This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32003R1492
Commission Regulation (EC) No 1492/2003 of 25 August 2003 derogating, for the marketing year 2003/04, from Regulation (EC) No 2316/1999 as regards the use of land set aside in Sweden
Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2003 af 25. august 2003 om fravigelse for produktionsåret 2003/04 af forordning (EF) nr. 2316/1999, for så vidt angår anvendelsen af udtagne arealer i visse områder af Sverige
Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2003 af 25. august 2003 om fravigelse for produktionsåret 2003/04 af forordning (EF) nr. 2316/1999, for så vidt angår anvendelsen af udtagne arealer i visse områder af Sverige
EUT L 214 af 26.8.2003, p. 8–9
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)
No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010
Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2003 af 25. august 2003 om fravigelse for produktionsåret 2003/04 af forordning (EF) nr. 2316/1999, for så vidt angår anvendelsen af udtagne arealer i visse områder af Sverige
EU-Tidende nr. L 214 af 26/08/2003 s. 0008 - 0009
Kommissionens forordning (EF) nr. 1492/2003 af 25. august 2003 om fravigelse for produktionsåret 2003/04 af forordning (EF) nr. 2316/1999, for så vidt angår anvendelsen af udtagne arealer i visse områder af Sverige KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1038/2001(2), særlig artikel 9, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1035/2003(4), er der fastsat betingelser for tildeling af arealstøtte for visse markafgrøder. I artikel 19, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 2316/1999 er det fastsat, at udtagne arealer skal holdes uden for produktion i en periode, der begynder senest den 15. januar og slutter tidligst den 31. august, og at arealerne ikke må anvendes til landbrugsproduktion eller gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse, med mindre andet bestemmes. (2) Vejrforholdene har i juli måned 2003 været karakteriseret ved usædvanlig megen nedbør i visse områder af Sverige, hvilket har haft betydelig indvirkning på foderforsyningen og sat producenterne i en situation, hvor de kan lide store indkomsttab, fordi de vil være nødsaget til at sælge deres besætninger, hvis de ikke kan skaffe den sædvanlige fodermængde. (3) Der bør derfor skaffes supplerende foderressourcer på lokalt plan inden efteråret. (4) Forordning (EF) nr. 2316/1999 bør derfor fraviges, ved at der gives tilladelse til, at udtagne arealer i de pågældende områder anvendes til dyrkning af markafgrøder til foder, inden perioden for jordudtagning udløber, idet det dog sikres, at disse arealer ikke udnyttes til indtægtsgivende formål. (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Uanset artikel 19, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 2316/1999 kan udtagne arealer i de områder af Sverige, der er omfattet af bilaget til nærværende forordning, anvendes til dyrkning af foder i produktionsåret 2003/04. 2. Sverige træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de i stk. 1 nævnte arealer ikke udnyttes til indtægtsgivende formål, herunder, at de afgrøder, der høstes på de nævnte arealer, udelukkes fra den støtteordning for tørret foder, der er indført med Rådets forordning (EF) nr. 603/95(5). Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. august 2003. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2003. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1. (2) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 16. (3) EFT L 280 af 30.10.1999, s. 43. (4) EUT L 150 af 18.6.2003, s. 24. (5) EFT L 63 af 21.3.1995, s. 1. BILAG Sverige Kalmar län Jönköpings län