Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R1991

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1991/2003 af 12. november 2003 om fireogtyvende ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001

    EUT L 295 af 13.11.2003, p. 81–82 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1991/oj

    32003R1991

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1991/2003 af 12. november 2003 om fireogtyvende ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001

    EU-Tidende nr. L 295 af 13/11/2003 s. 0081 - 0082


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1991/2003

    af 12. november 2003

    om fireogtyvende ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1724/2003(2), særlig artikel 7, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper eller enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

    (2) Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd besluttede den 3. november 2003 at ændre listen over de personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (3) For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning virker effektivt, bør den træde i kraft øjeblikkeligt -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2003.

    På Kommissionens vegne

    Christopher Patten

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.

    (2) EUT L 247 af 30.9.2003, s. 18.

    BILAG

    Der foretages følgende ændringer i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002:

    1) Følgende indsættes under overskriften "Fysiske personer":

    "Ibrahim DAWOOD (alias a) Ebrahim Dawood; b) Sheikh Dawood Hassan). Født i 1955. Fødested: Ratnagiri, Indien. Nationalitet: Indisk. Pasnr.: A-333602, udstedt i Bombay, Indien, den 6. april 1985."

    2) "Al Taqwa Trade, Property and Industry Company Limited (alias Al Taqwa Trade, Property and Industry) (alias Al Taqwa Trade, Property and Industry Establishment) (alias Himmat Establishment), c/o Asat Trust Reg., Altenbach 8, FL-9490 Vaduz, Liechtenstein" under overskriften "Juridiske personer, grupper og enheder" affattes således:

    "WALDENBERG AG (alias: a) Al Taqwa Trade, Property and Industry b) Al Taqwa Trade, Property and Industry Company Limited c) Al Taqwa Trade, Property and Industry Establishment d) Himmat Establishment), Adresse: a) Asat Trust Reg., Altenbach 8, FL-9490 Vaduz, Liechtenstein b) Via Posero, 2, 22060 Campione d'Italia, Italien".

    Top