This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004L0088
Commission Directive 2004/88/EC of 7 September 2004 amending Council Directive 76/768/EEC concerning cosmetic products for the purpose of adapting Annex III thereto to technical progress Text with EEA relevance
Kommissionens direktiv 2004/88/EF af 7. september 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler EØS-relevant tekst.
Kommissionens direktiv 2004/88/EF af 7. september 2004 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler EØS-relevant tekst.
EUT L 287 af 8.9.2004, pp. 5–6
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 183M af 5.7.2006, pp. 118–119
(MT)
No longer in force, Date of end of validity: 11/07/2013
|
8.9.2004 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 287/5 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/88/EF
af 7. september 2004
om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (1), særlig artikel 8, stk. 2,
efter høring af Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Da risikovurderingen i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer (2) ikke var blevet afsluttet, blev perioden for optagelse af moskusxylen (musk xylene) og moskusketon (musk ketone) i bilag III, del 2, til direktiv 76/768/EØF forlænget indtil den 30. september 2004. |
|
(2) |
Den 8. januar 2004 vedtog Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø en udtalelse om resultaterne af den risikovurdering, der var blevet foretaget af moskusxylen og moskusketon i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 793/93. |
|
(3) |
Den Videnskabelige Komité for Kosmetiske Produkter og andre Forbrugsvarer end Levnedsmidler (SCCNFP) har bekræftet, at moskusxylen uden fare for sundheden kan anvendes i kosmetiske midler, dog ikke i produkter til mundhygiejne, op til en højst tilladt koncentration i det færdige kosmetiske middel på 1 % i parfumer, 0,4 % i eau de toilette og 0,03 % i andre midler, og at moskusketon uden fare for sundheden kan anvendes i kosmetiske midler, dog ikke i produkter til mundhygiejne, op til en højst tilladt koncentration i det færdige kosmetiske middel på 1,4 % i parfumer, 0,56 % i eau de toilette og 0,042 % i andre midler. |
|
(4) |
Det er derfor nødvendigt at optage moskusxylen og moskusketon i bilag III, del 1, til direktiv 76/768/EØF og at lade de tilsvarende stoffer udgå af del 2 i samme bilag. |
|
(5) |
Direktiv 76/768/EØF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Kosmetiske Produkter — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag III til direktiv 76/768/EØF ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. oktober 2004. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. september 2004.
På Kommissionens vegne
Olli REHN
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 169. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2003/83/EF (EUT L 238 af 25.9.2003, s. 23).
(2) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).
BILAG
Bilag III til direktiv 76/768/EØF ændres således:
|
1) |
I del 2 udgår stofferne under løbenummer 61 og 62. |
|
2) |
I del 1 indsættes følgende stoffer som løbenummer 96 og 97:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||