Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0674

2004/674/EF: Kommissionens beslutning af 15. september 2004 om EF-tilskud til udgifterne til vaccination mod mund- og klovesyge i Nederlandene i 2001 (meddelt under nummer K(2004) 3453)(EØS-relevant tekst)

EUT L 307 af 5.10.2004, p. 8–9 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 267M af 12.10.2005, p. 176–177 (MT)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/674/oj

5.10.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 307/8


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 15. september 2004

om EF-tilskud til udgifterne til vaccination mod mund- og klovesyge i Nederlandene i 2001

(meddelt under nummer K(2004) 3453)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2004/674/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 11, stk. 4, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Så snart forekomsten af mund- og klovesyge var officielt bekræftet i 2001, meddelte de nederlandske myndigheder, at de straks havde gennemført de bekæmpelsesforanstaltninger, der er påkrævet i tilfælde af udbrud af denne sygdom i henhold til Rådets direktiv 85/511/EØF af 18. november 1985 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge (2) som forudsætning for at modtage EF-tilskud til udryddelse af denne sygdom i overensstemmelse med beslutning 90/424/EØF.

(2)

I henhold til Kommissionens beslutning 2001/652/EF (3) blev der ydet EF-tilskud til godtgørelse til ejerne for værdien af dyr, som obligatorisk blev slået ned som led i foranstaltningerne til udryddelse i forbindelse med udbrud af mund- og klovesyge i 2001.

(3)

I henhold til Kommissionens beslutning 2003/182/EF (4) blev der endvidere ydet EF-tilskud til driftsomkostningerne til udryddelse af mund- og klovesyge i Nederlandene i 2001.

(4)

I henhold til artikel 2, stk. 1, i Kommissionens beslutning 2001/246/EF af 27. marts 2001 om fastlæggelse af betingelserne for bekæmpelse og udryddelse af mund og klovesyge i Nederlandene i henhold til artikel 13 i direktiv 85/511/EØF (5) fik Nederlandene tilladelse til at beslutte at indføre forebyggende vaccination på de betingelser, der var fastlagt i bilaget til den pågældende beslutning.

(5)

I henhold til artikel 1, nr. 2), i beslutning 2001/279/EF om ændring af beslutning 2001/246/EF fik Nederlandene endvidere tilladelse til at beslutte at indføre beskyttende vaccination på de betingelser, der var fastlagt i bilagene til den pågældende beslutning.

(6)

Vaccinationen af dyrene skal betragtes som et supplerende og essentielt redskab til at undgå spredning af mund- og klovesyge og til bekæmpelse og udryddelse af sygdommen.

(7)

Fællesskabet bør derfor yde tilskud til Nederlandenes udgifter til gennemførelsen af denne foranstaltning.

(8)

Nederlandene indgav den 21. marts 2003 en ansøgning vedrørende driftsomkostningerne til udryddelse af mund- og klovesyge; den omfattede bl.a. udgifterne til vaccination af dyrene.

(9)

Ifølge Nederlandenes oplysninger blev der anvendt 380 150 doser vaccine, udgifterne til indkøb og reformulering udgør 0,39 EUR pr. dosis, de støtteberettigede udgifter til særligt ansat personale udgør 608 826 EUR, og de støtteberettigede udgifter til specifikke hjælpematerialer udgør 513 726 EUR.

(10)

Oplysningerne og ansøgningerne fra Nederlandene viser, at vaccinationen er blevet gennemført effektivt.

(11)

I henhold til beslutning 90/424/EØF udgør tilskuddet til denne foranstaltning 60 % af de støtteberettigede udgifter. EF-tilskuddet til vaccinationen mod mund- og klovesyge bør derfor fastsættes til 762 487 EUR.

(12)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (6) finansieres veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som foretages efter Fællesskabets regler, af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. Med hensyn til finanskontrol gælder artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1258/1999.

(13)

De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Udbetaling af EF-tilskud til Nederlandene

Der udbetales 762 487 EUR til Nederlandene som EF-tilskud svarende til 60 af de støtteberettigede udgifter til vaccination af dyr, jf. beslutning 2001/246/EF.

Artikel 2

Adressat

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. september 2004.

På Kommissionens vegne

David BYRNE

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).

(2)  EFT L 315 af 26.11.1985, s. 11. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).

(3)  EFT L 230 af 28.8.2001, s. 8.

(4)  EUT L 71 af 15.3.2003, s. 19.

(5)  EFT L 88 af 28.3.2001, s. 21. Senest ændret ved beslutning 2001/279/EF (EFT L 96 af 6.4.2001, s. 19).

(6)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.


Top