EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R1543

Kommissionens forordning (EF) nr. 1543/2003 af 29. august 2003 om fastsættelse af mindstesalgsprisen for skummetmælkspulver for den 44. særlige licitation, afholdt inden for rammerne af den løbende licitation, der er nævnt i forordning (EF) nr. 2799/1999

EUT L 218 af 30.8.2003, p. 44–44 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1543/oj

32003R1543

Kommissionens forordning (EF) nr. 1543/2003 af 29. august 2003 om fastsættelse af mindstesalgsprisen for skummetmælkspulver for den 44. særlige licitation, afholdt inden for rammerne af den løbende licitation, der er nævnt i forordning (EF) nr. 2799/1999

EU-Tidende nr. L 218 af 30/08/2003 s. 0044 - 0044


Kommissionens forordning (EF) nr. 1543/2003

af 29. august 2003

om fastsættelse af mindstesalgsprisen for skummetmælkspulver for den 44. særlige licitation, afholdt inden for rammerne af den løbende licitation, der er nævnt i forordning (EF) nr. 2799/1999

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003(2), særlig artikel 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2799/1999 af 17. december 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår ydelse af støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver bestemt til foderbrug og salg af sådant skummetmælkspulver(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2002(4), har interventionsorganerne iværksat en løbende licitation for visse mængder skummetmælkspulver, som de ligger inde med.

(2) I henhold til bestemmelserne i artikel 30 i nævnte forordning fastsættes en mindstesalgspris under hensyntagen til de modtagne tilbud under hver særlig licitation, eller det besluttes, at licitationen skal være uden virkning. Størrelsen af forarbejdningssikkerheden fastsættes under hensyntagen til forskellen mellem markedsprisen for skummetmælkspulver og mindstesalgsprisen.

(3) Med henblik på de bud, der er afgivet, bør mindsteprisen fastsættes på nedennævnte niveau, og forarbejdningssikkerhedsbeløbet bør fastsættes i overensstemmelse hermed.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For den 44. særlige licitation, der er afholdt i henhold til forordning (EF) nr. 2799/1999, og for hvilken fristen for indgivelse af bud udløb den 26. august 2003, fastsættes mindstesalgsprisen og forarbejdningssikkerheden således:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 30. august 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. august 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(2) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1.

(3) EFT L 340 af 31.12.1999, s. 3.

(4) EFT L 341 af 17.12.2002, s. 11.

Top