Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0606

    2004/606/EF: Kommissionens beslutning af 20. august 2004 om anden ændring af beslutning 2004/122/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza i en række lande i Asien (meddelt under nummer K(2004) 3294)(EØS-relevant tekst)

    EUT L 273 af 21.8.2004, p. 21–22 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 267M af 12.10.2005, p. 85–86 (MT)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/12/2004

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/606/oj

    21.8.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 273/21


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 20. august 2004

    om anden ændring af beslutning 2004/122/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza i en række lande i Asien

    (meddelt under nummer K(2004) 3294)

    (EØS-relevant tekst)

    (2004/606/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (1), særlig artikel 18, stk. 1,

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (2), særlig artikel 22, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved beslutning 2004/122/EF (3) vedtog Kommissionen beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza i en række lande i Asien, nemlig i Cambodja, Indonesien, Japan, Laos, Pakistan, Folkerepublikken Kina inkl. Hongkong, Sydkorea, Thailand og Vietnam.

    (2)

    Den 19. august 2004 rapporterede Malaysia om et udbrud af aviær influenza.

    (3)

    I betragtning af sygdomssituationen bør foranstaltningerne i artikel 4 i beslutning 2004/122/EF også gælde for Malaysia.

    (4)

    De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I artikel 4, stk. 1, i beslutning 2004/122/EF indsættes »Malaysia« i listen over tredjelande.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne ændrer deres importforanstaltninger for at bringe dem i overensstemmelse med denne beslutning, og de sørger for øjeblikkelig passende omtale af de vedtagne foranstaltninger. De underretter straks Kommissionen herom.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. august 2004.

    På Kommissionens vegne

    David BYRNE

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56. Senest ændret ved tiltraedelsesakten af 2003.

    (2)  EFT L 24 af 31.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1).

    (3)  EUT L 36 af 7.2.2004, s. 59. Ændret ved beslutning 2004/572/EF (EUT L 253 af 29.7.2004, s. 22).


    Top