Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0128

    2004/128/EF: Kommissionens beslutning af 23. januar 2004 om økonomisk støtte fra Fællesskabet til oplagring af antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige i 2004 (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 102)

    EUT L 37 af 10.2.2004, p. 24–26 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/128(1)/oj

    32004D0128

    2004/128/EF: Kommissionens beslutning af 23. januar 2004 om økonomisk støtte fra Fællesskabet til oplagring af antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige i 2004 (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2004) 102)

    EU-Tidende nr. L 037 af 10/02/2004 s. 0024 - 0026


    Kommissionens beslutning

    af 23. januar 2004

    om økonomisk støtte fra Fællesskabet til oplagring af antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige i 2004

    (meddelt under nummer K(2004) 102)

    (Kun den franske og den italienske udgave er autentiske)

    (EØS-relevant tekst)

    (2004/128/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(1), særlig artikel 14, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I henhold til Rådets beslutning 91/666/EØF af 11. december 1991 om oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner(2) er oprettelse af antigenbanker en del af Fællesskabets arbejde med oprettelse af EF-beredskabslagre af mund- og klovesygevacciner.

    (2) I beslutning 91/666/EØF udpeges "Laboratoire de pathologie bovine du Centre national d'études vétérinaires et alimentaires" i Lyon i Frankrig, som nu er en del af "Agence Française de Sécurite Sanitaire des Aliments (AFSSA)", og "Istituto Zooprofilattico Sperimentale di Brescia" i Italien til at være antigenbanker for EF-beredskabslagrene.

    (3) Ved Kommissionens beslutning 2000/111/EF af 21. december 1999 om udpegning af en ny antigenbank og om bestemmelser for overførsel og opbevaring af antigener som led i EF-beredskabslagrene af mund- og klovesygevacciner(3) udpeges ydermere Merial S.A.S., Pirbright, Det Forenede Kongerige.

    (4) EF-støtten bør gøres afhængig af, at en række betingelser opfyldes, bl.a. vedrørende antigenbankens drift og overførslen af oplysninger og støttedokumenter.

    (5) Af budgetmæssige grunde bør EF-støtten ydes for et år ad gangen.

    (6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    1. Fællesskabet yder økonomisk støtte til Agence Française de Sécurité Sanitaire des Aliments til oplagring af antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner i Agence Française de Sécurité Sanitaire des Aliments' lokaler i Lyon.

    2. I perioden 1. januar til 31. december 2004 er den maksimale økonomiske støtte på 30000 EUR.

    Artikel 2

    1. Fællesskabet yder økonomisk støtte til Istituto Zooprofilattico Sperimentale di Brescia til oplagring af antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner i Istituto Zooprofilattico Sperimentale di Brescia's lokaler.

    2. I perioden 1. januar til 31. december 2004 er den maksimale økonomiske støtte på 30000 EUR.

    Artikel 3

    1. Fællesskabet yder økonomisk støtte til Merial S.A.S., som har hovedsæde i Lyon i Frankrig, til oplagring af antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner i Merial S.A.S.'s lokaler i Lyon i Frankrig og i Pirbright i Det Forenede Kongerige.

    2. I perioden 1. januar til 31. december 2004 er den maksimale økonomiske støtte på 81047 EUR.

    Artikel 4

    1. Den økonomiske EF-støtte, som er nævnt i artikel 1, stk. 2, artikel 2, stk. 2, og artikel 3, stk. 2, udbetales, forudsat de i artikel 4 i beslutning 91/666/EØF fastsatte betingelser er opfyldt, og de i stk. 2 nævnte oplysninger og dokumenter er fremlagt for Kommissionen senest den 28. februar 2005.

    2. De oplysninger og dokumenter, der omtales i stk. 1, skal indeholde følgende:

    a) tekniske oplysninger om:

    i) det oplagrede antigens mængde og type (lagerlister)

    ii) det benyttede oplagringsudstyr (beholdernes type, antal og kapacitet)

    iii) eksisterende sikkerhedssystemer (temperaturkontrol, tyverisikring)

    iv) forsikringsordninger (brand, ulykke)

    b) økonomiske oplysninger (udfyldelse af et skema baseret på den model, der er vist i bilaget).

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til Agence Française de Securité Sanitaire des Aliments, 31, avenue Tony Garnier, BP 7033, F-69342 Lyon Cedex 07, Frankrig, Istituto Zooprofilattico Sperimentale di Brescia, Via Bianchi 9, I-25124 Brescia, Italien, og Merial S.A.S., 29, avenue Tony Garnier, BP 7123, F-69002 Lyon Cedex 07, Frankrig.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2004.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

    (2) EFT L 368 af 31.12.1991, s. 21.

    (3) EFT L 33 af 8.2.2000, s. 19.

    BILAG

    Økonomiske oplysninger om oplagring af antigener til fremstilling af mund- og klovesygevacciner

    >PIC FILE= "L_2004037DA.002602.TIF">

    Top