Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0424

    2004/424/EF: Rådets afgørelse af 21. april 2004 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

    EUT L 143 af 30.4.2004, p. 97–98 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/424/oj

    Related international agreement

    32004D0424

    2004/424/EF: Rådets afgørelse af 21. april 2004 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

    EU-Tidende nr. L 143 af 30/04/2004 s. 0097 - 0098


    Rådets afgørelse

    af 21. april 2004

    om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse

    (2004/424/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3, litra b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Kommissionen har på Det Europæiske Fællesskabs vegne ført forhandlinger om en aftale med Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao om tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse.

    (2) Denne aftale blev undertegnet på Det Europæiske Fællesskabs vegne med forbehold af senere indgåelse den 13.oktober 2003.

    (3) Denne aftale bør godkendes.

    (4) Der nedsættes ved aftalen et tilbagetagelsesudvalg, der kan træffe afgørelser med retsvirkning, og det er derfor nødvendigt at fastsætte, hvem der repræsenterer Fællesskabet i dette udvalg, og at fastsætte en procedure for, hvorledes Fællesskabets holdning fastlægges.

    (5) Det Forenede Kongerige har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

    (6) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland, jf. dog artikel 4 i nævnte protokol.

    (7) I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som derfor ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Kinas særlige administrative region Macao om tilbagetagelse af personer bosiddende uden tilladelse og de erklæringer, der er knyttet til denne, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

    Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet foranstalter den notifikation, der er omhandlet i artikel 20, stk. 2, i aftalen(2).

    Artikel 3

    Kommissionen repræsenterer, med bistand af eksperter fra medlemsstaterne, Fællesskabet i det tilbagetagelsesudvalg, der er nedsat ved aftalens artikel 17.

    Artikel 4

    Fællesskabets holdning i tilbagetagelsesudvalget til fastlæggelsen af udvalgets forretningsorden i henhold til artikel 17, stk. 5, i aftalen fastlægges af Kommissionen efter høring af et særligt udvalg, der udpeges af Rådet.

    I forbindelse med alle andre afgørelser, der træffes af tilbagetagelsesudvalget, fastlægges Fællesskabets holdning af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

    Artikel 5

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 21. april 2004.

    På Rådets vegne

    J. Walsh

    Formand

    (1) Udtalelse af 26.2.2004 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2) Datoen for tilbagetagelsesaftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

    Top