EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0675

2004/675/EF: Kommissionens beslutning af 29. september 2004 om etablering af logistisk støtte til Traces-systemet (meddelt under nummer K(2004) 3584)

EUT L 309 af 6.10.2004, p. 26–27 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 267M af 12.10.2005, p. 178–179 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2019; ophævet ved 32019R1715

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/675/oj

6.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 309/26


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. september 2004

om etablering af logistisk støtte til Traces-systemet

(meddelt under nummer K(2004) 3584)

(2004/675/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 37 og 37a,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 20, stk. 3,

under henvisning til Rådets beslutning 92/438/EØF af 13. juli 1992 om datamatisering af veterinærprocedurerne ved indførsel (Shift-projektet), om ændring af direktiv 90/675/EØF, 91/496/EØF og 91/628/EØF samt beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af beslutning 88/192/EØF (3), særlig artikel 12, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I Europa-Parlamentets beslutning A5-0396/2000 om Revisionsrettens særberetning nr. 1/2000 (4) anmodes Kommissionen om at sikre, at »nettet til flytning af dyr (Animo) forvaltes og udvikles under Kommissionens fulde kontrol«.

(2)

Kommissionens beslutning 2004/292/EF af 30. marts 2004 om anvendelse af Traces-systemet og om ændring af beslutning 92/486/EØF (5) pålægger alle medlemsstaterne at deltage i dette system inden den 31. december 2004.

(3)

11 medlemsstater har siden den 1. april 2004 eller den 1. maj 2004 deltaget fuldt ud i Traces-systemet, og det er absolut nødvendigt med logistisk støtte til denne aktivitet. Nødvendigheden af denne tekniske støtte øges yderligere med deltagelsen af alle medlemsstaterne samt ikke-institutionelle brugere.

(4)

Etableringen af denne støtte bør afprøves i en indledende periode på 15 måneder, hvorefter den bør evalueres og tilpasses i nødvendigt omfang.

(5)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I forbindelse med det integrerede veterinærinformationssystem »Traces« som fastsat i beslutning 2003/24/EF indfører Kommissionen logistisk støtte med henblik på at bistå brugerne i en indledende periode på 15 måneder.

Artikel 2

Der stilles 300 000 EUR til Kommissionens rådighed til indførelse af logistisk støtte, jf. artikel 1.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2004.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/33/EF (EFT L 315 af 19.11.2002, s. 14).

(3)  EFT L 243 af 25.8.1992, s. 27. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(4)  EFT C 85 af 23.3.2000, s. 1.

(5)  EUT L 94 af 31.3.2004, s. 63.


Top