Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R1216

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 af 7. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset (EØS-relevant tekst)

    EUT L 169 af 8.7.2003, p. 37–43 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1216/oj

    32003R1216

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 af 7. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset (EØS-relevant tekst)

    EU-Tidende nr. L 169 af 08/07/2003 s. 0037 - 0043


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003

    af 7. juli 2003

    om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset(1), særlig artikel 11, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Sæson- og arbejdsdagskorrektion af lønomkostningsindekset udgør en væsentlig del af indeksets udarbejdelse. Korrigerede dataserier gør det muligt at sammenligne resultater og fortolke indekset på en forståelig måde.

    (2) Forud fastlagte indberetningsformater begrænser de problemer, som opstår i forbindelse med dataindberetningen, og sammen med standardiserede kvalitetsrapporter forbedrer de fortolkningen og hurtig anvendelse af lønomkostningsindekset.

    (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program.

    (4) I henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 450/2003 bør der indrømmes visse undtagelser fra forordning (EF) nr. 450/2003 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Indberetning og korrektionsprocedurer

    1. Medlemsstaterne indberetter indeks og metadata i elektronisk form til Kommissionen (Eurostat). Indberetningen skal være i overensstemmelse med egnede udvekslingsstandarder, som er godkendt af Udvalget for det Statistiske Program. Eurostat stiller detaljeret dokumentation om de godkendte standarder til rådighed og giver retningslinjer for anvendelsen af disse standarder.

    2. De indberettede indeks og metadata skal være udarbejdet på en sådan måde, at det er muligt at foretage en detaljeret fortolkning af resultaterne og en effektiv anvendelse af Kommissionens (Eurostat) sæsonkorrektionsprocedurer for europæiske aggregater.

    Indeksserierne leveres i følgende former:

    a) ukorrigeret

    b) arbejdsdagskorrigeret og

    c) sæson- og arbejdsdagskorrigeret.

    Artikel 2

    Kvalitet

    1. Kvalitetskriterierne, der er omtalt i artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 450/2003 omfatter følgende:

    a) relevans

    b) nøjagtighed

    c) aktualitet og rettidighed

    d) tilgængelighed og klarhed

    e) sammenlignelighed

    f) kohærens og

    g) fuldstændighed.

    De nationale myndigheder skal sikre, at resultaterne afspejler erhvervenes reelle situation, og at de er tilstrækkeligt repræsentative.

    2. De kvalitetsrapporter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr. 450/2003, fremsendes til Kommissionen senest den 31. august hvert år og skal vedrøre data, der slutter i fjerde kvartal af det foregående kalenderår. Den første kvalitetsrapport skal fremsendes senest den 31. august 2004.

    3. Indholdet af de årlige kvalitetsrapporter vedrørende lønomkostningsindekset fremgår af bilag I i nærværende forordning.

    Artikel 3

    Overgangsperioder

    Nærmere oplysninger om de overgangsperioder, der er omtalt i artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 450/2003, fremgår af bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 4

    Feasibility-undersøgelser

    Nærmere oplysninger om de overgangsperioder, der er omtalt i artikel 10 i forordning (EF) nr. 450/2003, fremgår af bilag III i nærværende forordning.

    Artikel 5

    Sammenkædning af indekset

    Formlen for Laspeyres' kædeindeks, som skal anvendes til beregning af lønomkostningsindekset for kombinationer af hovedafdelinger i NACE rev. 1 som omtalt i bilaget til forordning (EF) nr. 450/2003, fremgår af bilag IV til denne forordning.

    Artikel 6

    Undtagelsesbestemmelser

    De undtagelser fra bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, som indrømmes i artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 450/2003, fremgår af bilag V til denne forordning.

    Artikel 7

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2003.

    På Kommissionens vegne

    Pedro Solbes Mira

    Medlem af Kommissionen

    (1) EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1.

    BILAG I

    De årlige rapporter vedrørende kvaliteten af lønomkostningsindekset skal indeholde følgende:

    a) Påvisning af relevans for brugerne:

    - en oversigt med beskrivelse af brugerne, brugerbehovenes oprindelse og opfyldelse og statistikkernes relevans for brugerne.

    b) Påvisning af nøjagtighed (data opdelt efter hovedafdelinger i NACE rev. 1):

    - revisionshistorie: en tabel, der ved hjælp af ukorrigerede dataserier viser revisionerne i de offentliggjorte årlige vækstrater i de samlede lønomkostninger for de sidste 12 kvartaler; en kort beskrivelse af begrundelsen for disse revisioner

    - dækning: en tabel, der viser det procentvise antal arbejdstagere, som indgår i stikprøven/registret i henhold til ENS 95; hvis data om lønomkostningskomponenter indsamles fra forskellige kilder, udarbejdes en tabel, der er opdelt efter lønomkostningskomponenter i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 450/2003

    - hyppighed: en tabel, der viser hyppigheden af indsamlingen/opdateringen af de forskellige lønomkostningskomponenter

    - skøn: en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at udarbejde et skøn over/via en model beregne de manglende data (manglende grupper af arbejdstagere, virksomheder, økonomiske aktiviteter og omkostningskomponenter); en så omfattende vurdering som muligt af, i hvilket omfang helt manglende data (manglende grupper af arbejdstagere, virksomheder, økonomiske aktiviteter og omkostningskomponenter) påvirker de endelige tal

    - udførte arbejdstimer: en beskrivelse af de metoder, der anvendes til at opgøre antallet af udførte arbejdstimer eller en alternativ variabel til erstatning for de udførte arbejdstimer, og en så omfattende vurdering som muligt af, i hvilket omfang den alternative variabel påvirker de endelige tal

    - administrative data: anvendes administrative data, forklaring vedrørende overensstemmelse og manglende overensstemmelse mellem de administrative begreber og teoretisk-statistiske begreber.

    c) Aktualitet og rettidighed:

    - en tabel, der viser forsinkelserne (opgjort i dage) i indberetningen af data for de sidste 12 kvartaler, der er omfattet af rapporten og overensstemmelsen mellem de planlagte og faktiske indberetningstidspunkter.

    d) Tilgængelighed og klarhed:

    - en beskrivelse af de medier, hvori dataene og metadataene offentliggøres i medlemsstaterne.

    e) Sammenlignelighed:

    - en beskrivelse af eventuelle forskelle i begreber og metoder mellem to på hinanden følgende kvartaler fra første kvartal 1996; desuden en beskrivelse af forskellene og en så omfattende vurdering som muligt af ændringens påvirkning af skønnene; eventuelle forskelle i sammenligneligheden mellem hovedafdelinger i NACE rev. 1 angives også.

    f) Kohærens:

    - en graf og en tabel, der viser de årlige ukorrigerede vækstrater i indekset over de samlede lønomkostninger (hovedafdelinger i NACE rev. 1) og i aflønningen af ansatte pr. udført arbejdstime i henhold til ENS 95 (opdeling A6) med forklaringer til forskellene i vækstrater for de sidste 12 kvartaler.

    g) Fuldstændighed:

    - en situationsrapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 450/2003 med en detaljeret plan og tidsplan for gennemførelsens afvikling; en oversigt over de resterende afvigelser i forhold til EU-begreberne.

    Den første kvalitetsrapport, der skal foreligge senest den 31. august 2004, skal også omfatte følgende angivelser under tilbageregnede data:

    - en beskrivelse af de kilder og metoder, som er anvendt til de tilbageregnede data

    - en beskrivelse af overensstemmelsen mellem de tilbageregnede datas og de aktuelle datas dækningsområde (økonomiske aktiviteter, arbejdstagere, omkostningskomponenter)

    - en beskrivelse af sammenligneligheden mellem de tilbageregnede data og de aktuelle data.

    BILAG II

    OVERGANGSPERIODER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF FORORDNINGEN

    >TABELPOSITION>

    BILAG III

    1. Feasibility-undersøgelse med det formål at vurdere, hvordan kvartalsvise lønomkostningsindeks kan beregnes for hovedafdeling L, M, N og O i NACE

    En feasibility-undersøgelse, der foretages af en medlemsstat, skal bl.a. omfatte:

    Baggrund

    Hver af disse økonomiske aktiviteters bidrag til den nationale økonomi udtrykt i lønomkostninger eller en egnet alternativ størrelse.

    En beskrivelse af ligheder og forskelle i lønomkostningsstrukturen og -udviklingen inden for disse økonomiske aktiviteter sammenlignet med lønomkostningsstrukturen og -udviklingen inden for hovedafdeling C-K i NACE.

    Alternative muligheder

    En vurdering af praksis i andre medlemsstater, hvor data vedrørende disse NACE-hovedafdelinger allerede foreligger.

    En vurdering af de forskellige alternative muligheder for beregning af lønomkostningsindeks for hovedafdeling L, M, N og O i NACE, som vil gøre det muligt at indberette for første kvartal af 2007. Følgende datakilder kan være en mulighed:

    a) anvendelse af allerede indsamlede data

    b) administrative kilder

    c) statistiske estimationsmetoder

    d) nye dataindsamlinger.

    For hver alternativ mulighed skal vurderingen indeholde oplysninger om de tekniske og lovgivningsmæssige aspekter; forventede start- og driftsomkostninger for det nationale statistiske kontor; skønsmæssigt anslåede omkostninger for ekstra byrder, der pålægges virksomhederne; resultaternes forventede statistiske kvalitet; risici og usikkerhedsfaktorer og særlige fordele eller ulemper.

    Anbefaling

    Baseret på vurderingen af de forskellige alternative muligheder anbefales den bedst egnede fremgangsmåde.

    Gennemførelse

    Oplysninger om den foreslåede gennemførelsesplan, herunder start- og slutdato for de forskellige etaper i gennemførelsen af den anbefalede fremgangsmåde.

    Medlemsstater, som foretager feasibility-undersøgelser

    Følgende medlemsstater foretager feasibility-undersøgelser med henblik på at vurdere, hvordan de kvartalsvise lønomkostningsindeks, der er defineret i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 450/2003, kan beregnes for hovedafdeling L, M, N og O i NACE rev.1:

    - Danmark

    - Tyskland

    - Grækenland

    - Spanien

    - Frankrig

    - Italien

    - Østrig

    - Sverige

    2. Feasibility-undersøgelse med det formål at vurdere, hvordan indekset til estimation af de samlede lønomkostninger ekslusive bonusser kan beregnes

    En feasibility-undersøgelse, der foretages af en medlemsstat, skal bl.a. omfatte:

    Baggrund

    Bonussers bidrag til de samlede nationale lønomkostninger med en beskrivelse af bonusordningerne i den nationale økonomi.

    Alternative muligheder

    En vurdering af praksis i andre medlemsstater, hvor der allerede foreligger data til beregning af et indeks over samlede lønomkostninger ekslusive bonusser.

    En vurdering af de forskellige alternative muligheder for beregning af lønomkostningsindeks ekslusive bonusser, som vil gøre det muligt at indberette data for første kvartal af 2007. Følgende datakilder kan være en mulighed:

    a) anvendelse af allerede indsamlede data

    b) administrative kilder

    c) statistiske estimationsmetoder

    d) ny dataindsamling.

    For hver mulighed skal vurderingen indeholde oplysninger om de tekniske og lovgivningsmæssige aspekter; forventede start- og driftsomkostninger for det nationale statistiske kontor; skønsmæssigt anslåede omkostninger for ekstra byrder, der pålægges virksomhederne; resultaternes forventede statistiske kvalitet; risici og usikkerhedsfaktorer og særlige fordele eller ulemper.

    Anbefaling

    Baseret på vurderingen af de forskellige alternative muligheder anbefales den bedst egnede fremgangsmåde.

    Gennemførelse

    Oplysninger om den foreslåede gennemførelsesplan, herunder start- og slutdato for de forskellige etaper i gennemførelsen af den anbefalede fremgangsmåde.

    Medlemsstater, som foretager feasibility-undersøgelser

    Følgende medlemsstater foretager feasibility-undersøgelser med henblik på at vurdere, hvordan indekset til estimation af de samlede lønomkostninger ekslusive bonusser, som er defineret i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 450/2003, kan beregnes.

    - Tyskland

    - Grækenland

    - Frankrig

    - Italien

    - Østrig

    - Portugal

    - Finland

    - Sverige

    BILAG IV

    Formlen for Laspeyres' kædeindeks, som skal anvendes til beregning af lønomkostningsindekset (LCI) i forbindelse med kombinationer af hovedafdelinger i NACE rev.1

    1) Definition:

    witj= lønomkostninger pr. udført arbejdstime for lønmodtagere inden for NACE rev.1, hovedafdeling i, i kvartal t i år j

    ωik= lønomkostninger pr. udført arbejdstime for lønmodtagere inden for NACE rev.1, hovedafdeling i, i år k

    hik= udført arbejdstime for lønmodtagere inden for NACE rev.1, hovedafdeling i, i år k

    Wik= ωik * hik = lønomkostninger for lønmodtagere inden for NACE rev.1, hovedafdeling i, i år k.

    2) Den grundlæggende Laspeyres-formel til beregning af lønomkostningsindekset for kvartal t i år j med basisår k ser således ud:

    >REFERENCE TIL EN GRAFIK>

    hvor 1 <= t <= 4.

    3) Vægtene til beregning af indekset defineres således:

    >REFERENCE TIL EN GRAFIK>

    hvor Wik, i og k er defineret i stk. 1 i dette bilag.

    4) Den årlige sammenkædning for år l til år l+1, hvor 0 <= l < l+1 < j defineres således:

    >REFERENCE TIL EN GRAFIK>

    5) Laspeyres' kædeindeksformel for kvartal t i år j med referenceår k=0 og m det interval, som er nødvendigt for at bearbejde og anvende de nødvendige årlige vægte, hvor 1 <= m <= 2, defineres som:

    LCItj(0) = 100. (L0,1). (L1,2) ..... (Lj-m-1,j-m ). LCItj(j-m).

    6) Det første referenceår er år 2000, for hvilket det årlige lønomkostningsindeks sættes til 100.

    BILAG V

    Undtagelsesbestemmelser

    Danmark, Tyskland, Frankrig og Sverige: Indeksserierne leveres kun b) arbejdsdagskorrigeret og c) sæson- og arbejdsdagskorrigeret. Metoderne til sæson- og arbejdsdagskorrektion skal være veldokumenterede og stilles til rådighed for Kommissionen (Eurostat).

    Top