Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0787

Kommissionens forordning (EF) nr. 787/2003 af 8. maj 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 2535/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter samt om fravigelse af denne forordning

EUT L 115 af 9.5.2003, pp. 18–24 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2020; stiltiende ophævelse ved 32020R0760

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/787/oj

32003R0787

Kommissionens forordning (EF) nr. 787/2003 af 8. maj 2003 om ændring af forordning (EF) nr. 2535/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter samt om fravigelse af denne forordning

EU-Tidende nr. L 115 af 09/05/2003 s. 0018 - 0024


Kommissionens forordning (EF) nr. 787/2003

af 8. maj 2003

om ændring af forordning (EF) nr. 2535/2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 for så vidt angår importordningen for mælk og mejeriprodukter og åbning af toldkontingenter samt om fravigelse af denne forordning

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 509/2002(2), særlig artikel 29, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2302/2002(4), er der bl.a. fastsat gennemførelsesbestemmelser for mælk og mejeriprodukter til importordningerne i Europaaftalerne mellem Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og visse central- og østeuropæiske lande på den anden side. Med henblik på gennemførelsen af de indrømmelser, der er fastsat ved Rådets afgørelse 2003/263/EF(5), 2003/298/EF(6) og 2003/299/EF(7) om indgåelse af protokoller om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalerne om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og henholdsvis Polen, Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik på den anden side, bør de nye toldkontingenter åbnes og visse eksisterende kontingenter forhøjes.

(2) Da toldkontingenterne i henhold til forordning (EF) nr. 2535/2001 normalt kun åbnes den 1. juli og den 1. januar, bør der fastsættes en ny periode for indgivelse af ansøgninger om importlicenser, nemlig fra 1. til 25. maj 2003, ligesom bestemmelserne i artikel 6, 12, 14 og 16 i nævnte forordning bør fraviges.

(3) Ved Rådets afgørelse 2003/18/EF(8) vedrørende indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Rumænien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet er forordning (EF) nr. 2435/2000 blevet ophævet. Henvisningerne til nævnte forordning i forordning (EF) nr. 2535/2001 bør derfor udskiftes.

(4) Ved Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002(9) vedrørende ordningen for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne er forordning (EF) nr. 1706/98 blevet ophævet. Henvisningerne til nævnte forordning i forordning (EF) nr. 2535/2001 bør derfor udskiftes.

(5) Ifølge artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2535/2001 må hver erhvervsdrivende kun indgive én licensansøgning for det samme kontingent. Der er fastsat en undtagelse for Den Tjekkiske Republik og Den Slovakiske Republik, der har samme kontingentnumre, fordi de to lande tidligere udgjorde en enkelt stat. Kontingentnumrene for disse to lande er forskellige fra 1. maj 2003. Denne undtagelse bør derfor bortfalde.

(6) Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 312/2003 af 18. februar 2003 om Fællesskabets gennemførelse af toldbestemmelserne i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side(10) forvaltes toldkontingentet med løbenummer 09.1924 efter "først til mølle"-princippet i overensstemmelse med artikel 308a til 308c i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(11), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2002(12). Der bør fastsættes bestemmelser for importlicensen i de tilfælde, hvor toldkontingenterne forvaltes på en sådan måde.

(7) Forordning (EF) nr. 2535/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(8) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Mælk og Mejeriprodukter -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2535/2001 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 5, litra b) og c), affattes således:

"b) de kontingenter, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1151/2002(13), (EF) nr. 1361/2002(14), (EF) nr. 1362/2002(15) og (EF) nr. 1408/2002(16) og i Rådets afgørelse 2003/18/EF(17), 2003/263/EF(18), 2003/298/EF(19) og 2003/299/EF(20)

c) de kontingenter, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2286/2002(21)"

2) I artikel 12, stk. 1, udgår andet punktum.

3) I afsnit 2 indsættes som kapitel Ia:

"KAPITEL IA

IMPORT UNDER TOLDKONTINGENTER, DER FORVALTES I HENHOLD TIL ARTIKEL 308A TIL 308C I FORORDNING (EØF) Nr. 2454/93

Artikel 19a

1. For det kontingent, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 312/2003(22) og figurerer i bilag VIIa til nærværende forordning, gælder artikel 308a til 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

2. Uden at bestemmelserne i afsnit II i forordning (EF) nr. 1291/2000 derved tilsidesættes, er import under kontingenter i henhold til stk. 1 betinget af, at der forelægges en importlicens.

3. Sikkerheden i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000 udgør 10 EUR pr. 100 kg netto.

I licensansøgningens og licensens rubrik 16 anføres KN-koden med otte cifre. Licensen er kun gyldig for det således beskrevne produkt.

Licensen er gyldig fra dagen for den faktiske udstedelse, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000, indtil udgangen af den tredje måned efter udstedelsen.

Licensen udstedes senest den første arbejdsdag efter dagen for ansøgningens indgivelse.

4. Anvendelsen af den nedsatte toldsats er betinget af, at det bevis for oprindelse, der er udstedt i henhold til bilag III til aftalen med Republikken Chile, fremlægges."

4) Artikel 20, stk. 1, litra a), affattes således:

"a) forordning (EF) nr. 2286/2002."

5) I bilag I foretages følgende ændringer:

a) Del I.B, punkt 1, 2 og 3, affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

b) Del I.C affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning.

6) Del II.A i bilag II affattes som angivet i bilag III til nærværende forordning.

7) Bilaget i bilag IV til nærværende forordning indsættes som bilag VIIa.

Artikel 2

For toldkontingenter, der åbnes den 1. maj 2003, og som er omhandlet i bilag I.B, punkt 1, 2 og 3, i forordning (EF) nr. 2535/2001, som ændret ved nærværende forordning, gælder følgende regler:

1) Uanset artikel 6 og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2535/2001 kan ansøgninger om importlicenser indgives fra 1. til 25. maj 2003.

Licensansøgningen må højst omfatte 10 % af mængden under det kontingent, der åbnes den 1. maj 2003, idet ansøgningen dog mindst skal vedrøre 10 tons.

2) Uanset artikel 12 i forordning (EF) nr. 2535/2001 kan erhvervsdrivende, der i løbet af ansøgningsperioden fra 1. til 10. januar 2003 har indgivet en ansøgning om importlicens, forelægge en ny ansøgning for det samme toldkontingent i henhold til nærværende forordning.

3) Bestemmelsen i artikel 16, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2535/2001 finder ikke anvendelse.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2003.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 48.

(2) EFT L 79 af 22.3.2002, s. 15.

(3) EFT L 341 af 22.12.2001, s. 29.

(4) EFT L 348 af 21.12.2002, s. 78.

(5) EUT L 97 af 15.4.2003, s. 53.

(6) EUT L 107 af 30.4.2003, s. 12.

(7) EUT L 107 af 30.4.2003, s. 36.

(8) EFT L 8 af 14.1.2003, s. 18.

(9) EFT L 348 af 21.12.2002, s. 5.

(10) EUT L 46 af 20.2.2003, s. 1.

(11) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

(12) EFT L 68 af 12.3.2002, s. 11.

(13) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 15.

(14) EFT L 198 af 27.7.2002, s. 1.

(15) EFT L 198 af 27.7.2002, s. 13.

(16) EFT L 205 af 2.8.2002, s. 9.

(17) EFT L 8 af 14.1.2003, s. 18.

(18) EUT L 97 af 15.4.2003, s. 53.

(19) EUT L 107 af 30.4.2003, s. 12.

(20) EUT L 107 af 30.4.2003, s. 36.

(21) EFT L 348 af 21.12.2002, s. 5.

(22) EUT L 46 af 20.2.2003, s. 1.

BILAG I

1. Produkter med oprindelse i Polen

>TABELPOSITION>

2. Produkter med oprindelse i Den Tjekkiske Republik

>TABELPOSITION>

3. Produkter med oprindelse i Den Slovakiske Republik

>TABELPOSITION>

BILAG II

"BILAG I. C

Toldkontingenter som omhandlet i bilag II til forordning (EF) nr. 2286/2002

>TABELPOSITION>"

BILAG III

"BILAG II.A

Indrømmelser som omhandlet i bilag I til forordning (EF) nr. 2286/2002

>TABELPOSITION>"

BILAG IV

"BILAG VIIa

Toldkontingent i forbindelse med bilag I til associeringsaftalen med Republikken Chile

>TABELPOSITION>"

Top