EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004E0553

2004/553/FUSP: Rådets fælles holdning 2004/553/FUSP af 19. juli 2004 om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak

EUT L 246 af 20.7.2004, p. 32–33 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 142M af 30.5.2006, p. 154–155 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2008

ELI: http://data.europa.eu/eli/compos/2004/553/oj

20.7.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/32


RÅDETS FÆLLES HOLDNING 2004/553/FUSP

af 19. juli 2004

om ændring af fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 7. juli 2003 vedtog Rådet fælles holdning 2003/495/FUSP om Irak (1) til gennemførelse af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1483 (2003).

(2)

Den 8. juni 2004 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 1546 (2004), hvori der udtrykkes tilfredshed med dannelsen af en suveræn irakisk midlertidig regering, som den 30. juni 2004 ville få fuldt ansvar for og fuld myndighed med hensyn til at regere Irak, samt tilfredshed med, at besættelsen af Irak ville ophøre den 30. juni 2004, ligesom koalitionsmyndigheden ville ophøre med at eksistere og Irak genvinde fuld suverænitet; i resolutionen understreges det imidlertid, at det er vigtigt, at alle stater overholder de forbud, der blev indført ved Sikkerhedsrådets resolution 661 (1990) og efterfølgende relevante resolutioner, herunder resolution 1483 (2003), mod salg eller levering af våben og tilhørende materiel til Irak, bortset fra våben og tilhørende materiel, der er nødvendigt for den irakiske regering eller den multinationale styrke, som blev oprettet ved resolution 1511 (2003), og endelig erindres der i resolutionen om, at medlemsstaterne fortsat er forpligtet til at indefryse og overføre visse midler, aktiver og økonomiske ressourcer i henhold til resolution 1483 (2003), og om de forbud eller forpligtelser, der stadig gælder for medlemsstaterne med hensyn til de produkter, der er omhandlet i punkt 8 og 12 i resolution 687 (1991), eller de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 3, litra f), i resolution 707 (1991).

(3)

Den 28. juni ophørte den midlertidige koalitionsmyndighed med at eksistere, og Irak genvandt fuld suverænitet.

(4)

Gennemførelsen af en række foranstaltninger gør handling fra Fællesskabets side påkrævet.

(5)

Rådets fælles holdning 2003/495/FUSP bør derfor ændres —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Artikel 1 i fælles holdning 2003/495/FUSP affattes således:

»Artikel 1

1.   Salg, levering, overførsel eller eksport af våben og tilhørende materiel af alle typer, herunder skydevåben og ammunition, militærkøretøjer og militærudstyr, paramilitært udstyr og reservedele til ovennævnte, fra statsborgere i medlemsstaterne eller fra medlemsstaternes områder eller ved anvendelse af skibe eller luftfartøjer, der fører deres flag, til Irak forbydes, uanset om de hidrører fra medlemsstaterne.

2.   Med forbehold af de forbud eller forpligtelser, der gælder for medlemsstaterne med hensyn til de produkter, der er omhandlet i punkt 8 og 12 i Sikkerhedsrådets resolution 687 (1991) af 3. april 1991, eller de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 3, litra f), i Sikkerhedsrådets resolution 707 (1991) af 15. august 1991, finder stk. 1 i denne artikel ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af våben og tilhørende materiel, der i henhold til sikkerhedsrådets resolution 1546 (2004) er nødvendigt for den irakiske regering eller den multinationale styrke, som blev oprettet ved sikkerhedsrådets resolution UNSCR 1511 (2003).

3.   Salg, levering, overførsel eller eksport af våben og tilhørende materiel, jf. stk. 2, kræver en godkendelse, som skal udstedes af medlemsstaternes kompetente myndigheder.«

Artikel 2

Bestemmelserne i artikel 5 i fælles holdning 2003/495/FUSP finder fortsat anvendelse, bortset fra at de privilegier og immuniteter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, artikel 5, stk. 2, litra a), og artikel 5, stk. 2, litra b), ikke finder anvendelse i forbindelse med en retskraftig dom vedrørende en kontraktlig forpligtelse, som Irak har indgået efter den 30. juni 2004.

Artikel 3

Denne fælles holdning har virkning fra datoen for vedtagelsen. Den finder anvendelse fra den 28. juni 2004.

Artikel 4

Denne fælles holdning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2004.

På Rådets vegne

P. H. DONNER

Formand


(1)  EUT L 169 af 8.7.2003, s. 72. Ændret ved fælles holdning 2003/735/FUSP (EUT L 264 af 15.10.2003, s. 40).


Top