Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R1407

Kommissionens forordning (EF) nr. 1407/2003 af 7. august 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

EUT L 201 af 8.8.2003, pp. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/06/2009; stiltiende ophævelse ved 32009R0492

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1407/oj

32003R1407

Kommissionens forordning (EF) nr. 1407/2003 af 7. august 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

EU-Tidende nr. L 201 af 08/08/2003 s. 0003 - 0004


Kommissionens forordning (EF) nr. 1407/2003

af 7. august 2003

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 om fastsættelse for 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2341/2002 af 31. december 2002 om fastsættelse for 2003 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1091/2003(2), særlig artikel 3, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesskabets fiskerimuligheder for lodde i område V, XIV (grønlandske farvande) for 2003 er foreløbigt fastsat i bilag IC til forordning (EF) nr. 2341/2002.

(2) Ifølge den fjerde protokol om betingelserne for det fiskeri, der er fastsat i fiskeriaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på den ene side og den danske regering og det grønlandske landsstyre på den anden side(3), tildeles Fællesskabet 70 % af Grønlands andel af de samlede tilladte fangster (TAC) af lodde i område V og XIV.

(3) Ved brev af 17. juni 2003 meddelte de grønlandske myndigheder Kommissionen, at Grønlands andel af TAC for lodde i 2003 er blevet fastsat til 91850 tons. Fællesskabets endelige fiskerimuligheder for lodde i 2003 bør derfor fastsættes til 64295 tons i område V og XIV (grønlandske farvande).

(4) Forordning (EF) nr. 2341/2002 bør derfor ændres tilsvarende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IC til forordning (EF) nr. 2341/2002 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 356 af 31.12.2002, s. 12.

(2) EUT L 157 af 26.6.2003, s. 1.

(3) EFT L 209 af 2.8.2001, s. 2.

BILAG

I bilag IC til forordning (EF) nr. 2341/2002 affattes oplysningerne om lodde i område V og XIV (grønlandske farvande) således:

">TABELPOSITION>"

Top