This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32004D0790
Decision No 790/2004/EC of the European Parliament and of the Council of 21 April 2004 establishing a Community action programme to promote bodies active at European level in the field of youth
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 790/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 790/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet
EUT L 138 af 30.4.2004, p. 24–30
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 790/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet
EU-Tidende nr. L 138 af 30/04/2004 s. 0024 - 0030
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 790/2004/EF af 21. april 2004 om et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1], efter høring af Regionsudvalget, efter proceduren i traktatens artikel 251 [2], og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved traktaten er der indført et unionsborgerskab, og det er fastsat i traktaten, at Fællesskabets indsats vedrørende uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom bl.a. skal tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere. (2) I Laeken-erklæringen, der er knyttet som bilag til Det Europæiske Råds konklusioner fra den 14.-15. december 2001, hedder det, at en af de grundlæggende udfordringer, Den Europæiske Union skal tage op, er, hvordan borgerne, og navnlig de unge, kan bringes nærmere det europæiske projekt og de europæiske institutioner. Internationale ikke-statslige ungdomsorganisationer gør det muligt for unge at blive aktive borgere og at udvikle ansvarsbevidsthed, give udtryk for deres meninger og værdier og udveksle synspunkter indbyrdes på tværs af de nationale grænser; de bidrager dermed til at bringe Europa nærmere til de unge borgere. (3) I Kommissionens hvidbog "Et nyt afsæt for europæisk ungdom", som blev fremlagt den 21. november 2001, fremsættes det synspunkt, at de unges deltagelse bør fremmes, og der slås bl.a. til lyd for at styrke strukturer, hvor de unge kan udfolde deres vilje til at udtrykke sig. Det hedder endvidere, at information er en nødvendig forudsætning for en styrkelse af et aktivt medborgerskab. Også Europa-Parlamentet har i sin beslutning [3] om hvidbogen understreget de internationale og europæiske ungdomsorganisationers vigtige rolle i bestræbelserne på at give de unge mulighed for permanent at deltage i det demokratiske liv i Europa. (4) I hvidbogen om nye styreformer i EU [4] kræver Kommissionen generel åbenhed og høring af civilsamfundets aktører og deres inddragelse i udformningen af EU's politik. Den anerkender de ikke-statslige organisationers rolle som "talerør for borgerne". (5) I resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, den 27. juni 2002 om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet [5], tilslutter Rådet sig de tematiske prioriteter, som foreslås i hvidbogen om europæisk ungdom, navnlig deltagelse og information, bl.a. for at tilskynde de unge til at deltage i udøvelsen af aktivt medborgerskab, og der foreslås gennemførelsesmekanismer under den åbne koordinationsmetode, som går ud på at høre de unge på nationalt plan efter egne metoder og høring af Det Europæiske Ungdomsforum på europæisk plan. (6) Det Europæiske Ungdomsforum fungerer som de unges repræsentant på EU-plan og i andre internationale organisationer. Det yder en uundværlig koordinerings- og formidlingsindsats over for EU-institutionerne vedrørende de ikke-statslige ungdomsorganisationers udtalelser og over for disse organisationer vedrørende information om europæiske anliggender, der er af interesse for dem. De internationale ikke-statslige ungdomsorganisationer tilbyder unge mennesker ikke-formelle og uformelle uddannelsesmuligheder og informationer, og de danner et net af organer, der arbejder uden fortjeneste for øje, og opererer i medlemsstater og andre europæiske lande. (7) Konto A-3023 og A-3029 i Den Europæiske Unions almindelige budget for 2003 og for de foregående budgetår er afsat til støtte til Det Europæiske Ungdomsforum og til internationale ikke-statslige ungdomsorganisationer. (8) I henhold til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [6], i det følgende benævnt finansforordningen, skal der vedtages en basisretsakt, som disse eksisterende støtteforanstaltninger skal bygge på. (9) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har i forbindelse med vedtagelsen af finansforordningen forpligtet sig til sørge for, at denne basisretsakt kan træde i kraft fra regnskabsåret 2004. (10) Geografisk set bør dette program omfatte de tiltrædende stater, og eventuelt, for bestemte foranstaltninger, alle europæiske lande i betragtning af vigtigheden af at styrke forbindelserne mellem det udvidede EU og dets naboer i Europa. (11) Finansiering, der ikke hidrører fra Fællesskabet, men fra statsmidler, bør være i overensstemmelse med traktatens artikel 87 og 88. (12) I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der, som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren [7], udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure. (13) Støtten i henhold til denne afgørelse bør ydes under nøje overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet — TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE: Artikel 1 Programmets formål og aktiviteter 1. Ved denne afgørelse fastlægges der et EF-handlingsprogram til fremme af organer, der er aktive på europæisk plan på ungdomsområdet, i det følgende benævnt "programmet". 2. Programmets generelle formål er at støtte de pågældende organers aktiviteter. Aktiviteterne fremgår af det løbende arbejdsprogram for et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse på ungdomsområdet eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område. Aktiviteterne skal bl.a. bidrage til eller kunne bidrage til unge borgeres aktive deltagelse i det offentlige liv og i samfundet samt til udvikling og gennemførelse på fællesskabsplan af samarbejdsforanstaltninger på ungdomsområdet i bredere forstand. Samarbejdet med Det Europæiske Ungdomsforum bidrager til dette generelle mål, for så vidt som Det Europæiske Ungdomsforum repræsenterer og koordinerer ikke-statslige ungdomsorganisationer, og det formidler oplysninger om ungdommen over for EU-institutionerne. 3. Dette program gennemføres i perioden 1. januar 2004-31. december 2006. Artikel 2 Deltagelse i programmet Et organ skal, for at være berettiget til driftsstøtte, overholde bestemmelserne i bilaget og opfylde følgende kriterier: a) dets aktiviteter skal være i overensstemmelse med grundprincipperne i EF-indsatsen på ungdomsområdet og ligge inden for de prioriterede områder, der opstilles i bilaget b) det skal have været lovligt oprettet i mere end et år c) det skal gennemføre sine aktiviteter på europæisk plan, enten alene eller i form af forskellige samordnede sammenslutninger, og dets struktur og aktiviteter skal have potentiale til at berøre hele Unionen eller omfatte mindst otte af de lande, der er omhandlet i artikel 3 (inklusive medlemsstaterne). Artikel 3 Deltagelse af tredjelande 1. Der kan gives mulighed for, at organer, der er oprettet i nedenstående lande, kan deltage i foranstaltningerne under dette program: a) de tiltrædende stater, der har undertegnet tiltrædelsestraktaten den 16. april 2003 b) EØS-/EFTA-landene på betingelserne i EØS-aftalen c) Rumænien og Bulgarien: betingelserne for deltagelse fastsættes i overensstemmelse med Europaaftalerne, disses tillægsprotokoller og de respektive associeringsråds afgørelser d) Tyrkiet: betingelserne for deltagelse fastsættes i overensstemmelse med rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Tyrkiet af 26. februar 2002 om de generelle principper for Republikken Tyrkiets deltagelse i Fællesskabets programmer [8]. 2. Ligeledes kan organer, der er oprettet i de Balkanlande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen for landene i Sydøsteuropa [9], samt visse lande i Samfundet af Uafhængige Stater deltage i dette program på betingelser og efter procedurer, som aftales med disse lande [10]. Artikel 4 Udvælgelse af støttemodtagere Støttemodtagerne under dette program er inddelt i to grupper: a) Gruppe 1: Direkte driftsstøtte til de støttemodtagere, der er anført i punkt 2.1 i bilaget. b) Gruppe 2: Driftsstøtte til løbende aktiviteter, som gennemføres af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse på ungdomsområdet, på grundlag af indkaldelse af forslag. Artikel 5 Ydelse af støtten Støtte, der ydes under programmets forskellige foranstaltninger, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante del af bilaget. Artikel 6 Finansielle bestemmelser 1. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet er for den periode, der er anført i artikel 1, stk. 3, fastlagt til 13 mio. EUR. 2. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. Artikel 7 Gennemførelse Kommissionen er ansvarlig for dette program og skal jævnligt orientere Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne om gennemførelsen heraf i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget. Artikel 8 Opfølgning og evaluering Kommissionen forelægger senest den 31. december 2007 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette program. Denne rapport skal bl.a. bygge på en ekstern evalueringsrapport, der skal foreligge senest ved udgangen af 2006, og som mindst undersøger, om programmet har været relevant og sammenhængende overordnet set, hvor effektivt det er gennemført (forberedelse, udvælgelse og gennemførelsen af foranstaltningerne), og hvor effektive de forskellige foranstaltninger har været hver for sig og tilsammen ud fra i hvor høj grad målene i artikel 1 og i bilaget er nået. Artikel 9 Ikrafttræden Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Udfærdiget i Strasbourg, den 21. april 2004. På Europa-Parlamentets vegne P. Cox Formand På Rådets vegne D. Roche Formand [1] EUT C 10 af 14.1.2004, s. 18. [2] Europa-Parlamentets udtalelse af 6.11.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 22.12.2003 (EUT C 72 E af 23.3.2004, s. 10) og Europa-Parlamentets holdning af 10.3.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 30.3.2004. [3] EUT C 180 E af 31.7.2003, s. 145. [4] EFT C 287 af 12.10.2001, s. 1. [5] EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2. [6] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. [7] EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2003/429/EF (EUT L 147 af 14.6.2003, s. 25). [8] EFT L 61 af 2.3.2002, s. 29. [9] Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Albanien, Serbien og Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Kroatien. [10] Belarus, Moldova, Den Russiske Føderation og Ukraine. -------------------------------------------------- BILAG 1. AKTIVITETER, DER STØTTES Det generelle mål, jf. artikel 1, tager sigte på at styrke Fællesskabets indsats på ungdomsområdet og gøre den mere effektiv ved at fremme organer, der er aktive på europæisk plan på dette område. Ungdomsorganisationernes aktiviteter, der bidrager til styrkelse og effektivisering af Fællesskabets indsats, er bl.a. følgende: - at repræsentere de unges meninger og interesser i hele deres mangfoldighed på fællesskabsplan - at stå for udveksling af unge og frivilligt arbejde - at gennemføre programmer inden for uformel og ikke-formel uddannelse og ungdomsarbejde - at fremme interkulturel læring og interkulturel forståelse - at føre debat om europæiske anliggender og EU-politik eller ungdomspolitiske emner - at formidle oplysninger om Fællesskabets indsats - at træffe foranstaltninger, der fremmer de unges deltagelse og initiativ. Det Europæiske Ungdomsforums aktiviteter er bl.a. følgende: - at være repræsentant for de unge over for Den Europæiske Union - at koordinere medlemmernes holdninger over for Den Europæiske Union - at formidle oplysninger om ungdommen til EU-institutionerne - at formidle oplysninger om Den Europæiske Union til de nationale ungdomsråd og ikke-statslige organisationer - at fremme og bane vej for unges deltagelse i det demokratiske liv - at bidrage til nye rammer for samarbejde på ungdomsområdet, som er blevet fastlagt på EU-plan - at medvirke til udvikling af ungdomspolitik, ungdomsarbejde, uddannelsesmuligheder samt til videregivelse af oplysninger om unge og udvikling af repræsentative strukturer for unge mennesker i hele Europa - at stå for debatter og idéarbejde vedrørende ungdommen i Europa og andre verdensdele og vedrørende EU's indsats for de unge. 2. GENNEMFØRELSE AF DE AKTIVITETER, DER STØTTES De aktiviteter, som gennemføres af de organer, der kan modtage EF-støtte i henhold til programmet, henhører under et af følgende emneområder: Emneområde 1: Støtte til Det Europæiske Ungdomsforum Der kan under denne del af programmet ydes støtte til løbende aktiviteter, der gennemføres af Det Europæiske Ungdomsforum, som er et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse, og hvis medlemmer er de nationale ungdomsråd og internationale ikke-statslige ungdomsorganisationer, under overholdelse af følgende principper: - Det Europæiske Ungdomsforum udvælger på uafhængig vis sine medlemmer, således at forskellige former for ungdomsorganisationer sikres den bredest mulige repræsentation. - Det Europæiske Ungdomsforum handler selvstændigt ved den nærmere tilrettelæggelse af sine aktiviteter under overholdelse af punkt 1.2. - Ungdomsorganisationer, der ikke er medlemmer, og uorganiserede unge inddrages i videst muligt omfang i Det Europæiske Ungdomsforums aktiviteter. - Det Europæiske Ungdomsforum bidrager aktivt til det politiske arbejde på ungdomsområdet på europæisk plan ved bl.a. at svare EU-institutionerne, når de gennemfører høringer af civilsamfundet, og ved over for sine medlemmer at gøre rede for EU-institutionernes holdninger. - Medlemmerne skal geografisk set også komme fra de lande, der er nævnt i artikel 3. Under emneområde 1 omfatter Det Europæiske Ungdomsforums støtteberettigede udgifter såvel driftsudgifter som udgifter, der er nødvendige for, at aktiviteterne kan gennemføres. Tilskuddet til Det Europæiske Ungdomsforum må ikke finansiere organets samlede støtteberettigede udgifter i det kalenderår, for hvilket støtten ydes. Forummet skal opnå samfinansiering af mindst 20 % af sit budget fra andre kilder end EF-kilder. Samfinansieringen kan delvis eller fuldstændigt ydes i form af naturalydelser, på betingelse af at værdiansættelsen af ydelserne ikke overstiger hverken de faktiske omkostninger dokumenteret ved regnskabsbilag eller de generelt accepterede udgifter på det pågældende marked. I henhold til artikel 113, stk. 2, i finansforordningen fraviges princippet om nedtrapning af den driftsstøtte, der ydes til Det Europæiske Ungdomsforum, i betragtning af at det er et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse. Da det er nødvendigt at sikre, at Det Europæiske Ungdomsforum bliver permanent, tages der ved tildeling af midler fra programmet hensyn til følgende retningslinje: de midler, der tildeles under emneområde 1, skal mindst udgøre 2000000 EUR. Der kan ydes støtte til Det Europæiske Ungdomsforum, når der er modtaget et passende arbejdsprogram og budget. Der kan ydes en årlig støtte i henhold til en rammeaftale om partnerskab med Kommissionen. Emneområde 2: Støtte til løbende aktiviteter, der gennemføres af organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse på ungdomsområdet eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område. Der kan under dette emneområde ydes støtte til ovennævnte organers drifts- og administrationsomkostninger. Det drejer sig om følgende: a) organer, der arbejder uden fortjeneste for øje, og som udelukkende arbejder til gavn for de unge, eller organer, der har et bredere sigte, og som for en del af sine aktiviteters vedkommende udelukkende arbejder til gavn for de unge; i begge tilfælde skal organerne inddrage de unge i styringen af de pågældende aktiviteter b) europæiske net, der repræsenterer organer, som arbejder uden fortjeneste for øje, og som arbejder aktivt til gavn for de unge; de unge skal inddrages i de pågældende aktiviteter. Der kan ydes en årlig driftsstøtte til gennemførelsen af et sådant organs løbende arbejdsprogram. Under emneområde 2 tages der ved fastlæggelsen af driftsstøtte kun hensyn til de driftsudgifter, der er nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af det udvalgte organs normale aktiviteter, herunder personaleudgifter, generalomkostninger (leje, ejendomsudgifter, udstyr, kontorartikler, telekommunikation, porto osv.), udgifter til interne møder og udgifter til publikations-, oplysnings- og formidlingsvirksomhed. Driftsstøtten under emneområde 2 må ikke finansiere organets samlede støtteberettigede udgifter i det kalenderår, for hvilket støtten ydes. Organerne under dette emneområde skal opnå samfinansiering af mindst 20 % af deres budget fra andre kilder end EF-kilder. Samfinansieringssatsen fastsættes hvert år i indkaldelsen af forslag. Samfinansieringen kan delvis eller fuldstændigt ydes i form af naturalydelser, på betingelse af at værdiansættelsen af ydelserne ikke overstiger hverken de faktiske omkostninger dokumenteret ved regnskabsbilag eller de generelt accepterede udgifter på det pågældende marked. Den således ydede driftsstøtte skal, hvis den fornyes, nedtrappes, jf. artikel 113, stk. 2, i finansforordningen. Nedtrapningen anvendes fra det tredje år og fastsættes til 2,5 % pr. år. For at overholde denne regel, der gælder, uden at ovennævnte samfinansieringsregel tilsidesættes, skal EF-samfinansieringen, dvs. støtten i et givet regnskabsår være mindst 2,5 procentpoint mindre end EF-samfinansieringen, dvs. støtten, i det foregående regnskabsår. De organer, der modtager driftsstøtte i henhold til emneområde 2, udvælges på grundlag af indkaldelser af forslag. Der kan med de således udvalgte organer indgås rammeaftaler om partnerskab for programperioden. Den individuelle støtte på grundlag af rammeaftalerne om partnerskab tildeles efter de procedurer, der er fastsat i de pågældende aftaler. Rammeaftalerne må dog ikke være til hinder for årlige indkaldelser af forslag om yderligere modtagere. Overgangsbestemmelser For tilskud i 2004 kan perioden for udgifternes tilskudsberettigelse begynde den 1. januar 2004, forudsat at udgifterne ikke ligger forud for datoen for indgivelsen af ansøgningen om tilskud eller forud for begyndelsen af modtagerens regnskabsår. I 2004 kan der for støttemodtagere, hvis regnskabsår begynder inden den 1. marts, gøres en undtagelse fra kravet om, at der skal være underskrevet en aftale senest fire måneder efter begyndelsen af modtagerens regnskabsår, jf. artikel 112, stk. 2, i finansforordningen. I dette tilfælde skal aftalerne om driftstilskud i 2004 underskrives senest den 30. juni 2004. 3. KRITERIER FOR EVALUERING AF STØTTEANSØGNINGER Ansøgninger om støtte evalueres under hensyn til: - i hvor høj grad ansøgningen opfylder programmets formål - aktiviteternes kvalitet - aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for de unge - aktiviteternes geografiske rækkevidde - inddragelsen af de unge i de pågældende organers strukturer. Kommissionen giver ansøgerne mulighed for at korrigere formelle fejl inden for en fastlagt frist efter indgivelsen af ansøgningen. 4. GENNEMSIGTIGHED Alle modtagere af tilskud under dette program skal på et fremtrædende sted, f.eks. på en hjemmeside eller i en årsberetning, anføre, at de modtager støtte fra Den Europæiske Unions budget. 5. FORVALTNING AF PROGRAMMET Kommissionen kan på grundlag af en omkostnings-/effektivitetsanalyse beslutte at overdrage alle eller nogle forvaltningsopgaver i forbindelse med programmet til et gennemførelsesorgan, jf. artikel 55 i finansforordningen. Den kan også på grundlag af kontrakter om punktuelle tjenesteydelser benytte eksperter og enhver anden teknisk og administrativ bistand, der ikke medfører udøvelse af offentlig myndighed. Den kan yderligere finansiere undersøgelser og tilrettelægge ekspertmøder, der letter iværksættelsen af programmet, og gennemføre foranstaltninger med henblik på oplysnings-, publikations- og formidlingsvirksomhed, der har direkte forbindelse med gennemførelsen af programmet. 6. KONTROL OG REVISION Modtageren af driftsstøtte stiller al dokumentation for udgifter, der er afholdt i løbet af det år, hvor støtten blev ydet, til rådighed for Kommissionen, herunder især kontrollerede regnskaber, i fem år fra den sidste udbetaling. Støttemodtageren sørger for, at dokumentation, der eventuelt befinder sig hos partnere eller medlemmer, stilles til rådighed for Kommissionen. Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af sit eget personale eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage revision af anvendelsen af støtten. Denne revision kan foretages i hele rammeaftalens løbetid og i en periode på fem år fra dagen for betalingen af støttesaldoen. Resultaterne af revisionen kan føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagekrævning. Kommissionens personale og eksterne personer, der har fået mandat fra Kommissionen, skal i det omfang, det er nødvendigt for at foretage revisionen, have adgang bl.a. til modtagerens kontorlokaler og til alle nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form. Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder som Kommissionen, bl.a. ret til adgang. For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder, kan Kommissionen i overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 [1] foretage kontrol og inspektion på stedet i forbindelse med det her omhandlede program. Undersøgelserne gennemføres eventuelt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 [2]. Når der ikke er angivet andre bestemmelser i denne grundlæggende retsakt, finder finansforordningen og dens gennemførelsesbestemmelser anvendelse [1] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2. [2] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1. --------------------------------------------------