EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0618

2004/618/EF: Rådets afgørelse af 11. august 2004 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994

EUT L 279 af 28.8.2004, p. 23–24 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 352M af 31.12.2008, p. 33–34 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 21/06/2005

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/618/oj

Related international agreement

28.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 279/23


RÅDETS AFGØRELSE

af 11. august 2004

om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994

(2004/618/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 26. juni 2003 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 med henblik på at ændre visse indrømmelser for ris. Fællesskabet meddelte derfor den 2. juli 2003 WTO, at det agtede at ændre en række indrømmelser i EF-liste CXL.

(2)

Kommissionen har i samråd med det udvalg, der blev nedsat ved traktatens artikel 133, ført forhandlinger inden for rammerne af Rådets forhandlingsdirektiver.

(3)

Kommissionen har forhandlet med Amerikas Forenede Stater, der har en hovedleverandørinteresse i varer henhørende under HS-underposition 1006 20 (afskallet ris) og en væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS-underposition 1006 30 (sleben ris), med Thailand, der har en hovedleverandørinteresse i varer henhørende under HS-underposition 1006 30 (sleben ris) og en væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS-underposition 1006 20 (afskallet ris), og med Indien og Pakistan, der hver har en væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS-underposition 1006 20 (afskallet ris).

(4)

For at sikre, at aftalen kan anvendes fuldt ud fra den 1. september 2004, bør Kommissionen, indtil Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (1) er blevet ændret, bemyndiges til at vedtage midlertidige fravigelser fra nævnte forordning.

(5)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (2).

(6)

Det er lykkedes Kommissionen at forhandle en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan. Aftalen bør derfor godkendes —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994, godkendes på Fællesskabets vegne.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

I det omfang det er nødvendigt, for at aftalen kan anvendes fuldt ud fra den 1. september 2004, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 3, stk. 2, fravige forordning (EF) nr. 1785/2003, indtil nævnte forordning er blevet ændret, dog kun indtil den 30. juni 2005.

Artikel 3

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Korn, der er nedsat ved artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 1784/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for korn (3).

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 4

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet (4).

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2004.

På Rådets vegne

B. BOT

Formand


(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(2)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(3)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

(4)  Aftalens ikrafttrædelsesdato offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


AFTALE I FORM AF BREVVEKSLING

mellem Det Europæiske Fællesskab og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994

Hr./Fr.

Efter forhandlinger mellem Det Europæiske Fællesskab (EF) og Pakistan i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (GATT 1994), kan EF tilslutte sig de konklusioner, der er beskrevet nedenfor.

Endelig importordning

Toldsatsen for afskallet ris (KN-kode 1006 20) er 65 EUR/t.

Med hensyn til importordningen for afskallet ris (KN-kode 1006 20 17 og KN-kode 1006 20 98) af sorterne Kernel (Basmati), Basmati 370, Pusa Basmati og Super Basmati er EF's særlige bundne toldsats nul. Med henblik herpå gælder følgende:

Der oprettes en EF-kontrolordning baseret på en dna-analyse ved grænsen; Pakistan samarbejder aktivt med EF om at oprette en sådan kontrolordning, og EF yder den nødvendige tekniske bistand i forbindelse hermed.

Basmati-ris af ovennævnte sorter produceres i bestemte geografiske områder, og Pakistan vil beskytte Basmati-ris som en geografisk betegnelse. EF vil se velvilligt på en ansøgning om beskyttelse af Basmati-ris som geografisk betegnelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (1). EF vil behandle en eventuel ansøgning så hurtigt som muligt. EF vil yde den nødvendige tekniske bistand i forbindelse hermed.

Overgangsbestemmelser

Fra den 1. september 2004 og indtil ovennævnte EF-kontrolordning træder i kraft, indfører EF en overgangsordning for afskallet ris (KN-kode 1006 20 17 og 1006 20 98) af ovennævnte sorter baseret på følgende elementer:

EF's autonome toldsats er nul. Opstår der forstyrrelser på markedet, vil EF dog konsultere de kompetente pakistanske myndigheder for at finde en passende løsning. Findes der ikke nogen løsning, forbeholder EF sig ret til igen at anvende den bundne toldsats på 65 EUR/t for afskallet ris (KN-kode 1006 20).

Generelt

I forbindelse med denne aftale gælder følgende:

EF fastsætter separate toldpositioner for Basmati-ris af de sorter, der er angivet i aftalerne med Indien og Pakistan.

De kompetente pakistanske myndigheder fortsætter med at udstede ægthedscertifikater, før de udsteder importlicenser, hvilket betyder, at den nuværende ordning for forvaltning af ægthedscertifikater bibeholdes.

EF anerkender, at Pakistan har oprindelige forhandlingsrettigheder med hensyn til indrømmelserne i denne skrivelse.

Denne aftale godkendes af parterne efter deres egne procedurer.

Denne aftale anvendes fra den 1. september 2004.

De bedes bekræfte, at den pakistanske regering er indforstået med det ovenfor anførte.

Modtag, hr./fr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Hecho en Bruselas, el

V Bruselu dne

Udfærdiget i Bruxelles, den

Geschehen zu Brüssel am

Brüssel,

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις

Done at Brussels,

Fait à Bruxelles, le

Fatto a Bruxelles, addì

Briselÿ,

Priimta Briuselyje,

Kelt Brüsszelben,

Magÿmula fi Brussel,

Gedaan te Brussel,

Sporzÿdzono w Brukseli, dnia

Feito em Bruxelas,

V Bruseli

V Bruslju,

Tehty Brysselissä

Utfärdat i Bryssel den

Image

Por la Comunidad Europea

Za Evropské společenstvί

For Det Europæiske Fællesskab

Für die Europäische Gemeinschaft

Euroopa Ühenduse nimel

Για την Ευρωπαϊκή Κοινότητα

For the European Community

Pour la Communauté européenne

Per la Comunità europea

Eiropas Kopienas vārdā

Europos bendrijos vardu

az Európai Közösség részéről

Għall-Komunità Ewropea

Voor de Europese Gemeenschap

W imieniu Wspólnoty Europejskiej

Pela Comunidade Europeia

Za Európske spoločenstvo

za Evropsko skupnost

Euroopan yhteisön puolesta

På Europeiska gemenskapens vägnar

Image

Hr./Fr.

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres skrivelse af dags dato med følgende ordlyd:

»Efter forhandlinger mellem Det Europæiske Fællesskab (EF) og Indien i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (GATT 1994), kan EF tilslutte sig de konklusioner, der er beskrevet nedenfor.

Endelig importordning

Toldsatsen for afskallet ris (KN-kode 1006 20) er 65 EUR/t.

Med hensyn til importordningen for afskallet ris (KN-kode 1006 20 17 og KN-kode 1006 20 98) af sorterne Kernel (Basmati), Basmati 370, Pusa Basmati og Super Basmati er EF's særlige bundne toldsats nul. Med henblik herpå gælder følgende:

Der oprettes en EF-kontrolordning baseret på en dna-analyse ved grænsen; Pakistan samarbejder aktivt med EF om at oprette en sådan kontrolordning, og EF yder den nødvendige tekniske bistand i forbindelse hermed.

Basmati-ris af ovennævnte sorter produceres i bestemte geografiske områder, og Pakistan vil beskytte Basmati-ris som en geografisk betegnelse. EF vil se velvilligt på en ansøgning om beskyttelse af Basmati-ris som geografisk betegnelse i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler (2). EF vil behandle en eventuel ansøgning så hurtigt som muligt. EF vil yde den nødvendige tekniske bistand i forbindelse hermed.

Overgangsbestemmelser

Fra den 1. september 2004 og indtil ovennævnte EF-kontrolordning træder i kraft, indfører EF en overgangsordning for afskallet ris (KN-kode 1006 20 17 og 1006 20 98) af ovennævnte sorter baseret på følgende elementer:

EF's autonome toldsats er nul. Opstår der forstyrrelser på markedet, vil EF dog konsultere de kompetente pakistanske myndigheder for at finde en passende løsning. Findes der ikke nogen løsning, forbeholder EF sig ret til igen at anvende den bundne toldsats på 65 EUR/t for afskallet ris (KN-kode 1006 20).

Generelt

I forbindelse med denne aftale gælder følgende:

EF fastsætter separate toldpositioner for Basmati-ris af de sorter, der er angivet i aftalerne med Indien og Pakistan.

De kompetente pakistanske myndigheder fortsætter med at udstede ægthedscertifikater, før de udsteder importlicenser, hvilket betyder, at den nuværende ordning for forvaltning af ægthedscertifikater bibeholdes.

EF anerkender, at Pakistan har oprindelige forhandlingsrettigheder med hensyn til indrømmelserne i denne skrivelse.

Denne aftale godkendes af parterne efter deres egne procedurer.

Denne aftale anvendes fra den 1. september 2004.

De bedes bekræfte, at den pakistanske regering er indforstået med det ovenfor anførte.«

Den pakistanske regering har den ære at bekræfte, at den er indforstået med indholdet af denne skrivelse.

Modtag, hr./fr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

Done at Brussels,

Hecho en Bruselas, el

V Bruselu dne

Udfærdiget i Bruxelles, den

Geschehen zu Brüssel am

Brüssel,

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις

Fait à Bruxelles, le

Fatto a Bruxelles, addì

Briselÿ,

Priimta Briuselyje,

Kelt Brüsszelben,

Magÿmula fi Brussel,

Gedaan te Brussel,

Sporzÿdzono w Brukseli, dnia

Feito em Bruxelas,

V Bruseli

V Bruslju,

Tehty Brysselissä

Utfärdat i Bryssel den

Image

On behalf of Pakistan

En nombre de Pakistán

Za Pákistán

På Pakistans vegne

Im Namen Pakistans

Pakistani nimel

Εξ ονόματος του Πακιστάν

Au nom du Pakistan

Per il Pakistan

Pakistānas vārdā

Pakistano vardu

Pakisztán nevében

Għan-nom tal-Pakistan

Namens Pakistan

W imieniu Pakistanu

Pelo Paquistão

V mene Pakistanu

V imenu Pakistana

Pakistanin puolesta

På Pakistans vägnar

Image


(1)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  EFT L 208 af 24.7.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).


Top