(1)

De tyske myndigheder underrettede den 1. marts 2004 i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF Kommissionen om et udkast til forskrift (»Verordnung«) om ændring af forskriften om maksimalgrænseværdier med henblik på at indsætte særlige bestemmelser om obligatorisk mærkning af frugt, grøntsager og kartofler, som efter høsten er blevet behandlet med plantebeskyttelsesmidler for at forbedre holdbarheden.

(2)

I henhold til den nye § 3a, der indsættes ved nævnte udkast til forskrift, skal frugt, grøntsager eller kartofler, der er behandlet efter høst, mærkes med angivelsen »behandlet efter høst med …« efterfulgt af navnet på stoffet.

(3)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF har Kommissionen hørt medlemsstaterne i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(4)

Der er i forvejen bestemmelser i EU-retten, ifølge hvilke anvendelsen af sådanne stoffer ikke må udgøre en risiko for forbrugernes helbred. For det første kræves der en godkendelse af stoffer i henhold til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2), og for det andet er der i henhold til Rådets direktiv 90/642/EØF af 27. november 1990 om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester på og i visse produkter af vegetabilsk oprindelse, herunder frugt og grøntsager (3) fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer.

(5)

I visse tilfælde kan det ydermere være til gavn for forbrugerne via oplysninger på mærkningen at få information om behandling efter høst, således at de kan foretage et valg mellem behandlede produkter og ubehandlede produkter eller træffe forholdsregler som vask eller skrælning af produkterne. En sådan type foranstaltninger gælder således i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1799/2001 (4) for citrusfrugt, bl.a. på grund af metoden til beregning af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer, som for de pågældende produkters vedkommende tager hensyn til, at de normalt spises uden skræl.

(6)

En sådan foranstaltning ville, hvis den anvendes unilateralt og uden forskel af Tyskland over for alle frugter og grøntsager, skabe uforholdsmæssigt store hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet. Foranstaltningen ville således gøre det obligatorisk for producenter eller erhvervsdrivende i de øvrige medlemsstater at sørge for særlig mærkning af frugt, grøntsager og kartofler, der importeres til Tyskland, og at træffe forholdsregler desangående lige fra produktionsstart afhængigt af produkternes bestemmelsessted.

(7)

Artikel 18, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF indeholder en udtømmende liste over, hvornår ikke-harmoniserede nationale bestemmelser, som opstiller regler for mærkning af og præsentationsmåde for bestemte levnedsmidler eller levnedsmidler i almindelighed, kan accepteres. Sådanne foranstaltninger tillades kun, hvis de er begrundet i behovet for beskyttelse af den offentlige sundhed eller i hensynet til bekæmpelse af bedrageri eller til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret samt angivelse af det sted, varen kommer fra, oprindelsesbetegnelse og bekæmpelse af illoyal konkurrence.

(8)

De tyske myndigheder har ikke fremlagt dokumentation for, at det udkast, der er blevet meddelt, er nødvendigt for at nå et af hensynene i nævnte artikel 18, eller for, at den deraf følgende handelshindring står i rimeligt forhold til formålet, og de har kun oplyst, at formålet er at oplyse forbrugerne om behandling efter høst.

(9)

Når det er ønskværdigt med forbrugeroplysning om behandling efter høst, således som det er Tysklands hensigt, bør der derfor udarbejdes mærkningsbestemmelser på EU-plan. Det er f.eks. tilfældet med orthophenylphenol og natriumorthophenylphenol, idet de i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/114/EF (5) ikke længere skal være omfattet af bestemmelserne om tilsætningsstoffer, når bestemmelserne om mærkning af levnedsmidler behandlet med de pågældende stoffer får anvendelse i henhold til fællesskabslovgivningen om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.

(10)

Kommissionen vil fortsætte drøftelserne med medlemsstaterne om evt. yderligere tilfælde af mærkning med oplysning om behandling efter høst.

(11)

Der bør derfor ikke iværksættes nationale initiativer på dette område.

(12)

På dette grundlag gør Kommissionen indsigelse i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i direktiv 2000/13/EF.

(13)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —