32003R1675

Rådets forordning (EF) nr. 1675/2003

af 22. september 2003

om ændring af forordning (EF) nr. 1995/2000 om blandt andet indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Algeriet, Belarus, Litauen, Rusland og Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), i det følgende benævnt "grundforordningen", særlig artikel 8 og artikel 11, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. GÆLDENDE FORANSTALTNINGER

(1) Ved forordning (EF) nr. 1995/2000(2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat, i det følgende benævnt "UAN", med oprindelse i blandt andet Litauen. Foranstaltningerne i forordningen tog form af en specifik told på 3,98 EUR pr. ton for alle litauiske eksporterende producenter.

B. ANMODNING OM EN FORNYET UNDERSØGELSE

(2) I september 2002 indgav SC Achema, i det følgende benævnt "ansøgeren", som er en eksporterende producent i Litauen, en anmodning om en begrænset fornyet undersøgelse, jf. artikel 11, stk. 3, i grundforordningen. Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af foranstaltningens form og navnlig til en undersøgelse af, hvorvidt et tilsagn fra ansøgeren kunne godtages.

(3) Anmodningen var begrundet med, at ansøgeren havde forpligtet sig til prisdisciplin for UAN i forbindelse med en anden antidumpingprocedure vedrørende urinstof, og indeholdt bevis for, at ansøgeren også i forbindelse med UAN-proceduren var parat til at afgive et tilsvarende tilsagn, som ville fjerne de skadevoldende virkninger af dumping, og som kunne kontrolleres.

(4) Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der var tilstrækkeligt bevis til at indlede en begrænset fornyet undersøgelse, og offentliggjorde derfor en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) og iværksatte en undersøgelse.

C. PROCEDURE

(5) Kommissionen underrettede officielt myndighederne i eksportlandet om indledningen af den fornyede undersøgelse og gav alle direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt. Den europæiske sammenslutning af gødningsstofproducenter anmodede rettidigt om at deltage i undersøgelsen som interesseret part på vegne af de europæiske producenter, der havde klaget i den oprindelige undersøgelse, i det følgende benævnt "EF-erhvervsgrenen".

(6) Ansøgeren afgav et formelt pristilsagn til Kommissionen.

(7) Kommissionen indhentede og efterprøvede de oplysninger, den anså for nødvendige for at afgøre, om tilsagnet kunne godtages, og for at vurdere samtlige aspekter vedrørende kontrollen af det. Der blev aflagt et kontrolbesøg hos ansøgeren.

(8) Ansøgeren og EF-erhvervsgrenen blev underrettet om, hvilke kendsgerninger og overvejelser undersøgelsen havde afstedkommet, og de fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

D. UNDERSØGELSEN

(9) Ansøgeren eksporterer tre former for kvælstofgødning til EU: urinstof, ammoniumnitrat, i det følgende benævnt "AN", og UAN. Urinstof og UAN med oprindelse i Litauen er omfattet af antidumpingforanstaltninger i form af specifikke toldsatser, der er indført ved henholdsvis forordning (EF) nr. 92/2002(4) og (EF) nr. 1995/2000.

(10) Ansøgeren afgav et tilsagn vedrørende importen af urinstof, som blev godtaget ved Kommissionens afgørelse 2002/498/EF(5). For at forhindre krydskompensation accepterede ansøgeren i sit tilsagn at føre en prisdisciplin og angive eksporten til EF af sine to andre gødningsstoffer, nemlig AN og UAN. Ansøgerens eksport af UAN var både omfattet af en mindsteimportpris og en antidumpingtold (i kraft af forordning (EF) nr. 1995/2000).

(11) Det tilsagn, som ansøgeren har afgivet i forbindelse med den nuværende undersøgelse, betyder, at selskabets eksport af UAN kun omfattes en mindsteimportpris. Mindsteimportprisen er fastsat til et niveau, der forhindrer de skadelige virkninger af dumping, som blev konstateret i den oprindelige undersøgelse. Angivelsespligten er lige så omfattende som den, der gælder for urinstof, hvilket gør det muligt at foretage en ligeså effektiv kontrol som af tilsagnet vedrørende urinstof. Derudover sikrer en klausul om tillidsbrud mellem Kommissionen og ansøgeren, at tilsagnet både vedrørende urinstof og UAN er effektivt.

(12) Erhvervsgrenen modsatte sig godtagelsen af tilsagnet. Den hævdede, at ansøgerens effektive produktionskapacitet ikke kunne levere de mængder af UAN, som ansøgeren eksporterede i perioden 2002. Kommissionen anmodede ansøgeren om yderligere oplysninger, som denne stillede til rådighed, om produktionskapacitet, salg og køb af de tre kvælstofgødninger, dvs. urinstof, AN og UAN for de seneste tre kalenderår. Alle oplysninger blev kontrolleret på stedet, og der blev ikke fundet tegn på uregelmæssigheder af den art, som EF-erhvervsgrenen havde påstået. EF-erhvervsgrenens påstand blev således betragtet som ubegrundet.

(13) EF-erhvervsgrenen hævdede endvidere, at ansøgeren i overensstemmelse med princippet om ikke-diskrimination ikke burde stilles bedre end andre lande, der dumpede priser, idet Fællesskabet i størstedelen af de seneste antidumpingsager om kvælstofgødning konstant har hævdet, at den bedste foranstaltning er specifik antidumpingtold, fordi den er effektiv og forhindrer manipulation og uregelmæssigheder. Med hensyn til diskriminerende behandling skal det bemærkes, at hvert tilsagn undersøges særskilt på grundlag af kriterierne i artikel 8 i grundforordningen. Tilsagn kan således kun godtages, hvis de forhindrer skadelig dumping og kan kontrolleres. Det skal i den forbindelse nævnes, at det største problem ved at godtage tilsagn fra andre lande var risikoen for omgåelse i form af krydskompensation med andre produkter. Men i dette tilfælde er denne risiko meget begrænset, fordi ansøgeren har overholdt sin forpligtelse om mindsteimportpriser for de øvrige gødningsstoffer, som selskabet eksporterer til EF, og med hvilke krydskompensationen kunne finde sted. Med hensyn til effektiv kontrol af tilsagn i lignende sager er der intet fra erfaringen med to tidligere tilsagn vedrørende urinstof (et fra en bulgarsk eksporterende producent og et fra ansøgeren) og et vedrørende UAN (fra en algerisk eksporterende producent), som har været gældende i et stykke tid, der tyder på, at kontrollen ikke har været effektiv. Det skal bemærkes, at Kommissionen under sit kontrolbesøg på stedet kontrollerede alle rapporter, som ansøgeren havde indgivet i forbindelse med tilsagnet om urinstof, og at der ikke blev fundet tegn på uregelmæssigheder, manipulation eller forsømmelse. Påstanden blev derfor afvist.

(14) Endelig hævdede EF-erhvervsgrenen, at ethvert pristilsagn bør angive værdien både ab fabrik og cif ved grænsen, således at der tages højde for alle almindelige omkostninger mellem ab fabrik og cif ved grænsen. Med hensyn til dette krav skal det bemærkes, at mindsteimportprisen, som ansøgeren tilbyder, er baseret på niveauet ab fabrik, og at ansøgeren er forpligtet til at angive detaljerede oplysninger om omkostninger i forbindelse med eksporten på et senere niveau (dvs. cif, fob osv.). Det betyder, at der vil være redegjort for samtlige omkostninger mellem ab fabrik og cif, hvis der er tale om salg på cif-niveau. EF-erhvervsgrenen krav måtte derfor afvises.

E. TILSAGN

(15) I lyset af ovenstående blev tilsagnet godtaget ved Kommissionens afgørelse 2003/671/EF(6).

(16) For at sikre en effektiv overholdelse og kontrol af tilsagnet er fritagelsen for tolden betinget af, at anmodningen om overgang til fri omsætning, som forelægges de relevante toldmyndigheder i henhold til tilsagnet, ledsages af en faktura, som indeholder de oplysninger, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2000(7), og som er nødvendige for, at toldmyndighederne med en tilstrækkelig grad af nøjagtighed kan afgøre, om forsendelsen svarer til handelsdokumenterne. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis den ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, skal den relevante antidumpingtoldsats betales.

(17) Det skal bemærkes, at hvis tilsagnet brydes, formodes brudt eller trækkes tilbage, kan der indføres en antidumpingtold, jf. artikel 8, stk. 9 og 10, i grundforordningen.

(18) I betragtning af godtagelsen af tilsagnet bør forordning (EF) nr. 1995/2000 ændres tilsvarende.

F. ÆNDRING AF NAVN OG ADRESSE

(19) I løbet af denne undersøgelse gjorde ansøgeren Kommissionen opmærksom på, at det havde ændret navn og adresse. Navneændringen skyldtes, at ansøgerens tidligere selskabsform, nemlig Joint Stock Company, ikke længere eksisterer i Litauen. Ansøgerens nye navn er Stock Company Achema. Adresseændringen skyldtes en ændring i Litauens postsystem.

(20) Kommissionen har gennemgået de fremlagte oplysninger, som godtgør, at samtlige af ansøgerens aktiviteter i forbindelse med fremstilling, salg og eksport af gødning (AN, UAN og urinstof) ikke er berørt af disse ændringer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Forordning (EF) nr. 1995/2000 ændres således:

1) I artikel 1, stk. 2, affattes linjen vedrørende Litauen således:

">TABELPOSITION>"

2) Artikel 2, stk. 1, affattes således:

"1. Import angivet til fri omsætning under følgende Taric-tillægskoder, som er produceret og direkte eksporteret (dvs. afsendt og faktureret) af et selskab anført nedenfor til et selskab i EF, som fungerer som importør, fritages for den antidumpingtold, der pålægges i henhold til artikel 1 under forudsætning af, at importen er indført i overensstemmelse med stk. 2 i nærværende artikel.

>TABELPOSITION>"

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. september 2003.

På Rådets vegne

R. Buttiglione

Formand

(1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1972/2002 (EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1).

(2) EFT L 238 af 22.9.2000, s. 15.

(3) EFT C 314 af 17.12.2002, s. 2.

(4) EFT L 17 af 19.1.2002, s. 1.

(5) EFT L 168 af 27.6.2002, s. 51.

(6) Se side 35 i denne EUT.

(7) EFT L 75 af 24.3.2000, s. 3.