems mandat ophører ved fratræden, mandatets ophævelse, dødsfald, force majeure og hvervsuforenelighed.

3.

Medlemskab af Udvalget er uforeneligt med medlemskab af en regering, et parlament og en af De Europæiske Fællesskabers institutioner samt af Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse og med aktiv tjeneste som tjenestemands-eller kontraktansat i en af Fællesskabets institutioner.

4.

Fratrædelse meddeles skriftligt til Udvalgets formand.

5.

Et mandat kan ophæves under de omstændigheder, der er anført i artikel 60, stk. 2. Hvis Rådet i så fald beslutter at bringe mandatet til ophør, iværksætter det proceduren for udnævnelse af en efterfølger i mandatet.

6.

I tilfælde af fratrædelse, dødsfald, force majeure eller hvervsuforenelighed underretter Udvalgets formand Rådet, som iværksætter proceduren for udnævnelse af en efterfølger. I tilfælde af fratrædelse viderefører medlemmet sit hverv, indtil efterfølgerens mandat træder i kraft, medmindre det fratrædende medlem giver anden meddelelse.

7.

I alle de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, udnævnes det nye medlem for den resterende del af mandatperioden.

1.

Udvalget bistås af et sekretariat under ledelse af en generalsekretær, der i udøvelsen af sine funktioner er underlagt Udvalgets formand, som repræsenterer præsidiet.

2.

Generalsekretæren deltager uden stemmeret i præsidiets møder og udfærdiger mødereferaterne.

3.

Generalsekretæren forpligter sig højtideligt over for præsidiet til at udøve sine funktioner samvittighedsfuldt og upartisk.

4.

Generalsekretæren gennemfører de beslutninger, der træffes af plenarforsamlingen, præsidiet eller formanden i henhold til forretningsordenen, og forelægger hver tredje måned formanden en skriftlig rapport om trufne eller påtænkte foranstaltninger vedrørende administrative og organisatoriske forhold samt personalespørgsmål.

5.

Generalsekretæren kan delegere sine beføjelser inden for de grænser, formanden fastsætter.

6.

På forslag af generalsekretæren fastlægger præsidiet organisationsplanen for generalsekretariatet på en sådan måde, at sekretariatet kan sikre, at Udvalget og dets organer fungerer bedst muligt, og kan bistå medlemmerne i udøvelsen af deres mandat, herunder tilrettelæggelsen af møderne i Udvalget og udarbejdelsen af udtalelserne.

1.

De beføjelser, som i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:

2.

De beføjelser til at indgå ansættelseskontrakter, som i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskabet tillægges ansættelsesmyndigheden, udøves:

3.

De beføjelser, som i tjenestemandsvedtægtens artikel 110 er tillagt institutionen med hensyn til iværksættelse af generelle gennemførelsesbestemmelser til samme vedtægt og med hensyn til ordninger indført ved fælles overenskomst mellem institutionerne, udøves af formanden.

4.

Præsidiet, formanden og generalsekretæren kan delegere deres beføjelser i medfør af denne artikel.

5.

I forbindelse med delegation i henhold til stk. 4 fastsættes omfanget af de overdragne beføjelser, deres begrænsninger og varighed, lige som det angives, om den, der modtager en delegation, kan videredelegere sine beføjelser.

1.

Udvalgets formand råder over et særligt sekretariat.

2.

Medarbejderne i dette sekretariat ansættes inden for rammerne af budgettet som midlertidigt ansatte, og formanden udøver den beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter, der er tillagt ansættelsesmyndigheden.

1.

Inden 1. juni hvert år forelægger generalsekretæren præsidiet et udkast til overslag over Udvalgets indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår. Præsidiet udarbejder overslaget over Udvalgets indtægter og udgifter. Præsidiet oversender dette overslag i overensstemmelse med bestemmelserne og fristerne i De Europæiske Fællesskabers finansforordning.

2.

Det påhviler Udvalgets formand at gennemføre budgettet eller lade det gennemføre inden for rammerne af finansforordningen.

1.

Udvalget kan med absolut flertal blandt medlemmerne beslutte at revidere denne forretningsorden.

2.

Med henblik på revisionen nedsætter Udvalget et forretningsordensudvalg. Udvalget pålægger en hovedordfører at udarbejde et forslag til ny forretningsorden.

3.

Datoen for den nye forretningsordens ikrafttræden fastsættes på det tidspunkt, hvor den vedtages af forsamlingen.