EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004D0070

2004/70/EF: Kommissionens beslutning af 6. januar 2004 om 16. ændring af beslutning 2000/284/EF om listen over godkendte sædopsamlingsstationer for indførsel af hingstesæd fra tredjelande (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 5313)

EUT L 15 af 22.1.2004, p. 34–48 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/07/2004; stiltiende ophævelse ved 32004D0616

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2004/70(1)/oj

32004D0070

2004/70/EF: Kommissionens beslutning af 6. januar 2004 om 16. ændring af beslutning 2000/284/EF om listen over godkendte sædopsamlingsstationer for indførsel af hingstesæd fra tredjelande (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 5313)

EU-Tidende nr. L 015 af 22/01/2004 s. 0034 - 0048


Kommissionens beslutning

af 6. januar 2004

om 16. ændring af beslutning 2000/284/EF om listen over godkendte sædopsamlingsstationer for indførsel af hingstesæd fra tredjelande

(meddelt under nummer K(2003) 5313)

(EØS-relevant tekst)

(2004/70/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF(1), særlig artikel 17, stk. 3, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De australske myndigheder har officielt meddelt Kommissionen, at de har frataget godkendelsen til to stationer til opsamling af hingstesæd, som tidligere er meddelt Kommissionen i henhold til direktiv 92/65/EØF.

(2) De slovakiske myndigheder har officielt meddelt Kommissionen, at de i henhold til direktiv 92/65/EØF har godkendt en station til opsamling af hingstesæd.

(3) De amerikanske myndigheder har officielt meddelt Kommissionen, at de i henhold til direktiv 92/65/EØF har godkendt endnu ni stationer til opsamling af hingstesæd samt en række ændringer af visse godkendelsesdetaljer for yderligere fire stationer til opsamling af hingstesæd.

(4) Det er nødvendigt at tilføje Serbien og Montenegro til listen i rækkefølge efter landenes ISO-kode.

(5) Det er nødvendigt at tage hensyn til de tiltrædende landes planlagte tiltrædelse af EU den 1. maj 2004.

(6) Listen over godkendte stationer bør derfor ændres på baggrund af de nye oplysninger fra de pågældende tredjelande, og ændringerne bør af klarhedshensyn fremhæves i bilaget.

(7) Kommissionens beslutning 2000/284/EF(2) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til beslutning 2000/284/EF affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. januar 2004.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 54. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1398/2003 (EUT L 198 af 6.8.2003, s. 3).

(2) EFT L 94 af 14.4.2000, s. 35. Senest ændret ved beslutning 2003/574/EF (EUT L 196 af 2.8.2003, s. 27).

BILAG

"ANEXO/BILAG/ANHANG/ΠΑΡΑΡΤΗΜΑ/ANNEX/ANNEXE/ALLEGATO/BIJLAGE/ANEXO/LIITE/BILAGA

>TABELPOSITION>"

Top