32003R0708

Kommissionens forordning (EF) nr. 708/2003

af 23. april 2003

om indførelse af en midlertidig udligningstold på importen af visse elektroniske mikrokredsløb, såkaldte DRAMs (Dynamic Random Access Memories), med oprindelse i Republikken Korea

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2026/97 af 6. oktober 1997 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), ændret ved forordning (EF) nr. 1973/2002(2), særlig artikel 12,

efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

(1) Kommissionen offentliggjorde i juli 2002 en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende(3) om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af visse elektroniske mikrokredsløb, såkaldte DRAMs (Dynamic Random Access Memories), med oprindelse i Republikken Korea (i det følgende benævnt "Korea") og indledte en undersøgelse.

(2) Proceduren blev indledt på grundlag af en klage, som blev indgivet i juni 2002 af Infineon Technologies AG (i det følgende benævnt "klageren"), der står for en betragtelig andel af Fællesskabets samlede produktion af DRAMs. Klagen indeholdt beviser for, at der blev ydet subsidier i forbindelse med den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure. Klagen blev støttet af Micron Europe Ltd, der er den eneste anden producent af DRAMs i Fællesskabet.

(3) Kommissionen underrettede officielt Koreas regering, klageren, den anden fællesskabsproducent samt de eksporterende producenter, importører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4) Koreas regering, de eksporterende producenter, klageren, den anden producent i Fællesskabet samt importører og brugere tilkendegav deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede herom inden for ovennævnte frist og godtgjorde, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som den vidste var berørt af sagen, og modtog besvarelser fra Koreas regering og en række koreanske banker samt fra et antal selskaber i Fællesskabet.

(6) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om subsidier, skade og Fællesskabets interesser. Kommissionen aflagde i denne forbindelse kontrolbesøg hos den koreanske regering i Seoul og hos følgende selskaber:

a) Eksporterende producenter i Korea

- Hynix Semiconductor Inc., Seoul, Korea

- Samsung Electronics Co. Ltd, Seoul, Korea

b) Banker i Korea

- Korea Development Bank ("KDB"), Seoul, Korea

- Korea Exchange Bank ("KEB"), Seoul, Korea

- Chohung Bank, Seoul, Korea

- Woori Bank ("WB"), Seoul, Korea

c) Andre institutioner i Korea

- Financial Supervisory Service ("FSS"), Seoul, Korea

- Financial Supervisory Commission ("FSC"), Seoul, Korea

- Korea Export Insurance Corporation ("KEIC"), Seoul, Korea

- Korea Deposit Insurance Corporation ("KDIC"), Seoul, Korea

d) Producenter i Fællesskabet

- Infineon Technologies AG, München, Tyskland

- Micron Europe Ltd, East Kilbride, Det Forenede Kongerige

e) Importører i Fællesskabet, som er forretningsmæssigt forbundet med koreanske eksporterende producenter

- Hynix Semiconductor U.K. Limited, Weybridge, Det Forenede Kongerige

- Hynix Semiconductor Deutschland GmbH, Raunheim, Tyskland.

(7) Subsidieundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001 (i det følgende benævnt "undersøgelsesperioden"). Skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. januar 1998 til udgangen af undersøgelsesperioden ("den betragtede periode").

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(8) Den pågældende vare er visse elektroniske mikrokredsløb, såkaldte DRAMs (Dynamic Random Access Memories), af samtlige typer, tætheder og varianter, både samlet og i plade- og terningeform, fremstillet ved hjælp af forskellige former for MOS-teknologi (Metal Oxide Semiconductor), herunder supplerende MOS-typer (CMOS), af samtlige tætheder (herunder fremtidige tætheder), uanset hvilken adgangshastighed, konfiguration, pakning eller ramme, der er tale om. Dette omfatter også DRAMs, der fremtræder i (seriefremstillede) hukommelsesmoduler eller (seriefremstillede) hukommelsesplader eller i nogen anden samlet form, forudsat at deres vigtigste formål er at tilvejebringe hukommelse.

(9) Den pågældende vare tariferes i øjeblikket under KN-kode 8542 21 11 (indtil den 31. december 2001 under KN-kode 8542 13 11 ), 8542 21 13 (indtil den 31. december 2001 under KN-kode 8542 13 13 ), 8542 21 15 (indtil den 31. december 2001 under KN-kode 8542 13 15 ), 8542 21 17 (indtil den 31. december 2001 under KN-kode 8542 13 17 ), 8542 21 01 (indtil den 31. december 2001 under KN-kode 8542 13 01 ), 8542 21 05 (indtil den 31. december 2001 under KN-kode 8542 13 05 ), 8548 90 10, ex 8473 30 10 og ex 8473 50 10.

2. Samme vare

(10) Det fremgik af undersøgelsen, at DRAMs fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Korea, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som DRAMs, der eksporteres fra dette land til Fællesskabet. Ligeledes har DRAMs fremstillet af klageren og den anden EF-producent og solgt på fællesskabsmarkedet samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som DRAMs, der eksporteres til Fællesskabet fra det pågældende land.

(11) DRAMs, der sælges på hjemmemarkedet i Korea og eksporteres til Fællesskabet, og DRAMs, der fremstilles og sælges i Fællesskabet, anses derfor for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2026/97 (i det følgende benævnt "grundforordningen").

C. SUBSIDIER

1. Indledning

(12) På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskemaer, undersøgte Kommissionen følgende foranstaltninger og ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

1) skattefordele i form af skattereservefonde, skattefritagelse og skattefradrag

2) syndikeret lån på 800 mia. KRW(4)

3) eksportkreditgarantier på 600 mio. USD fra Korea Export Insurance Corporation ("KEIC")

4) garanti fra Seoul Guarantee Insurance Corporation ("SGICO") i forbindelse med investeringsselskabers køb af obligationer

5) kreditorbankers køb af obligationer for 1 trillion KRW

6) første udskydelse af gæld i maj 2001

7) Korea Development Banks program for selskabsobligationer

8) redningspakken fra oktober 2001, bestående af gæld for aktier og den anden udskydelse af gæld

9) lån på 658 mia. KRW.

(13) For så vidt angår skattereservefondene er retsgrundlaget for reservefondene til tab på eksport, udvikling af oversøiske markeder, tab på oversøiske investeringer og teknologisk udvikling loven om skattefritagelser og -nedsættelser (Tax Exemption and Reduction Control Law - TERCL). Denne lov blev erstattet af den særlige skattebehandlingslov (Special Tax Treatment Control Law - STTCL) den 1. januar 1999. STTCL er retsgrundlaget for skattefritagelsen og -fradraget, reservefonden til forskning og udvikling af menneskelige ressourcer og reservefonden for tab på salg af egne aktier.

(14) Retsgrundlaget for KDB's selskabsobligationsprogram er artikel 18, stk. 4, i loven om Korea Development Bank. Programmet blev bekendtgjort i december 2000 af den koreanske regering med henblik på at støtte obligationsmarkedet. Programmet gjaldt kun for 2001, og de deltagende selskaber blev udvalgt i januar 2001. I henhold til programmet refinansierede KDB forfaldne obligationer udstedt af selskaber, der var udvalgt til at deltage i programmet.

(15) De ovennævnte foranstaltninger 2, 5, 6 og 9 er ad hoc-foranstaltninger, der blev truffet af banker, som var kreditorer hos Hynix Semiconductor Inc. ("Hynix"). Ud over kreditorbankerne var andre kreditorfinansieringsinstitutioner også involveret i forbindelse med foranstaltning 8.

(16) Ifølge artikel 2 i grundforordningen anses subsidier for at foreligge, hvis en stat yder et finansielt bidrag til modtageren. Endvidere kan kun specifikke subsidier undergives udligningsforanstaltninger, jf. artikel 3 i grundforordningen. I mange af de undersøgte ordninger er det omstridt, hvorvidt det finansielle bidrag er kommet fra staten. Af besparelseshensyn vil Kommissionen derfor generelt først undersøge spørgsmålet om fordel; kun hvis det konstateres, at der foreligger en fordel, vil det blive overvejet, om staten har ydet et finansielt bidrag, og om der er tale om specificitet.

2. Skattereservefonde, skattefritagelse og skattefradrag

a) Skattereservefonde i henhold til TERCL

(17) Loven om skattefritagelser og -nedsættelser (TERCL) blev vedtaget i 1964 og udløb den 31. december 1998. Følgende undersøgte skattereservefonde havde TERCL som retsgrundlag: reservefondene for tab i forbindelse med eksport (artikel 16), udvikling af oversøiske markeder (artikel 17), tab i forbindelse med oversøiske investeringer (artikel 23) og teknologisk udvikling (artikel 8). Der blev i disse bestemmelser fastsat henstandsperioder på to til tre år, før de beløb, der var hensat i de pågældende reserver, skulle tilbageføres til den skattepligtige indkomst.

(18) Reservefondene gør det muligt for modtagerne at udskyde skatter og de medfører derfor en fordel i det omfang, der ikke opkræves rente i henstandsperioden.

(19) I forbindelse med undersøgelsen blev reservefondenes status og de bevægelser, som de havde givet anledning til i de eksporterende producenters selvangivelser, undersøgt. Det blev bekræftet, at reservefondene under TERCL var udtømt før undersøgelsesperioden, og at der ikke var udestående balancer ved udgangen af 2001. Der konstateredes derfor ingen fordele som følge af disse reservefonde.

b) Skattereservefonde, skattefritagelse og skattefradrag i henhold til STTCL

(20) Den særlige skattebehandlingslov (STTCL) trådte i kraft den 1. januar 1999 og afløste TERCL. Følgende undersøgte skattefritagelse, skattefradrag og skattereservefonde har STTCL som retsgrundlag: skattefritagelsen for indkomster fra teknologioverførsler (artikel 12), skattefradraget for udgifter til forskning og udvikling af menneskelige ressourcer (artikel 10) samt reservefondene for forskning og udvikling af menneskelige ressourcer (artikel 9) og for tab på salg af egne aktier (artikel 104, stk. 3). Artikel 9 fastsætter en treårig henstandsperiode for den pågældende reserve, mens artikel 104, stk. 3, fastsætter en henstandsperiode på op til fem år, før det beløb, der er hensat i den pågældende reserve, igen tilføres den skattepligtige indkomst.

(21) Reservefondene udgør et skatteudskydelsessystem i henhold til TERCL. Skattefritagelsen og skattefradraget medfører en fordel i form af indtægter, som det offentlige giver afkald på eller ikke opkræver.

(22) For så vidt angår Hynix bekræftedes det under undersøgelsen, at der ikke var reservefonde med udestående balancer ved udgangen af 2001 og ingen skattefritagelse og intet skattefradrag. Der konstateredes derfor ingen fordele i henhold til STTCL.

(23) For så vidt angår Samsung Electronics Co. Ltd (i det følgende benævnt "Samsung") blev det under undersøgelsen bekræftet, at selskabet opnåede en skattefritagelse for indtægter fra teknologioverførsler, et skattefradrag for udgifter til forskning og udvikling af menneskelige ressourcer samt fordele i forbindelse med reservefondene for forskning og udvikling af menneskelige ressourcer samt tab på salg af egne aktier.

c) Beregning af subsidiebeløbet for Samsung

(24) For så vidt angår den skattefritagelse og det skattefradrag, der blev indrømmet i undersøgelsesperioden, var subsidiebeløbet det skattebeløb, som der blev givet afkald på, eller som ikke blev opkrævet. For så vidt angår skattereservefondene fungerer de som skatteudskydelsessystemer, og sådanne udskydelser af skat må betragtes som rentefri lån. Subsidiebeløbet vedrørende skattereservefondene blev derfor beregnet som den rente, som Samsung skulle have betalt på et sammenligneligt lån på markedsvilkår i undersøgelsesperioden, dvs. et beløb svarende til den udskudte skat. Den rentesats, der blev benyttet ved beregningen af subsidiet, var den gennemsnitlige markedsrente i Korea i undersøgelsesperioden. De skattebeløb, der var udskudt i skatteår før det år, der faldt inden for undersøgelsesperioden, blev inkluderet i lånebeløbet, hvis de ikke var fuldt tilbagebetalt. Det samlede subsidiebeløb blev fordelt på den samlede omsætning.

(25) Da denne fordel udtrykt i værdi kun udgjorde 0,92 %, og da der ikke er fremsat påstand om, at Samsung modtager andre subsidier, vil beløbet under alle omstændigheder være under ubetydelighedsgrænsen. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om der er tale om et udligningsberettiget subsidie.

3. Syndikeret lån på 800 mia. KRW

a) Beskrivelse af foranstaltningen

(26) I anden halvdel af 2000 udarbejdede Hynix' finansielle rådgiver, Salomon Smith Barney Inc. ("SSB"), en finansieringsplan for at løse problemet med et misforhold mellem Hynix' likviditet og den gældsbyrde, der forfaldt til tilbagebetaling i 2001. SSB's finansieringsplan skulle løse, hvad der på daværende tidspunkt blev betegnet som "kortfristede likviditetsproblemer", idet hovedparten af Hynix' lån ville forfalde til betaling i 2001. En af de foranstaltninger, der blev foreslået i finansieringsplanen, var et syndikeret lån. Hynix udpegede Citibank som hovedadministrator for det syndikerede lån, og Citibank holdt i december 2000 møder med koreanske banker for at fremlægge sin plan.

(27) Ti banker deltog i lånet, der var på 800 mia. KRW. Følgende banker deltog i lånet: Korea Development Bank, Hanvit Bank, Chohung Bank, Korea Exchange Bank, Korea First Bank, Kookmin Bank, Citibank, Shinhan Bank, Hana Bank og KorAm Bank. Lånet blev frigivet i to trancher. Rentesatserne for trancherne blev fastsat til renten for treårige selskabsobligationer uden sikkerhedsstillelse for selskaber med en kreditværdighed på BBB- plus en overrente for at tage hensyn til risikoen ved denne finansiering i betragtning af Hynix' høje gældsrate. En af betingelserne for lånet var en adskillelse mellem Hynix og Hyundai-koncernen. I henhold til låneaftalen skulle lånet udelukkende benyttes til at indløse de tidligere udstedte selskabsobligationer, refinansiere den eksisterende gæld eller sikre likviditet.

b) Resultaterne af undersøgelsen

(28) Det første spørgsmål, der skal undersøges, er, hvorvidt lånet til Hynix medførte en fordel for selskabet i forhold til, hvad det kunne have opnået på markedet på tidspunktet for indrømmelsen af lånet.

(29) Ifølge Kommissionens oplysninger baserede bankerne deres vurdering af, om de ville deltage i lånet, på SSB's rapport og deres egen bedømmelse af markedssituationen og Hynix' situation. Vurderingerne blev foretaget i december 2000, hvor efterspørgslen efter og prisen på DRAMs stadig var god og udsigterne for erhvervsgrenen positive. Der erkendtes, at Hynix havde en stor gældsbyrde, idet selskabets gæld næsten var fordoblet efter dets fusion med LG Semiconductor i 1999, men da prisudviklingen forventedes at forblive stabil, og da Hynix stort set havde kunnet betale sin gæld i det "gode år" 2000, tyder de dokumenter, som Kommissionen er i besiddelse af, på, at det ikke var urimeligt for bankerne at forvente, at lånene ville blive tilbagebetalt under disse forhold.

(30) Det blev verificeret, at Hynix' kreditværdighed på tidspunktet for indrømmelsen af lånet var BBB-(5). I betragtning af vilkårene for lånet som forklaret i betragtning (27) giver de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, derfor ikke grund til at konkludere, at lånets rente og løbetid ikke var i overensstemmelse med markedsvilkåerne.

(31) Det konkluderes derfor, at der ikke er tale om nogen fordel, og indrømmelsen af et syndikeret lån på 800 mia. KRW anses ikke for at udgøre et subsidie, jf. artikel 2 i grundforordningen.

4. Eksportkreditgarantier på 600 mio. USD fra KEIC

a) Beskrivelse af foranstaltningen

(32) Korea Export Insurance Corporation ("KEIC") er det officielle koreanske eksportkreditorgan og blev oprettet i 1992 i henhold til artikel 37 i eksportforsikringsloven. KEIC tilvejebringer eksportforsikring og -garantier med henblik på at forvalte de risici, der er forbundet med oversøiske transaktioner. KEIC er et specialiseret ikke-overskudsgivende selskab, som virker under handels-, industri- og energiministeriets myndighed. Nationalforsamlingen fastsætter samlede lofter for de garanterede forretninger og bidragene til eksportforsikringsfonden, der er grundlaget for KEIC's aktiviteter. Ifølge KEIC's vedtægter skal den overføre hele sin fortjeneste til reservefonde, der benyttes til at dække dens underskud. I tilfælde af manglende midler i reservefondene skal regeringen finansiere dækningen af tabene.

(33) I januar 2001 hævede 14 af Hynix' kreditorbanker loftet for eksportkreditfaciliteten for D/A (dokumenter mod accept) til Hynix fra 800 mio. USD til 1,4 mia. USD, altså med 600 mio. USD. KEIC ydede den kortfristede eksportkreditforsikring for det hævede D/A-loft for så vidt angår transaktionerne mellem Hynix og dets oversøiske datterselskaber. Eksporten finansieres ved hjælp af D/A'er med 90 dages løbetid. Hynix opkræver den forventede betaling for eksporttransaktionen fra de pågældende banker, der opbevarer D/A-dokumentet. Importøren i bestemmelseslandet fremsender derefter betalingen for de pågældende varer direkte til bankerne mod D/A'en. Hynix betaler en præmie til KEIC for forsikringen og betaler renter til de pågældende banker for de D/A-beløb, der er trukket, indtil importøren foretager den endelige betaling. I den undersøgte sag dækker KEIC-forsikringen de beløb, som bankerne har til gode, men som ikke kan opkræves, fordi enten eksportøren eller importøren er gået konkurs.

(34) KEIC yder kortfristet eksportforsikring efter ansøgning og efter at have vurderet detaljerne i forbindelse med den pågældende eksporttransaktion, eksportørens og importørens kreditstatus samt risikoen ved importlandet. Hvis KEIC beslutter at yde forsikringen, fastsættes præmien i henhold til KEIC's præmietabeller.

b) Resultaterne af undersøgelsen

(35) Det første spørgsmål, der skal undersøges, er, hvorvidt den pågældende forsikring blev ydet på vilkår, der var mere gunstige end markedsvilkårene, og om den derfor medførte en fordel for Hynix.

(36) Det blev i forbindelse med undersøgelsen bekræftet, at de præmier, der betaltes til KEIC, var i overensstemmelse med KEIC's generelle præmietabeller og afspejlede de risici, der var i forbindelse med importlandene (hovedsagelig OECD-lande med lav risiko), og Hynix' kreditværdighed på forsikringstidspunktet. Det blev også bekræftet, at Hynix faktisk havde betalt præmien for hver transaktion, hvor D/A-faciliteten var blevet benyttet. Det bekræftes derfor, at Hynix blev behandlet i overensstemmelse med de generelle vilkår og betingelser for kortfristet KEIC-eksportkreditforsikring. Kommissionen fandt intet, der tyder på, at KEIC's generelle vilkår og betingelser for kortsigtet eksportkreditforsikring afviger væsentligt fra de gældende vilkår og betingelser på markedet.

(37) For så vidt angår præmiens størrelse fandt Kommissionen intet, der giver anledning til at konkludere, at KEIC's præmier for kortsigtet eksportkreditforsikring ikke er tilstrækkelige til at dække driftomkostningerne på længere sigt og tabene i forbindelse med KEIC's forsikringsprogrammer.

(38) Det konkluderes derfor, at der ikke er tale om nogen fordel, og den af KEIC tilvejebragte eksportforsikring for den yderligere D/A-facilitet på 600 mio. USD, som bankerne stillede til rådighed, anses derfor ikke for at udgøre et subsidie, jf. artikel 2 i grundforordningen.

5. SGICO's garanti i forbindelse med investeringsselskabers køb af obligationer

(39) Det blev i løbet af undersøgelsen bekræftet, at den planlagte obligationsudstedelse - i modsætning til hvad der var oplyst i klagen - faktisk aldrig havde fundet sted, og der var derfor ikke blevet stillet nogen garanti.

6. Kreditorbankers køb af obligationer for 1 trillion KRW og første udskydelse af gæld i maj 2001

a) Beskrivelse af foranstaltningerne

(40) I marts 2001 indgik 17 af Hynix' kreditorbanker en aftale om at etablere et "finansieringsinstitutionsråd for kreditorer" ("CFIC"). Finansieringsrådgivervirksomheden SSB udarbejdede i april 2001 en kapitaltilførselsplan for Hynix, hvori den anbefalede a) en tilførsel af ny kapitel til Hynix gennem udbud af globale indskudsbeviser og b) en forlængelse af løbetiden for både den kortsigtede og den langsigtede gæld og kreditorbankers yderligere køb af konvertible obligationer til 1 trillion KRW. I maj 2001 indvilgede kreditorbankerne i at støtte denne finansielle omstrukturering på betingelse af, at udbuddet af globale indskudsbeviser på de internationale kapitalmarkeder var vellykket. Hvis dette ikke var tilfældet, ville løbetidsforlængelsen blive annulleret og de konvertible obligationer tilbagekøbt af Hynix. Desuden skulle indtægterne fra salget af de konvertible obligationer indsættes på en spærret konto og kun kunne benyttes til indløsning af selskabsobligationer, som forfaldt i første halvdel af 2002.

(41) Midt i juni rejste Hynix 1,25 mia. USD ved at udstede globale indskudsbeviser, og den 20. juni 2001 købte kreditorbankerne selskabsobligationer i forhold til deres samlede fordringer hos Hynix pr. 30. november 2000. Løbetiden for den kortfristede gæld blev forlænget indtil juni 2002-2003, mens løbetiden for den langfristede gæld blev forlænget indtil 2004-2005.

b) Resultaterne af undersøgelsen

(42) Det første spørgsmål, der skal undersøges, er, hvorvidt de foranstaltninger, som bankerne har gennemført til fordel for Hynix, var forenelige med den adfærd, en markedsinvestor ville udvise i samme situation.

(43) Det bemærkes, at DRAM-priserne fra september 2000 begyndte at falde fra det meget høje niveau, som de havde befundet sig på i en stor del af dette år. Priserne stabiliseredes i januar 2001, men begyndte igen at falde i februar 2001. I marts 2001 begyndte priserne igen at stige. SSB's rapport blev udarbejdet på et tidspunkt med stigende DRAM-priser. Det blev i SSB-rapporten forudset, at DRAM-markedet ville rette sig i tredje kvartal 2001, således at tilførslen af egenkapital og forlængelsen af gældens løbetid ville være tilstrækkeligt til at hjælpe Hynix til at overvinde sin likviditetskrise. På tidspunktet for foranstaltningerne vurderede koreanske kreditvurderingsselskaber(6) Hynix' kreditværdighed til BB+, mens internationale kreditvurderingsselskaber(7) vurderede kreditværdigheden til B-. Det skal imidlertid bemærkes, at nogle analytikere samtidig var mere forsigtige med hensyn til prisstigningen og stillede spørgsmålstegn ved Hynix' evne til at opfylde sine gældstilbagebetalingsforpligtelser(8).

(44) Det fremgår af oplysninger, der blev verificeret under undersøgelsen, at bankerne gjorde deres deltagelse i foranstaltningerne betinget af en vellykket udstedelse af globale indskudsbeviser. Da de globale indskudsbeviser var blevet udstedt og lånet på 1,25 mia. USD sikret den 15. juni 2001, gennemførte bankerne resten af foranstaltningerne som foreslået af SSB i kapitaltilførelsesplanen. Under disse omstændigheder anses bankerne for at have udvist samme adfærd som de andre markedsinvestorer, der samtidig investerede i globale indskudsbeviser udstedt af Hynix. Der er dog visse beviser i optegnelserne, der tyder på, at investorernes interesse i at investere i globale indskudsbeviser fra Hynix på dette tidspunkt kan have været påvirket af en antagelse om, at den koreanske regering i sidste ende ville sikre, at Hynix ikke misligholdt obligations- og låneforpligtelser(9). Kommissionen fandt imidlertid intet, der tyder på, at den koreanske regering faktisk garanterede de pågældende obligationer.

(45) I betragtning af ovenstående giver de oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, ikke tilstrækkelig grund til at konkludere, at foranstaltningerne fra maj 2001 medførte en fordel for Hynix. Kreditorbankernes køb af obligationer for 1 trillion KRW og den første gældsforlængelse i maj 2001 anses derfor ikke for at være subsidier, jf. artikel 2 i grundforordningen.

7. KDB's program for selskabsobligationer

a) Retsgrundlag og beskrivelse af faciliteten

(46) KDB's selskabsobligationsprogram er baseret på artikel 18, stk. 4, i loven om Korea Development Bank, som fastsætter, at KDB kan deltage i tegning, accept og garanti af eller investering i selskabsobligationer, der udstedes for at finansiere visse større projekter, eller obligationer udstedt af offentlige organisationer.

(47) Ifølge den koreanske regering skulle programmet behandle en ustabilitet i det finansielle system som følge af, at et stort antal obligationer, som hovedsagelig var udstedt af nogle få virksomheder, forfaldt samtidig. Programmet blev bekendtgjort i december 2000 og gjaldt kun i 2001.

(48) I henhold til programmet medvirker KDB til at udskyde tilbagebetalingen af forfaldne gældsforpligtelser og omlægge gælden for investorer. Et deltagende selskab indfrier selv 20 % af de obligationer, det har udstedt, når de forfalder, mens KDB tager sig af de resterende 80 %. KDB sælger derefter 20 % af de 80 % til kreditorbankerne i forhold til størrelsen af de lån, de har ydet det deltagende selskab. Derefter omlægger og overfører KDB 70 % af de obligationer, den er i besiddelse af, til primære "obligationsforpligtelser med sikkerhed" og/eller "låneforpligtelser med sikkerhed", som er garanteret af Korea Credit Guarantee Fund ("KCGF"), og beholder de resterende 10 %. Obligations- og låneforpligtelserne med sikkerhed er værdipapirer, der understøttes af aktiver og sælges til investeringsselskaber. Det deltagende selskab skal tilbagekøbe mindst 3 % af alle obligationsforpligtelser og 5 % af alle låneforpligtelser, der udstedes i henhold til programmet.

b) Støtteberettigelse

(49) Et selskab udpeges til at deltage i programmet af dets vigtigste kreditorbank. Hovedkreditoren udpeger selskabet og fremlægger derefter en kreditrisikovurdering for finansieringsinstitutionsrådet for kreditorer ("CFIC") med henblik på godkendelse; denne vurdering er baseret på udsigterne for selskabets fremtidige operationer, finansieringsplanen, indfrielseskapacitetsplanen og omstruktureringsplanen. CFIC træffer afgørelse om, hvorvidt et selskab kan deltage i programmet. CFIC består af repræsentanter for KCGF, KDB og 17 andre kreditorbanker. Hvis banker, der tegner sig for 75 % af lånene til det pågældende selskab, godkender udpegelsen, anser CFIC beslutningen herom for at være truffet i enstemmighed.

(50) For at kunne deltage i programmet skal en virksomhed opfylde følgende kriterier: 1) det skal selv kunne indfri mindst 20 % af de obligationer, der forfalder; 2) det skal være sandsynligt, at selskabet vil være i stand til at normalisere sin erhvervsvirksomhed ved hjælp af en troværdig omstruktureringsplan, men dets kreditværdighed er under A, og det har vanskeligt ved at refinansiere dets obligationer. Selskabets kreditværdighed skal dog være højere end BB(10); 3) selskaber, der er omfattet af gældssaneringsordninger, i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, kan ikke deltage.

(51) Et deltagende selskab skal også indgå en særlig aftale med dets kreditorbanker, der berettiger bankerne til at kræve salg af selskabets flertalsaktionærers egenkapitalinteresser og udskiftning af ledelsen i tilfælde af konkurs.

c) Praktisk gennemførelse

(52) Syv selskaber anmodede om at deltage i programmet, og seks af disse anmodninger blev imødekommet. Fire selskaber, herunder Hynix, tilhørte Hyundai-gruppen. Hynix blev godkendt den 4. januar 2001. Det havde da en kreditværdighed på BBB-(11).

(53) Der blev oprindelig kalkuleret med Hynix-obligationer til 2,9 trillioner KRW ud af et samlet planlagt programbudget på 6,2 trillioner KRW. Det samlede beløb, der blev brugt i henhold til programmet, var imidlertid 2,9 trillioner KRW, hvoraf 1,2 trillioner KRW blev benyttet til køb af Hynix-obligationer. Selv om Hynix ophørte med at deltage i programmet i august 2001, udgjorde det beløb, der blev anvendt til køb af Hynix-obligationer, 41 % af de samlede udgifter. Det skal bemærkes, at det beløb, der blev anvendt af de tre øvrige Hyundai-selskaber, udgjorde 38 % af de samlede udgifter.

d) Resultaterne af undersøgelsen

i) Tilstedeværelse af et subsidie

(54) Midlerne til KDB-programmet for selskabsobligationer blev tilvejebragt af KDB. Ved undersøgelsen af dette program vil det først skulle afgøres, om finansieringen fra KDB er et finansielt bidrag fra en regering.

(55) KDB blev grundlagt i 1954 i henhold til loven om Korea Development Bank som en bank, der havde som særligt formål at tilvejebringe langfristet kredit til erhvervslivet med henblik på at stabilisere økonomien og fremme industriel genopbygning. KDB's hovedaktiviteter er: 1) lån med længere løbetid end et år, 2) investeringer i form af tegningsgarantier for obligationer og aktier, og 3) betalingsgarantier som hjælp til at finansiere industriprojekter.

(56) KDB ejes 100 % af den koreanske regering. Ifølge artikel 18 i loven om KDB skal banken gennemføre aktiviteter, som er "nødvendige for at opnå de mål, der er fastsat i artikel 1". Det hedder i lovens artikel 1, at "Korea Development Banks formål er at tilvejebringe og forvalte kapital til nøgleindustrier med henblik på at fremme erhvervslivets og den nationale økonomis udvikling".

(57) Ifølge artikel 44 i loven om KDB dækker den koreanske regering de årlige nettotab, hvis reservefondene er utilstrækkelige. KDB modtager også regelmæssige kapitaltilskud fra den koreanske regering. I perioden 1998-1999 indskød regeringen 5,7 trillioner KRW. I 2001 indskød regeringen 3 trillioner KRW i KDB.

(58) Banken erkender selv, at den har et særligt forhold til den koreanske regering, og at den spiller en særlig offentlig politisk rolle i den koreanske økonomi. Det hedder på KDB's netside, at "ud over at spille en offentlig politisk rolle som regeringens førende finansieringsinstitution fungerer KDB også som regeringens finansieringsorgan i forbindelse med ekstern låntagning. Regeringen har tilkendegivet, at den vil benytte KDB som det vigtigste middel til at tilvejebringe kapital på de internationale markeder ..."(12).

(59) Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at ikke blot ejes KDB 100 % af den koreanske regering, men banken er også pålagt en specifik offentlig rolle, som forpligter den til at gennemføre politikker, der normalt følges af regeringen. Den koreanske regering tilvejebringer bankens finansiering, kan indskyde kapital i den og dækker dens tab. KDB kan således anses for at være et "offentligt organ", der udfører specifikke offentlige opgaver som defineret i loven om KDB. Finansiering tilvejebragt af KDB, dvs. køb af selskabsobligationer, anses derfor for at være et finansielt bidrag fra staten, der indebærer direkte overførsel af midler, jf. artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i grundforordningen.

(60) Dernæst skal det undersøges, om den af KDB tilvejebragte finansiering medførte en fordel for Hynix.

(61) Både betingelserne for programmet og de oplysninger, der blev givet i besvarelserne af Kommissionens spørgeskemaer, tyder på, at programmet udelukkende blev etableret for visse selskaber, herunder Hynix, som ikke var i stand til at refinansiere deres obligationer gennem finansmarkederne. Den koreanske regering siger selv i sin besvarelse af Kommissionens spørgeskemaer, at der på tidspunktet for foranstaltningerne blev udkæmpet en "kvalitetskamp" på de koreanske finansmarkeder, som betød, at kun selskaber med meget høj kreditværdighed kunne udstede obligationer, mens selskaber med middelgod kreditværdighed ikke kunne gøre dette. Hynix havde på daværende tidspunkt allerede en dårlig kreditværdighed og ville derfor ikke kunne have foretaget en sådan finansiel operation gennem markedet. Den finansiering, der blev tilvejebragt gennem KDB's program for selskabsobligationer, medførte derfor en fordel for Hynix, som selskabet ikke kunne have opnået på markedsvilkår på finansieringstidspunktet. Den finansiering, der blev tilvejebragt gennem KDB's program for selskabsobligationer, anses derfor for at være et subsidie i henhold til artikel 2 i grundforordningen.

ii) Udligningsberettigelse

(62) Ifølge artikel 3 i grundforordningen er kun specifikke subsidier udligningsberettigede. Det første spørgsmål, der skal besvares, er, om subsidiet retligt er specifikt i henhold til artikel 3, stk. 2, litra a). Tilsyneladende var der ingen begrænsninger på hvilke firmaer, der kunne ansøge om at deltage i programmet. Der er imidlertid indicier for, at ordningen var rettet mod bestemte virksomheder. Besvarelserne af Kommissionens spørgeskemaer tyder på, at programmet var rettet mod bestemte selskaber, der havde en stor mængde obligationer, som var ved at forfalde, og som de ikke kunne refinansiere gennem finansmarkedet. Dette indebærer, at programmets formål var at yde finansiel bistand til de pågældende selskaber og især Hynix, der fra begyndelsen var planlagt at være programmets hovedmodtager. Der er dog ikke utilstrækkelige beviser til støtte for argumentet om, at lovgivningen om etableringen af programmet udtrykkelig begrænsede adgangen til dette til bestemte virksomheder.

(63) Det fremgår af artikel 3, stk. 2, litra c), i grundforordningen, at hvis der er grund til at antage, at subsidier er specifikke, uanset at de ikke ser ud til at være det, kan andre faktorer tages i betragtning. Sådanne faktorer kan være, at subsidieprogrammet anvendes af et begrænset antal virksomheder, at det i overvejende grad anvendes af visse virksomheder, eller at der ydes uforholdsmæssigt store subsidier til visse virksomheder.

(64) Det bemærkes, at selskabsobligationsprogrammet kun blev benyttet af seks virksomheder, selv om der var tale om udgifter på 2,9 trillioner KRW. Desuden blev det overvejende benyttet af virksomheder, som på tidspunktet for indrømmelsen af foranstaltningerne indgik i Hyundai-gruppen. Disse virksomheder benyttede 79 % af de samlede udgifter i henhold til programmet. Imidlertid - og vigtigere - modtog Hynix en uforholdsmæssig stor andel af de samlede udgifter i henhold til programmet, nemlig 41 % I henhold til den oprindelige udformning af programmet stod Hynix til at modtage et endnu større beløb, nemlig 47 % af de samlede udgifter. Den finansiering, der blev modtaget af Hynix gennem KDB's program for selskabsobligationer, anses således for at være et specifikt og derfor udligningsberettiget subsidie i henhold til artikel 3, stk. 2, litra c), i grundforordningen.

iii) Beregning af subsidiebeløbet

(65) KDB finansierede Hynix-obligationer med 1,2 trillioner KRW. Hynix tilbagebetalte 280,4 mia. KRW i henhold til betingelserne for programmet(13). Det beløb, der danner grundlag for beregningen af subsidiet, er det beløb, som blev modtaget af Hynix i henhold til programmet i undersøgelsesperioden, nemlig 919,6 mia. KRW.

(66) Kommissionen overvejede, om det ville være hensigtsmæssigt at se dette beløb i forhold til et "markedsbestemt sammenligningsgrundlag" (dvs. den finansiering, der ville være blevet stillet til rådighed af kommercielle aktører i en tilsvarende situation) og benytte forskellen mellem de to tal som subsidiebeløbet. De foreliggende oplysninger, herunder den koreanske regerings egne erklæringer, viser imidlertid, at Hynix' kreditværdighed på tidspunktet for foranstaltningerne gjorde det umuligt for selskabet at udstede obligationer på grund af finansmarkedernes strengere krav, og intet kommercielt selskab ville derfor have påtaget sig en sådan opgave. Det stod på det tidspunkt, hvor KDB overtog Hynix' gæld, også klart, at det var meget usandsynligt, at KDB nogen sinde ville få sine penge tilbage. KDB's overtagelse af Hynix' obligationer anses derfor for en klar eftergivelse af gæld, hvilket svarer til et tilskud. Denne foranstaltning anses derfor for at være et subsidie i henhold til afsnit E, litra a), i retningslinjerne for beregningen af subsidiebeløbet i forbindelse med undersøgelser vedrørende udligningstold(14) ("retningslinjerne").

(67) Dette subsidie medfører en stor og ikke-tilbagevendende fordel. Ifølge artikel 7, stk. 4, i grundforordningen skal et sådant subsidie i princippet henføres til undersøgelsesperioden, medmindre særlige omstændigheder berettiger henførsel til en anden periode. Da subsidiet i den aktuelle sag er af en sådan art, at det medfører fordele for selskabet over en længere periode end undersøgelsesperioden, finder Kommissionen imidlertid, at den i artikel 7, stk. 3, omhandlede fordelingsmetode, hvorefter subsidiebeløbet fordeles over en periode, under de foreliggende omstændigheder er berettiget. DRAM-industrien er en erhvervsgren, hvis største omkostninger skyldes nødvendigheden af at have helt moderne maskiner og udstyr, der er dens vigtigste driftsaktiver. Den mest hensigtsmæssige fordelingsperiode i dette tilfælde er derfor den nyttige levetid for aktiverne (maskiner og udstyr), som i henhold til selskabets regnskaber og erhvervsgrenens sædvanlige praksis anses for at være fem år. Det således fordelte subsidiebeløb blev udtrykt i procent af Hynix' samlede salg i 2001. Med en rente beregnet på grundlag af den gennemsnitlige handelsrente i Korea i undersøgelsesperioden udgør subsidiet 4,9 %.

8. Redningspakken fra oktober 2001, bestående af gæld for aktier, den anden udskydelse af gæld og et nyt lån på 658 mia. KRW

a) Beskrivelse af foranstaltningerne

(68) Det andet finansieringsinstitutionsråd for kreditorer ("CFIC") blev etableret den 4. oktober 2001 i henhold til bestemmelserne i loven om omstrukturering af virksomheder. Denne lov blev vedtaget i august 2001 med henblik på at lette omstruktureringen af virksomheder, der tidligere var baseret på aftaler mellem kreditorbanker og de pågældende selskaber. CFIC bestod af 110 finansielle institutioner, herunder 17 banker og 15 investeringsselskaber. CFIC's beslutninger blev truffet med 75 % flertal. Stemmerne blev fordelt i forhold til hver institutions andel af de samlede lån til Hynix. Enhver finansiel institution, som udøver sin ret til dissens ved at være uenig med en CFIC-resolution, udelukkes permanent fra CFIC.

(69) På sit andet møde den 31. oktober 2001 traf CFIC beslutning om den såkaldte "anden omstruktureringspakke" for Hynix. Følgende foranstaltninger blev foreslået:

- et nyt lån på 1 trillion KRW til Hynix til 7 % rente

- gæld for aktier ved tilvejebringelse af obligationer, der kan konverteres til aktier

- forlængelse af eksisterende låns løbetid til 31. december 2004, omlæggelse af selskabsobligationer, der forfalder, til selskabsobligationer med 3 års løbetid og en rente på 6,5 % samt ændring af renten på de resterende lån i koreansk valuta til 6 %.

(70) CFIC gav de finansielle institutioner tre valgmuligheder på mødet den 31. oktober 2001. Den første mulighed var at acceptere forslagene ved at yde ny kredit og deltage i en ombytning af gæld med aktier. For det andet var de banker, der ikke ønskede at deltage i det nye lån, forpligtet af betingelserne i det andet CFIC (se betragtning 68) til at bytte 28,5 % af deres lån med aktiekapital og afskrive resten af Hynix' gæld. For det tredje besluttede CFIC også, at de banker, der modsatte sig foranstaltningerne og benyttede deres ret til dissens, ville få deres lån tilbagekøbt til afviklingsværdien som fastsat af Arthur Andersen, der havde fået til opgave at undersøge Hynix' finansielle situation på daværende tidspunkt.

(71) Ikke desto mindre indvilgede kun seks banker i at yde ny kredit, der beløb sig til 658 mia. KRW i stedet for som planlagt 1 trillion KRW. Disse banker udvekslede en betydelig del af deres lån med egenkapital. Otte banker afviste at give nye lån, så de byttede cirka en tredjedel af deres lån med egenkapital og afskrev resten som tab. De resterende banker modsatte sig omstruktureringen; de vil modtage afviklingsværdien af deres lån og har måttet afskrive restgælden som tab. De tilbageværende lån hos bankerne i første kategori blev forlænget og renten sat ned som beskrevet i betragtning 69.

b) Resultaterne af undersøgelsen

(72) Det første spørgsmål, der skal undersøges, er, hvorvidt de foranstaltninger, som bankerne har gennemført til fordel for Hynix, var forenelige med den adfærd, en investor eller kreditor på markedet ville udvise i samme situation. Hvis det fastslås, at bankerne ikke udviste samme adfærd som private investorer eller kreditorer, og at Hynix derfor opnåede en fordel, vil næste skridt være at undersøge, om denne adfærd og den deraf følgende fordel kan tilskrives regeringens engagement i de pågældende banker.

(73) Næsten omgående efter den vellykkede udstedelse af globale indskudsbeviser i juni 2001 stod det klart, at DRAM-markedet ikke ville rette sig i overskuelig fremtid. Tværtimod blev situationen meget værre. DRAM-priserne fortsatte med at falde. Fra juni til august 2001 faldt priserne på 128 Mbit DRAMs med i gennemsnit 68 %. Priserne faldt med yderligere 52 % frem til november 2001. Priserne på 64 Mbit DRAMs faldt med 62 % fra august til september 2001. Analytikerne var enige om, at DRAM-markedet var på et historisk lavpunkt(15).

(74) Prisen på Hynix-aktier kollapsede næsten straks efter udstedelsen af globale indskudbeviser den 15. juni. Kun fem dage senere, nemlig den 20. juni 2001, meddelte SSB, at selskabet ikke ville benytte sin overtildelingsoption til at købe flere globale indskudsbeviser, da de blev handlet til under udstedelsesprisen. Den 3. august 2001 udsendte SSB en rapport om Hynix, hvori det indrømmede, at dets tidligere og mere optimistiske prognoser over situationen var forkerte. SSB's nye prognoser for Hynix halverede de forventede indtægter og reducerede såvel brutto- som driftsoverskuddet til et betydeligt tab. Den 6. september 2001 var prisen på globale indskudsbeviser faldet med 72 %, hvilket medførte store tab for køberne.

(75) Denne udvikling blev også erkendt af Hynix' kreditorbanker. Det fremgår af Kommissionens oplysninger, at bankerne sænkede Hynix' kreditværdighed, og at de også reducerede deres bedømmelse af halvlederindustrien generelt i sommeren 2001. Standard and Poor's betegnede udsigterne for Hynix som "negative" i august 2001 og nedskrev selskabet til CC den 9. september 2001 og til SD ("selective default") i oktober 2001. Det skal bemærkes, at Hynix som følge af sine dårlige finansielle udsigter måtte indstille deltagelsen i KDB's selskabsobligationsprogram i august 2001. Kommissionens oplysninger tyder på, at dette skyldtes, at bankerne nægtede at købe Hynix-obligationer, og at KCGF afviste at stille sikkerhed for alle de påtænkte obligations- og låneforpligtelser.

(76) I oktober 2001 var Hynix' finansielle situation igen forværret. Selskabet havde igen likviditetsproblemer og havde ikke tilstrækkelig likviditet til at opfylde dets forpligtelser, idet dets gæld var seks gange større end egenkapitalen. Det var stort set bankerot, hvilket også blev erkendt af kreditorbankerne. Det var ikke længere muligt at rejse kapital på finansmarkederne.

(77) For så vidt angår de foranstaltninger, som kreditorfinansinstitutionerne gennemførte i oktober 2001, bemærkes det, at følgende banker valgte den første mulighed, nemlig at yde Hynix nye lån (dvs. at foretage en omfattende udbytning af gæld for egenkapital samt forlænge de eksisterende låns løbetid og sænke renterne): KEB, Woori Bank, Chohung Bank, KDB(16), NACF(17) og Citibank. De banker, der gav afkald på hovedparten af gælden, men byttede en del af den med egenkapital, var Shinhan Bank, Kookmin Bank, Housing and Commercial Bank, KorAm Bank, Hana Bank, Seoul Bank, Industrial Bank of Korea og Pusan Bank. Korea First Bank benyttede sin dissensrettigheder(18). Ifølge Kommissionens oplysninger afskrev de banker, der deltog i anden og tredje valgmulighed, deres Hynix-gæld som tab og solgte deres Hynix-obligationer fra ombytningen af gæld med egenkapital, således at de i 2002 havde afviklet alle deres lån til Hynix. De seks banker i den første kategori udviste derimod en væsentlig anderledes adfærd. Disse banker gav Hynix yderligere lån, forlængede de eksisterende låns løbetid og havde en stor beholdning af aktier i Hynix(19). For så vidt angår renten for de nye lån til Hynix skal det også bemærkes, at den blev fastsat til 7 %, hvilket var satsen for finansielt sunde selskaber, men ikke for operationer med risiko, og slet ikke for et selskab i en situation som Hynix på daværende tidspunkt(20).

(78) I betragtning af de ovenfor beskrevne omstændigheder synes det derfor klart, at ingen markedsinvestor ville have investeret i Hynix i oktober 2001. Dette afspejledes også i kreditorinstitutionernes valg af foranstaltninger: der var intet forslag om at udstede globale indskudsbeviser eller tilsvarende instrumenter til markederne for at rejse kapital, hvilket ville have været den mest logiske fremgangsmåde i en normal situation. I betragtning heraf ser det ud til, at de banker, som modsatte sig foranstaltningerne, eller som afskrev deres gæld som tab på dette tidspunkt og kun fik afviklingsværdien, handlede på samme måde, som enhver normal markedsinvestor ville have gjort i denne situation. De indstillede deres engagement i Hynix endeligt og afskrev deres tab som følge af denne beslutning. Bevæggrundene for de banker, der fortsatte med at finansiere Hynix i denne situation, kan derimod ikke forenes med kommercielle overvejelser, og det ser rent faktisk ud til, at ingen af dem forventede noget afkast af deres yderligere finansiering. Fortsættelsen af finansieringen af Hynix i oktober 2001 medførte derfor en fordel for Hynic, som selskabet ikke kunne have opnået på markedsvilkår. Det skal derfor undersøges, om denne åbenbare ikke-kommercielle adfærd skyldes den koreanske regerings engagement i de pågældende banker.

(79) Det bemærkes, at syv af de ni banker, som ophørte med at finansiere Hynix i oktober 2001, var private banker. Af de seks banker, som var involveret i den løbende finansiering af Hynix, er de fire største kreditorer derimod enten helt eller overvejende ejet af den koreanske regering. En af dem er en specialbank med en offentlig politisk rolle, og tre andre er under den koreanske regerings kontrol, fordi de selv er under omstrukturering, har aftaler med regeringen, som regulerer deres erhvervsvirksomhed, og modtager kapitaltilskud fra regeringen. Tre af Hynix' fire vigtigste kreditorbanker er kort beskrevet herunder. KDB er beskrevet i betragtning 55 til 59, hvor der også er gjort rede for årsagerne til, at banken betragtes som et "offentligt organ".

Woori Bank ("WB")

(80) Hanvit Bank (nu Woori Bank) er under omstrukturering efter den finansielle krise i Korea. Fra oktober 1998 har Korea Deposit Insurance Corporation(21) ("KDIC") været en vigtig aktionær i Hanvit Bank, og KDIC blev ved udgangen af 2000 eneaktionær i banken. I marts 2001 oprettede KDIC Woori Financial Holdings Company ("WFH") som et fuldt ejet datterselskab og overførte aktierne i Hanvit Bank til WFH. Hanvit Banks navn blev ændret til Woori Bank, der stadig ejes 100 % af den koreanske regering gennem KDIC.

(81) KDIC indskød 3,2 trillioner KRW i Woori Bank (dengang Hanvit Bank) i 1998. I december 2000 indgik Woori Bank og KDIC en aftale om gennemførelsen af planen for at forbedre bankens ledelse ("aftalememorandummet"). Finanstilsynskommissionen vurderede, at Woori Bank ikke var bæredygtig, og dens aktiekapital blev reduceret til nul. I henhold til aftalememorandummet indskød KDIC 2,724 trillioner KRW i december 2000 som en investering i ordinære aktier, hvilket repræsenterede hele aktiekapitalen. Der blev tilvejebragt et yderligere kapitalindskud på 1,878 trillioner KRW i september 2001. Hvis Woori Bank ikke gennemfører aftalememorandummet, kan KDIC i henhold til dette beordre banken til at forøge eller reducere dens kapital, stræbe efter en fusion, uddelegere kontrakter om f.eks. lån og indskud samt indstille eller sælge dele af dens erhvervsaktiviteterne.

(82) I juli 2001 indgik Woori Bank og WFH et aftalememorandum. Woori Bank skal blandt andet konsultere WFH om større forretningsmæssige beslutninger, før de gennemføres, samt udarbejde og gennemføre en detaljeret forretningsplan i overensstemmelse med WFH's virksomhedsstrategi. Hvis Woori Bank ikke gennemfører forretningsplanen, kan WFH beordre Woori Bank til at begrænse salget af de specifikke finansielle ydelser og/eller investeringer eller til at lukke eller fusionere dens aktiviteter.

Chohung Bank

(83) Chohung Bank var den første koreanske finansielle institution og blev oprettet i 1897. Den indledte international bankvirksomhed i 1963. I 1999 indskød KDIC 2,7 trillioner KRW i Chohung Bank og blev den største aktionær med 80 % af aktierne. I 2001 var de to største aktionærer KDIC med 80 % og Hyundai-gruppen med 3,4 %. KDIC og Chohung Bank indgik et aftalememorandum i november 1999, som blev ændret i maj 2000, og som gav KDIC afgørende indflydelse på Chohung Banks forretningsbeslutninger(22).

Korea Exchange Bank ("KEB")

(84) KEB blev oprettet som en statsejet bank i 1967, hvor den blev udskilt fra Bank of Korea for at specialisere sig i udenlandsk valuta og handel. I 1977 gik KEB ind på forretningsbankområdet. KEB blev ramt af finansielle vanskeligheder efter finanskrisen i Korea. Den tyske Commerzbank AG erhvervede 30 % af KEB's aktier i 1998, og KEXIM(23) indskød 336 mia. KRW i 1999 og 400 mia. KRW i 2000. I 2000 gennemførte banken en to-til-en kapitalreduktion af alle aktier med henblik på at fjerne det akkumulerede underskud. KEB's vigtigste aktionærer i 2001 var den koreanske regering med 43,17 % (KEXIM 32,5 % og Bank of Korea 10,67 %) og Commerzbank AG med 32,55 %.

(85) På grund af KEB's fortsatte finansielle problemer henstillede finanstilsynet i 1998, at KEB's forvaltning blev forbedret. I 2000 fremlagde KEB sin forvaltningsforbedringsplan, der i 2001 blev betinget godkendt.

National Agricultural Cooperative Federation ("NACF")

(86) NACF blev dannet den 1. juli 2000, hvor de tidligere National Agricultural Cooperative Federation, National Livestock Cooperative Federation og National Gingseng Cooperative Federation blev slået sammen i henhold til loven om landbrugskooperativer fra 1999. NACF har som sit erklærede formål at forbedre landbrugernes økonomiske, sociale og kulturelle status og livskvalitet. For at nå dette mål udfører NACF forskellige erhvervsaktiviteter, herunder kredit- og banktjenester, der tegnede sig for 31,7 % af forbundets indtægter og 75,7 % af dets driftsindkomst i 2001. I 2001 var der 1383 medlemskooperativer. Ifølge de oplysninger, der er afgivet til Kommissionen, har ingen af medlemmerne en andel på 1 % eller derover i NACF. Det bemærkes, at KDIC i 2001 deltog i NACF med en egenkapital på 96,2 mia. KRW. Det bemærkes også, at den koreanske regering flere gange greb ind enten direkte eller indirekte for at støtte NACF finansielt.

Citibank Seoul

(87) Citibank Seoul ejes 100 % af den amerikanske finanskoncern Citigroup. Citibank var en af de første udenlandske banker, der fik tilladelse til at operere i Korea i 1967, og den beskriver sig selv som en "engageret partner for den koreanske regering og det koreanske erhvervsliv"(24). Citibank og dens datterselskab SSB var Hynix' finansielle rådgivere i 2000 og 2001.

i) Regeringens engagement i banker

(88) For så vidt angår WB viser optegnelserne, at banken havde et meget godt kendskab til Hynix' ganske dårlige finansielle situation. De dokumenter, der blev modtaget i forbindelse med undersøgelsen, viser imidlertid, at WB godkendte foranstaltningerne efter overvejelser om offentlighedens interesser, idet der blev henvist til virkningerne for landets økonomi, hvis Hynix gik fallit. Det bemærkes, at sådanne overvejelser ikke er kommercielle og ikke anvendes af forretningsbanker, når de vurderer, om der skal ydes yderligere finansiering til et selskab i alvorlige finansielle vanskeligheder. Tværtimod gør regeringer sig typisk sådanne overvejelser om offentlighedens interesser, når de gennemfører foranstaltninger til støtte for den nationale økonomi, beskæftigelsen eller andre offentlige politiske mål. Sådanne overvejelser i forbindelse med beslutningerne om lån til WB kan derfor kun forstås som udtryk for, at den koreanske regering benytter sin indflydelse som eneaktionær i selskabet til at påvirke bankens forretningsbeslutninger, som enhver hovedaktionær ville gøre det.

(89) For så vidt angår Chohung Bank er der dokumentation for lignende forhold. Bankens interne vurdering af Hynix støtter ikke beslutningen om at yde yderligere lån, og Hynix-obligationer blev ifølge banken af kreditvurderingsorganisationer anset for at være "uhensigtsmæssige investeringer". Chohung Bank øgede også straks de reserver, der var afsat til dækning af tab, efter deltagelsen i foranstaltningerne til dækning af 80 % af Hynix' gæld, og den bogførte hele omlægningen af gæld til aktier som tab. Ifølge de dokumenter, der blev modtaget under undersøgelsen, godkendte Chohung Bank ikke desto mindre foranstaltningerne, idet den henviste til nødvendigheden af at overholde det aftalememorandum, det havde indgået med den koreanske regering. Dette viser, at de banker, der er under omstrukturering, begrænses i deres forretningsmæssige beslutninger af de betingelser, som den koreanske regering sætter for dem. I en sådan situation styrker det forhold, at den koreanske regering også var hovedaktionær i Chohung Bank (med 80 % af aktierne), den konklusion, at den koreanske regering benyttede sin indflydelse til at styre bankens forretningsmæssige beslutninger, lige som enhver hovedaktionær ville have gjort det.

(90) For så vidt angår KEB befandt denne bank sig i en tilsvarende situation som WB og Chohung Bank. Banken var klar over de involverede risici, idet den på tidspunktet for finansieringsforanstaltningerne i oktober havde givet Hynix en kreditvurdering, der ikke gav grundlag for yderligere kreditgivning. Alligevel fortsatte den med at yde finansiering til Hynix. Det er vigtigt at bemærke, at banken selv var under omstrukturering, da der i oktober blev truffet beslutning om finansieringsforanstaltninger, og derfor formodedes at være yderst påpasselig med sine kreditbeslutninger og især undgå "uerholdelige fordringer". Uanset dette ydede den alligevel finansiering til Hynix. Den deraf følgende farlige forretningsmæssige situation blev erkendt i uafhængige revisionsfirmaers årsrapport for 2001, hvori det hed, at de faktiske tab som følge af lån til Hynix og Hyundai-gruppen kan overstige det beløb, banken har afsat til sådanne tab, og at den ultimative virkning af disse væsentlige usikkerhedsmomenter på bankens finansielle situation ikke kan bedømmes.

(91) Det bemærkes, at KEB tidligere har været en særlig regeringsbank, og den koreanske regering var en vigtig aktionær i banken indtil 1998, hvor Commerzbank overtog dens aktier. Banken har derfor været vant til, at den koreanske regering har haft indflydelse på dens forretningsmæssige beslutninger, hvilket ikke kan ignoreres. Det anses for usandsynligt, at dette har ændret sig væsentligt siden Commerzbanks aktiekøb i 1998, særlig da den koreanske regering stadig er KEB's største aktionær med 43 % af aktierne. Selv om den var under omstrukturering, fortsatte KEB desuden med at stille meget store beløb til rådighed for Hynix på vilkår, der helt klart var meget risikable og ikke kommercielle. Som nævnt i betragtning 77 blev lånene fra oktober 2001 ydet til den markedsrente, der gjaldt for finansielt sunde selskaber, men ikke for risikokapital og slet ikke for et selskab i Hynix' situation. I betragtning af risikoen ved lånene til Hynix, hvis kreditværdighed på daværende tidspunkt var "selective default", kunne der under alle omstændigheder ikke være ydet lån på markedsvilkår. I betragtning af regeringens tidligere og nuværende engagement i KEB tyder alle de forhold, der er konstateret i forbindelse med undersøgelsen, på, at den koreanske regering må have benyttet sin indflydelse som hovedaktionær i KEB til at påvirke beslutningen om at deltage i foranstaltningerne fra oktober 2001, som ikke kan have forretningsmæssige fordele for KEB. Til støtte for denne konklusion bemærkes det, at der ikke er anden rationel forklaring end den koreanske regerings indblanding på KEB's beslutning om fortsat at finansiere Hynix.

(92) De to resterende finansinstitutioner, som deltog i den fortsatte finansiering af Hynix, er NACF og Citibank. Det bemærkes, at disse banker ikke var blandt Hynix' største kreditorbanker, og deres andel af de samlede lån til Hynix i oktober 2001 var mellem 1 % og 2 %(25). Citibank afviste at samarbejde i forbindelse med Kommissionens undersøgelse, så Kommissionen må basere sin vurdering af Citibanks engagement på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. artikel 28 i grundforordningen.

(93) Da Citibank ikke samarbejdede i forbindelse med Kommissionens undersøgelse, kunne Kommissionen ikke verificere dens motiver til at deltage i foranstaltningerne fra oktober 2001. På grundlag af de foreliggende oplysninger bemærker Kommissionen, at Citibank Seoul har haft et meget tæt og specielt forhold til den koreanske regering siden 1967.

(94) I denne forbindelse bemærkes det, at Citibank har haft et usædvanlig nært og symbiotisk forhold til den koreanske regering siden 1967, da banken fik tilladelse til at operere i Korea. Dette nære forhold mellem den koreanske regering og Citibank bevidnes af den rolle, som Citibank spillede for at bistå den koreanske regering med at komme ud af finanskrisen i Korea i 1997. Citibank anførte og stod for en vellykket gennemførelse af omstruktureringen af Koreas bankgæld med i alt 21,75 mia. USD i 1998. Desuden hjalp Citibank den koreanske regering og regeringsrelaterede institutioner med at få adgang til kapitalmarkederne under den koreanske finanskrise ved at sponsorere et vellykket globalt obligationsudbud på 4 mia. USD. På grundlag af disse kendsgerninger ser det ud til, at Citibank faktisk har haft et meget nært forhold til den koreanske regering. I betragtning af dette og af det forhold, at Citibanks egen kreditvurdering af Hynix på tidspunktet for oktoberforanstaltningerne ikke støtter en beslutning om at indrømme yderligere finansiering, forekommer det, at Citibanks beslutning om at deltage i de pågældende foranstaltninger muligvis ikke har været i overensstemmelse med forretningsmæssige overvejelser.

(95) Da Citibank ikke har udvist samarbejdsvilje, og da der ikke er nogen anden forklaring, kan det ikke udelukkes på grundlag af de foreliggende kendsgerninger, at Citibank Seoul deltog i foranstaltningerne på grundlag af ikke-forretningsmæssige overvejelser, og at den koreanske regering foreskrev bankens deltagelse heri.

(96) For så vidt angår NACF bemærkes det, at KDIC i 2001 indskød 87 mia. KRW i NACF for at kompensere for det ophobede underskud i den tidligere National Livestock Cooperatives Federation, som NACF overtog i 2000. KDIC deltog også med 96,2 mia. KRW til NACF i form af egenkapital i 2001. I 2000 blev NACF fritaget for sine langsigtede lån på 275 mia. KRW fra landbrugs- og skovbrugsministeriets udviklingsfond for husdyr. I 2001 lånte NACF også 38 mia. KRW fra den koreanske regering uden rente. Disse foranstaltninger viser, at NACF ikke driver sin virksomhed ud fra rent forretningsmæssige overvejelser og principper, men synes at blive systematisk støttet af den koreanske regering, der i 2001 også deltog i NACF med et betydeligt beløb i egenkapital.

(97) Det bemærkes også, at NACF's formål er at forbedre landbrugeres økonomiske, sociale og kulturelle status og livskvalitet, hvilket er et typisk formål for et kooperativ, men også et mål for den økonomiske politik. For at nå dette mål fik den koreanske regering i 1999 NACF til at fusionere med andre kooperativer, hvilket ikke skyldtes forretningsmæssige overvejelser fra NACF's side, men blev besluttet og gennemtvunget af den koreanske regering med henblik på at nå de ovennævnte politiske mål. Dette forhold og de beviser, der i foregående betragtning blev fremlagt for løbende finansiel støtte fra den koreanske regering, tyder på, at NACF nok er et kooperativ, men også synes at være et organ, som gennemfører en økonomisk politik for støtte til landbrugssektoren, og som kompenseres af den koreanske regering for de tab, der skyldes dets aktiviteter. Det bemærkes også, at NACF's kreditvurdering af Hynix på tidspunktet for oktoberforanstaltningerne ikke berettigede yderligere lån eller deltagelse i foranstaltningerne i oktober 2001 på kommercielt grundlag, og renten på lånet lå under markedsrenten (se betragtning 77).

(98) Samlet set tyder de foreliggende oplysninger derfor på, at NACF's aktiviteter, herunder dets bankvirksomhed, sker med henblik på at nå mål fastsat for den offentlige politik og med støtte fra den koreanske regering. NACF synes derfor ikke at udøve sine aktiviteter efter rent forretningsmæssige overvejelser, men under den koreanske regerings ledelse og indflydelse, og der er under alle omstændigheder ingen anden rationel forklaring på den fortsatte støtte til Hynix.

ii) Konklusion om udligningsberettigede subsidier

(99) De foranstaltninger, der blev truffet i oktober 2001, kan tilskrives den koreanske regering, som enten handlede som et offentligt organ i henhold til artikel 1, stk. 3, i grundforordningen, eller som pålagde bankerne at tilvejebringe finansiering, jf. artikel 2, stk. 1, litra a), nr. iv), i grundforordningen. Disse foranstaltninger betragtes som subsidier af følgende årsager:

(100) Tilvejebringelsen af lånet på 658 mia. KRW er et finansielt bidrag i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i grundforordningen og medfører en fordel for Hynix, da selskabets kreditværdighed var fastsat til "selective default" på tidspunktet for indrømmelsen af fordelen, og der derfor ikke kunne tilvejebringes finansiering til selskabet på de kommercielle markeder.

(101) Ombytningen af gæld med aktiekapital til 2,994 trillioner KRW kan ses på to måder. For det første giver den koreanske regering afkald på en indtægtskilde ved at eftergive gæld og fritage Hynix for sin forpligtelse til at tilbagebetale lånet, hvilket giver selskabet en fordel. For det andet investerede den koreanske regering i et ikke-kreditværdigt selskab, hvilket ingen markedsinvestor ville have gjort. Regeringens handlinger (herunder finansielle bidrag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) og ii)) bragte således Hynix i en bedre finansiel position, end hvis den ikke havde foretaget disse handlinger, og bedre end selskabet kunne have opnået på markedsvilkår.

(102) Forlængelsen af løbetiden og nedsættelsen af renten på eksisterende lån er heller ikke forenelig med kommercielle overvejelser, da disse tiltag fritog Hynix for eksisterende forpligtelser og er finansielle bidrag i henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii) og iv), i grundforordningen.

(103) Ifølge artikel 3 i grundforordningen er kun specifikke subsidier udligningsberettigede. Foranstaltningerne fra oktober 2001 var ad hoc-foranstaltninger, der kun tilvejebragte finansiering til et bestemt selskab, nemlig Hynix. Subsidierne i oktober 2001 er derfor specifikke og således udligningsberettigede.

iii) Beregning af subsidiebeløbet

(104) Kommissionen overvejede, om det ville være hensigtsmæssigt at se de ydede beløb i forhold til et "markedsbestemt sammenligningsgrundlag" (dvs. den finansiering, der ville være blevet stillet til rådighed af kommercielle investorer på markedet i en tilsvarende situation) og benytte forskellen mellem de to tal som subsidiebeløbet. De foreliggende beviser viser imidlertid, at på tidspunktet for foranstaltningerne ville ingen markedsinvestorer have investeret i Hynix, og ingen normale finansieringsinstitutioner, der handlede ud fra forretningsmæssige overvejelser, ville have tilvejebragt finansiering til selskabet. Det kan derfor konkluderes, at de foranstaltninger, der blev tilbvejebragt for selskabet, ikke ville have været til rådighed for det på markedet, og at ingen markedsaktør ville have deltaget i sådanne foranstaltninger(26).

(105) For så vidt angår lånet på 658 mia. KRW tyder de foreliggende oplysninger på, at långiveren ikke forventede at få lånebeløbet tilbage på tidspunktet for lånet. Hynix havde ikke tilbagebetalt noget af hovedstolen på det syndikerede lån på 800 mia. KRW, som det havde fået i januar 2001, og havde endda misligholdt betalingen af renterne. For så vidt angår lån ydet før 2001, der udgjorde hovedparten af ombytningen af gæld for egenkapital, var disse heller ikke blevet betalt tilbage i løbet af 2001. De samlede lån og forpligtelser var kun blevet større i 2001 trods de foranstaltninger, der blev gennemført i maj 2001, og som kun skulle benyttes til at tilbagebetale eksisterende gæld. Desuden havde Hynix på tidspunktet for lånet i oktober 2001 en kreditværdighed på "SD" og kunne derfor ikke tilvejebringe penge fra finansmarkederne. Hele lånebeløbet på 658 mia. KRW anses derfor for at være et subsidie i henhold til afsnit E, litra b), nr. v) i retningslinjerne. For så vidt angår gældsombytningen med egenkapital til en værdi af 2,994 trillioner KRW finder samme principper anvendelse. Ingen markedsinvestor ville have investeret i Hynix-aktier på tidspunktet for foranstaltningerne. Desuden havde den koreanske regering også eftergivet Hynix samme beløb i udestående gæld. Af klarhedshensyn anses eftergivelsen af 2,994 trillioner KRW som et subsidie.

(106) For så vidt angår den fordel, der blev opnået som følge af gældsudsættelse, oplyses det i Hynix' regnskaber for 2001, at værdien af låneforlængelsen og rentenedsættelserne var 1,586 trillioner KRW. Dette er reelt eftergivelse af gæld som afspejlet i selskabets regnskaber, og da dette er selskabets egen reviderede vurdering, anses dette for at være fordelens størrelse.

(107) Den samlede fordel som følge af foranstaltningerne fra oktober 2001 beløber sig derfor til 5,238 trillioner KRW.

(108) Disse subsidier medfører store og ikke-tilbagevendende fordele. Ifølge artikel 7, stk. 4, i grundforordningen skal et sådant subsidie i princippet henføres til undersøgelsesperioden, medmindre særlige omstændigheder berettiger henførsel til en anden periode. Da subsidierne i den aktuelle sag er af en sådan art, at de medfører fordele for selskabet over en længere periode end undersøgelsesperioden, finder Kommissionen imidlertid, at den i artikel 7, stk. 3, omhandlede fordelingsmetode, hvorefter subsidiebeløbet fordeles over en periode, under de foreliggende omstændigheder er et berettiget fordelingsgrundlag. DRAM-industrien er en erhvervsgren, hvis største omkostninger skyldes nødvendigheden af at have helt moderne maskiner og udstyr, der er dens vigtigste driftsaktiver. Den mest hensigtsmæssige fordelingsperiode i dette tilfælde er derfor den nyttige levetid for aktiverne (maskiner og udstyr), som i henhold til selskabets regnskaber og erhvervsgrenens sædvanlige praksis anses for at være fem år. Det således fordelte subsidiebeløb blev udtrykt i procent af Hynix' samlede salg i 2001. Med en rente beregnet på grundlag af den gennemsnitlige handelsrente i Korea i undersøgelsesperioden udgør subsidiet 28,1 %.

9. Udligningsberettigede subsidiebeløb

(109) I henhold til bestemmelserne i grundforordningen kan de udligningsberettigede subsidier til den af undersøgelsen omfattede eksporterende producent Hynix Semiconductor Inc. udtrykt ad valorem foreløbigt opgøres til 33 %. Subsidiet for Samsung Electronics Co. Ltd er under ubetydelighedsgrænsen. Der er ingen andre eksporterende producenter af den pågældende vare i Korea.

>TABELPOSITION>

D. DEFINITION AF ERHVERVSGRENEN I FÆLLESSKABET

1. Produktionen i Fællesskabet

(110) I undersøgelsesperioden blev den pågældende vare fremstillet i Fællesskabet af to EF-producenter, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen. Klageren var et af disse selskaber. Det andet selskab støttede proceduren.

2. Definition af erhvervsgrenen i Fællesskabet

(111) De to samarbejdsvillige producenters produktion af den pågældende vare udgjorde den samlede produktion af den pågældende vare i Fællesskabet i undersøgelsesperioden. De to samarbejdsvillige selskaber udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet i henhold til artikel 9, stk. 1, i grundforordningen. De benævnes i det følgende "EF-erhvervsgrenen".

E. SKADE

1. Indledende bemærkninger

(112) Det bemærkes, at DRAM-markedet kendetegnes ved en høj grad af teknologisk nyskabelse, der i de seneste år har ført til en betydelig udvikling med hensyn til DRAMs' tæthed og konfiguration. Tætheden for DRAMs udtrykkes i Mbits, der er den statistiske enhed, som normalt benyttes til at måle handelen i DRAM-industrien. Vurderingen af mængdemæssige virkninger er derfor baseret på antallet af Mbits og ikke på antallet af enheder. En vurdering på grundlag af enheder ville være mindre præcis, da erhvervsgrenen anser både en DRAM-komponent og et DRAM-modul (der består af flere DRAM-komponenter) for at være en enkelt enhed.

(113) Der blev ikke benyttet tal fra Eurostat til belysning af mængde- og pristendenserne, da Eurostats oplysninger herom ikke anses for pålidelige med henblik på fastsættelse af præcise udviklingstendenser i DRAM-industrien. Eurostats mængdeoplysninger angives i kilo, mens de statistiske oplysninger, der benyttes og fremlægges af DRAM-industrien, er udtrykt i Mbit. De afgørende aspekter ved den pågældende vare afhænger af tekniske egenskaber såsom tæthed, hukommelse og hastighed. DRAMs med helt forskellige egenskaber og struktur kan have samme vægt. Den pågældende vare kan derfor ikke med rimelighed sammenlignes på grundlag af vægten i kg. Desuden kan Eurostat oplyse den pågældende vares oprindelse på grundlag af det land, hvori den er samlet, og ikke på grundlag af det faktiske oprindelsesland (dvs. det land, hvor pladen er fremstillet). Oplysninger fra Eurostat kan derfor ikke med rimelighed benyttes i forbindelse med undersøgelsen.

(114) Ved overvejelsen af EF-erhvervsgrenens situation skal det bemærkes, at Micron Technology først påbegyndte sin produktion i Fællesskabet i oktober 1998 efter at have erhvervet Texas Instruments' produktionsanlæg i Italien. Oplysningerne fra 1998 om produktion, kapacitet, salgsmængde, markedsandel, rentabilitet, beskæftigelse og produktivitet i Fællesskabet afspejler derfor denne opstartssituation. Det bemærkes også, at den tidligere Siemens-afdeling Infineon blev et selvstændigt selskab i 1999.

(115) Hvor det er nødvendigt, er der af fortrolighedshensyn blevet benyttet indekstal til at vise udviklingen. Da det foreløbigt fastsatte subsidie er ubetydeligt for en af de eksporterende producenter (Samsung), er visse skadesindikatorer kun blevet analyseret for den anden eksporterende producent (Hynix). For så vist angår importen fra Korea fokuserede analysen af skade og årsagssammenhæng på importen fra Hynix. Dette skyldes, at der kun er to koreanske eksportører, nemlig Hynix og Samsung, som har mere eller mindre tilsvarende eksportandel, og at kun Hynix' eksport var stærkt subsidieret.

2. Forbruget i Fællesskabet

(116) Det åbenbare forbrug af den pågældende vare i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af offentligt tilgængelige eksterne kilder. Det samlede forbrug af den pågældende vare er blevet beregnet på grundlag af den samlede import plus det samlede salg i Fællesskabet af varer fremstillet af EF-erhvervsgrenen.

(117) Som vist i nedenstående tabel steg forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare med 416 % i løbet af den betragtede periode. Det fremgår, at forbruget af DRAMs er steget år for år som følge af øget efterspørgsel efter varer med indhold af DRAMs og på grund af en stigning i antallet af Mbits pr. vare. Vækstraten faldt imidlertid i løbet af perioden fra 70 % i begyndelsen til ca. 50 % i undersøgelsesperioden.

>TABELPOSITION>

3. Importen af den pågældende vare til Fællesskabet

a) Importen fra Korea

(118) Importen fra Korea steg med 431 % i løbet af den betragtede periode. Importen fra Hynix steg lidt mere, nemlig med 461 % i løbet af perioden.

>TABELPOSITION>

b) Priser på importen fra Korea og Hynix

(119) Den gennemsnitlige importpris på den pågældende vare fra Korea var stabil fra 1998 til 2000. Den faldt kraftigt i undersøgelsesperioden, nemlig med 76 %. Priserne i undersøgelsesperioden var stærkt tabsgivende for de koreanske eksportører. Faldet i Hynix' priser var lidt højere, men dette skyldtes sandsynligvis, at selskabet solgte flere lavtætheds-DRAMs på 64 Mbits, der var i det laveste markedssegment og derfor mere udsat for pristryk.

>TABELPOSITION>

(120) Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet undersøgte Kommissionen prisoplysningerne for undersøgelsesperioden. De pågældende salgspriser for EF-erhvervsgrenen er priser ved salg til den første ikke-forretningsmæssigt forbundne kunde efter fradrag af rabatter og nedslag, dvs. nettopriser. I undersøgelsesperioden fandt alt salg af de fra Korea importerede varer sted gennem forretningsmæssigt forbundne selskaber. De relevante salgspriser, der blev sammenlignet, er derfor nettopriser ved videresalg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet efter fradrag af rabatter og nedslag.

(121) Men henblik på en sammenligning kunne der defineres forskellige grupper af den pågældende vare på grundlag af følgende kriterier: varetype (dvs. terninger, komponenter og moduler), tæthed, kvalitet, DRAM-type, præstation (hastighed) og pakning.

(122) EF-erhvervsgrenens salgspriser og videresalgspriserne på den samme vare importeret fra Korea blev sammenlignet på samme handelstrin, nemlig hos uafhængige brugere på fællesskabsmarkedet, og for samme periode på grundlag af vejede gennemsnitspriser pr. varegruppe. Det konstateredes, at der ikke forekom prisunderbud på basis af et samlet vejet gennemsnit. Der fandtes imidlertid at forekomme prisunderbud i forbindelse med et betydeligt antal transaktioner, nemlig 41 % af transaktionerne, som repræsenterede 32 % af værdien af Hynix' salg. Dette prisunderbud var i gennemsnit på 16,2 % af EF-erhvervsgrenens priser.

(123) Det blev i Hynix' tilfælde også konstateret, at dette underbud hovedsagelig fandt sted i forbindelse med salget af DRAMs med højere tæthed (128 og 256 Mbits). Dette er de teknologisk mere avancerede DRAMs, hvis relativt højere salgsafkast benyttes til at finansiere produkter af næste generation.

c) Den koreanske imports markedsandel

(124) Korea øgede sin markedsandel i den betragtede periode. Der var et betydeligt fald i den koreanske markedsandel mellem 1998 og 1999, men den var mere end genvundet ved udgangen af undersøgelsesperioden, hvor den var næsten 7 % højere end i 1998. Hynix' markedsandel steg mere, nemlig med 20 % i løbet af perioden. Det er også rimeligt at antage, at Hynix' markedsandel set i Mbits blev begrænset noget, fordi selskabet kun ret langsomt omlagde produktionen fra 64 Mbits DRAMs til 128 Mbits DRAMs.

>TABELPOSITION>

4. EF-erhvervsgrenens situation

a) Produktion, kapacitet og kapacitetsudnyttelse

>TABELPOSITION>

(125) EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg til det tolvdobbelte i den betragtede periode. Dette skyldes betydelige investeringer i bygninger, maskiner og udstyr, der især blev foretaget i 2000 og 2001 og i vidt omfang var drevet af behovet for at investere i nye DRAMs af højere tæthed. Disse DRAMs med højere tæthed førte uundgåeligt til en meget større kapacitet med hensyn til Mbits, især mod slutningen af den pågældende periode, hvor 64 Mbit DRAMs stort set var erstattet af 128 Mbit DRAMs.

(126) Som følge af den støtte stigning i forbruget i Fællesskabet steg EF-erhvervsgrenens produktion af den pågældende vare løbende i hele den betragtede periode. Kapacitetsudnyttelsen var faldende indtil 2000 og steg derefter svagt i undersøgelsesperioden.

b) Salgsmængde, salgspris, markedsandel og vækst

>TABELPOSITION>

(127) Som følge af den gunstige udvikling i forbruget i Fællesskabet steg EF-erhvervsgrenens salgsmængde (udtrykt i Mbits) i Fællesskabet betydeligt i den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens salg steg hurtigere end forbruget i Fællesskabet. Denne højere vækst kan forklares ved, at produktionen i Fællesskabet af DRAMs af højere tæthed (128 Mbits) fandt sted lidt før forbruget, hvorved der fremkom en øget markedsandel.

(128) EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser udviste et forholdsvis begrænset fald fra 1998 til 2000, men faldt dramatisk med 77 % i undersøgelsesperioden.

(129) EF-erhvervsgrenen næsten fordoblede sin markedsandel i den betragtede periode. I denne forbindelse skal det bemærkes, at halvdelen af denne stigning kan forklares ved, at Micron Technology efter at have erhvervet Texas Instruments' produktionsanlæg i Italien i oktober 1998 erstattede sin tidligere import til Fællesskabet med varer produceret i dette. Desuden skyldes en del af den resterende stigning, at EF-erhvervsgrenen hurtigere gik over til DRAMs af højere tæthed end de pågældende koreanske eksportører. Dette fører uundgåeligt til en betydelig kapacitetsforøgelse og også til en forøgelse af salget, der måles i Mbits, da hver fremstillet og solgt enhed er dobbelt så stor som tidligere med hensyn til Mbits.

c) Lagre

(130) EF-erhvervsgrenens ultimolagre udtrykt i procent af produktionen i Mbits varierede i løbet af den betragtede periode, selv om de faldt i sidste del af perioden. Det højere niveau i den tidlige del af den undersøgte periode skyldtes særlige omstændigheder, f.eks. at en EF-producent befandt sig i en opstartsfase.

>TABELPOSITION>

d) Rentabilitet

(131) EF-erhvervsgrenens rentabilitet udtrykt i afkastet af nettosalget forbedredes betydeligt fra 1998 til 2000. Efter at være blevet rentabel i 2000 havde EF-erhvervsgrenen imidlertid store tab i undersøgelsesperioden.

>TABELPOSITION>

e) Investeringer, investeringsafkast, likviditet og evnen til at tilvejebringe kapital

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(132) EF-erhvervsgrenens investeringer næsten fordobledes i løbet af den betragtede periode. Dette skyldes de særlige træk ved DRAM-sektoren, hvor produktionsfaciliteter løbende skal opgraderes for at sænke produktionsomkostningerne. Det er afgørende for EF-erhvervsgrenen at opretholde et rimeligt investeringsniveau for at kunne opretholde moderne faciliteter og forblive konkurrencedygtig. Væksten i investeringerne aftog imidlertid i undersøgelsesperioden, idet det dramatiske fald i salgspriserne påvirkede likviditeten, som EF-erhvervsgrenen er afhængig af for at kunne opretholde sit investeringsniveau.

(133) Udviklingen i EF-erhvervsgrenens afkast af investeringer viste en klar forværring af dens finansielle situation.

(134) Der kunne ikke indhentes præcise oplysninger om EF-erhvervsgrenens likviditet i 1998 og 1999, da disse oplysninger ikke forelå. Likviditetstallene for 2000 og undersøgelsesperioden afspejler interne beregninger for den erhvervsgruppe i EF-erhvervsgrenen, som omfatter den pågældende vare. Den udvikling i EF-erhvervsgrenens likviditet, der er vist i ovenstående tabel, bekræfter klart, at dens finansielle situation blev forværret i undersøgelsesperioden, idet omkostninger såsom afskrivninger, værdijusteringer og andre hensættelser ikke længere kunne afholdes. De meget betydelige investeringer, som er afgørende nødvendige for at EF-erhvervsgrenen fortsat kan være konkurrencedygtig og bæredygtig, kunne derfor ikke opretholdes på et tilstrækkeligt niveau.

(135) EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital hindredes af en negativ likviditet og dårlige udsigter for prisudviklingen for den pågældende vare. Endvidere kunne der kun tilvejebringes midler fra kapitalmarkederne til en høj pris, da det var erkendt, at de forudsete afkast af investeringer ville være små.

f) Beskæftigelse og produktivitet

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(136) Beskæftigelsen i forbindelse med den pågældende vare og produktiviteten pr. ansat steg betydeligt i løbet af den betragtede periode.

g) Subsidiebeløbets størrelse

(137) I betragtning af den subsidierede imports mængde og priser må subsidiernes virkningerne for EF-erhvervsgrenen anses for at være betydelige. Den subsidierede imports mængde svarede til næsten 50 % af EF-erhvervsgrenens salg. Selve omfanget af subsidierne må have haft en negativ virkning på priserne, der faldt med hele 77 % mellem 2000 og undersøgelsesperioden.

h) Virkninger af tidligere subsidiering eller dumping

(138) Det blev undersøgt, om EF-erhvervsgrenen var ved at rejse sig efter tidligere subsidiering eller dumping, men dette fandtes ikke at være relevant i det aktuelle tilfælde, da der ikke var beviser for tidligere subsidier eller dumping.

5. Konklusion om skade

(139) På grund af den teknologiske udvikling i DRAM-industrien er efterspørgslen hvert år steget udtrykt i Mbits, efterhånden som brugerindustrien er gået over til at benytte DRAMs med højere tæthed for at øge systempræstationerne. Denne vækst i efterspørgslen med hensyn til Mbits forklarer, hvorfor EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode drog fordel af den gunstige udvikling i efterspørgslen efter den pågældende vare i Fællesskabet med hensyn til salgsmængde og markedsandel. Den øgede desuden sin markedsandel. Næsten halvdelen af stigningen skyldtes imidlertid, at en EF-producent erstattede den andel af sin import, den før 1998 havde fået fra USA, med varer fremstillet i Fællesskabet.

(140) Desuden kan EF-erhvervsgrenens åbenbart større markedsandel til en vis grad forklares ved, at salgsmængden i Mbits er udtryk for EF-erhvervsgrenens generelt højere teknologiske stade i forhold til de koreanske eksportører. Det vil sige, at EF-erhvervsgrenen hurtigere skiftede fra fremstilling af 64 Mbit DRAMs til fremstilling af 128 Mbit DRAMs end i det mindste et af de koreanske selskaber. Dette fører til en betydelig kapacitetsforøgelse og også til en forøgelse af salget (der måles i Mbits), da hver fremstillet og solgt enhed er dobbelt så stor som tidligere med hensyn til Mbits.

(141) EF-erhvervsgrenens salgspriser faldt imidlertid kraftigt mellem 2000 og undersøgelsesperioden, nemlig med 77 %, og dette fald havde umiddelbare og meget alvorlige følger for EF-erhvervsgrenen. Virkningerne af det massive prisfald i undersøgelsesperioden afspejledes hurtigt i negative følger for EF-erhvervsgrenens likviditet, rentabilitet og afkast af investeringer og derfor for dens evne til at tilvejebringe kapital. Virkningen på rentabiliteten var meget stor, idet alle enheder i undersøgelsesperioden solgtes med svære tab, der i gennemsnit udgjorde 96 %. Selv om både EF-erhvervsgrenens investeringer og produktiviteten og beskæftigelsen voksede i absolutte tal i den betragtede periode, var tallene langt under det niveau, som er normalt for, at denne erhvervsgren kan forblive konkurrencedygtig, opretholde moderne faciliteter, fortsætte et højt investeringsniveau i forskning og udvikling samt vedblive med at være ajour med den nyeste teknologi.

(142) Under hensyntagen til alle de ovennævnte faktorer konkluderes det derfor foreløbigt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 8 i grundforordningen. Selv om EF-erhvervsgrenens situation blev forbedret på visse områder i løbet af perioden som følge af det voksende marked for DRAMs, blev dette mere end opvejet af den meget betydelige skade, der forårsagedes af det stærke fald i salgspriserne og de deraf følgende svære tab for producenterne.

F. ÅRSAG TIL SKADE

1. Indledning

(143) I henhold til artikel 8, stk. 6 og 7, i grundforordningen undersøgte Kommissionen, om den subsidierede import af den pågældende vare med oprindelse i Korea har forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

2. Virkningerne af den subsidierede import

(144) Forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare firedobledes i løbet af den betragtede periode. EF-erhvervsgrenens produktion nidobledes i samme periode, mens den subsidierede import med oprindelse i Korea kun steg svagt hurtigere end forbruget i Fællesskabet. I samme periode fulgte udviklingen i markedsandelene samme tendens. Udviklingen i EF-erhvervsgrenens markedsandel og produktion i den betragtede periode påvirkedes af, at den andel af importen, der før 1998 var kommet fra USA, efter dette år blev erstattet af varer fremstillet i Fællesskabet. EF-erhvervsgrenen øgede desuden sin markedsandel på bekostning af de japanske producenter. Endvidere har EF-erhvervsgrenens investeringer (fra 64 Mbit DRAMs til 128 og 256 Mbit DRAMs), der blev foretaget hurtigere end hos deres koreanske modparter, betydet, at den uundgåeligt øgede sin produktion og markedsandel udtrykt i Mbits.

(145) Det konstateredes i forbindelse med undersøgelsen, at Hynix' gennemsnitlige importpriser i den betragtede periode faldt meget stærkt, nemlig med 80 %, og at EF-erhvervsgrenens priser faldt tilsvarende. Det fandtes faktisk, at priserne på de fra Korea importerede varer og EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden gennemsnitligt stort set lå på samme niveau. Dette kan forklares ved, at DRAM-markedet er fuldt ud prisgennemsigtigt, og når en producent ændrer sine priser, følges dette næsten omgående af andre producenter, så det er svært at udpege en prisfører.

(146) Dette fald i priserne kan i begrænset omfang forklares ved afmatningen af væksten på markedet, men det er rimeligt at antage, at andre faktorer kan have været ansvarlige for faldets størrelse og pludselige karakter. I løbet af undersøgelsesperioden faldt priserne i Fællesskabet pludselig med 77 % til et niveau, hvor EF-erhvervsgrenen konstaterede meget store tab på 96 %.

(147) Midt i 2001 stod det stadig mere klart, at det første forsøg på at redde Hynix ikke ville være tilstrækkeligt til, at selskabet kunne overleve. Denne opfattelse bekræftede markedets frygt for, at den eksisterende situation med overkapacitet (ca. 20 %) ville fortsætte i overskuelig fremtid(27). Det stod også klart, at et regeringsindgreb var en klar mulighed, og disse begivenheder faldt sammen med et meget kraftigt og pludseligt prisfald både i Fællesskabet og på verdensplan.

(148) En nærmere undersøgelse af priserne viste endvidere, at Hynix' importpriser underbød EF-erhvervsgrenens priser i forbindelse med en betydelig andel af selskabets transaktioner (nemlig 41 % af transaktionerne og 32 % målt i værdi), og de kan derved siges at have bidraget betydeligt til faldet i EF-producenternes priser i undersøgelsesperioden. Det mest skadelige aspekt i forbindelse med dette underbud var, at det hovedsagelig var fokuseret på DRAMs med højere tæthed, hvis højere afkast EF-erhvervsgrenen normalt ville benytte til at finansiere næste generation af DRAMs. Denne erhvervsgren kan kun forblive konkurrencedygtig, hvis der foretages tilstrækkelige investeringer i udviklingen af DRAMs-teknologi. Det anses for sandsynligt, at hvis det ikke havde været for de subsidier, som Hynix modtog, ville selskabet ikke have kunnet overleve på markedet og sælge til disse priser, der lå langt under omkostningerne. Desuden har forskellige markedsanalytikere erkendt, at Hynix' udsatte finansielle situation betød, at det var absolut nødvendigt at sælge varer uanset prisen. Dette skete for at fremskaffe likviditet til at betale af på selskabets betydelige gæld og for at kunne opretholde en høj kapacitetsudnyttelsesgrad og derved holde enhedsomkostningerne nede(28). I undersøgelsesperioden havde Hynix derfor al mulig grund til at sælge til en hvilken som helst pris i Fællesskabet og bidrog derved til skaden.

(149) Det konkluderes derfor, at subsidieringen i meget betydeligt omfang har ført til de meget lave priser på fællesskabsmarkedet. Uden de pågældende subsidier er det rimeligt at antage, at priserne ville have været højere, og at Hynix ikke i undersøgelsesperioden ville have været i stand til at operere med de meget lave priser, som tvang EF-erhvervsgrenen til løbende at sænke sine priser. Denne subsidierede import til lave priser havde desuden en betydelig negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

3. Virkningen af andre faktorer

a) Generel økonomisk afmatning i undersøgelsesperioden

(150) Trods den generelle økonomiske afmatning på PC- og telekommunikationsmarkederne i 2001 fortsatte forbruget af den pågældende vare med at stige, omend ikke i samme omfang som før afmatningen. Det øgede forbrug med hensyn til Mbits skyldtes i høj grad indførelsen af Microsoft XP, der har langt højere Mbit-krav end tidligere systemer, og et øget salg af avancerede produkter som følge af de lave priser. Den økonomiske afmatning kan have haft en vis afdæmpende effekt på priserne, men det kan med det stigende forbrug antages, at denne virkning ikke var betydelig.

b) Import af den pågældende vare fra andre lande end Korea

(151) Udtrykt i markedsandel faldt importen af den pågældende vare fra andre lande (f.eks. USA, Japan og Taiwan) fra 41 % til 20 % i løbet af den betragtede periode. Dette fald i markedsandel afspejler det forhold, at nogle producenter indstillede deres virksomhed. De markedsandele, der blev tabt af tredjelande, blev i vidt omfang overtaget af EF-erhvervsgrenen, selv om bevægelserne i markedsandele som ovenfor anført i nogen grad forstærkedes af Mbit-målene og EF-erhvervsgrenens hurtigere overgang til mere avanceret teknologi. Der er ingen beviser for, at importen fra andre lande end Korea på nogen måde bidrog betydeligt til den skade, som forvoldtes EF-erhvervsgrenen.

c) EF-erhvervsgrenens eksportaktivitet

(152) Udviklingen i EF-erhvervsgrenens eksportmængde og priser i den betragtede periode svarer til udviklingen i dens salg i Fællesskabet i samme periode. I betragtning af den lavere eksportmængde i forhold til salget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden kan den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, imidlertid ikke tilskrives dens eksport.

d) Overkapacitet

(153) Verdensmarkedet for DRAMs lider stadig under strukturel overkapacitet som følge af forventningerne sidst i 1990erne om, at markedet ville fortsætte sin hastige fremgang. Denne overkapacitet kan siges at have bidraget til størrelsen af den aktuelle nedgang, som erhvervsgrenen lider under. Som det er tilfældet med alle afmatningsperioder, er det rimeligt at antage, at denne havde en pristrykkende effekt. Det er imidlertid også rimeligt at antage, at hvis den koreanske regering ikke havde grebet ind med subsidier, ville situationen både i Fællesskabet og på verdensplan med hensyn til overkapacitet ikke have været så alvorlig. Det skal bemærkes, at Hynix i undersøgelsesperioden var den tredjestørste producent af DRAMs i verden (med ca. 17 % af den globale produktion) efter Samsung og Micron. Der var desuden overkapacitet, omend af forskellig størrelse, i hele den betragtede periode, men priserne faldt først meget kraftigt i undersøgelsesperioden. Kommissionen finder derfor, at overkapaciteten som sådan ikke bidrog væsentligt til skaden.

4. Konklusion om årsagssammenhæng

(154) Andre faktorer end den subsidierede import med oprindelse i Korea, såsom den generelle økonomiske afmatning, EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter og overkapaciteten på markedet, kan have bidraget til den skade, som EF-erhvervsgrenen fandtes at lide under i undersøgelsesperioden. Den generelle økonomiske afmatning kunne ikke have haft en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, da forbruget i Fællesskabet fortsatte med at stige.

(155) De faldende priser på EF-erhvervsgrenens eksportsalg kan også have bidraget til skaden. I betragtning af den lavere eksportmængde i forhold til salget i Fællesskabet i undersøgelsesperioden kan den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, imidlertid ikke tilskrives dens eksport.

(156) For så vidt angår overkapacitet har denne situation varet ved på verdensplan i en årrække, herunder den betragtede periode. Denne overkapacitet kan derfor ikke anses for at være den vigtigste årsag til det meget betydelige pludselige prisfald, der førte til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(157) Det fremtik imidlertid af undersøgelsen, at der i den betragtede periode solgtes subsidierede varer med oprindelse i Korea på fællesskabsmarkedet til priser, der forvoldte EF-erhvervsgrenen meget betydelig skade. Denne import fandtes at være en betydelig årsag til, at priserne i Fællesskabet faldt dramatisk til et niveau, der medførte enorme tab. Denne situation havde alvorlige konsekvenser for EF-erhvervsgrenens rentabilitet og dens evne til at opretholde investeringerne på det nødvendige niveau. I betragtning af ovenstående analyse, hvor der er gjort behørigt rede for virkningerne af alle kendte faktorer på EF-erhvervsgrenens situation og skelnet mellem de skadevoldende virkninger af den subsidierede import, konkluderes det foreløbigt, at disse andre faktorer ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem subsidiering og skade. Det konkluderes derfor foreløbigt, at denne import har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. artikel 8, stk. 6, i grundforordningen.

G. FÆLLESSKABETS INTERESSER

1. Indledning

(158) Kommissionen undersøgte, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende subsidiering var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Med henblik herpå og i henhold til artikel 31, stk. 1, i grundforordningen overvejede Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger virkningerne af eventuelle foranstaltninger for alle parter, der var berørt af proceduren, samt følgerne af ikke at træffe foranstaltninger.

(159) For at vurdere, hvilke virkninger det sandsynligvis ville få, hvis der indføres foranstaltninger, blev alle interesserede parter anmodet om at indgive oplysninger. Kommissionen sendte spørgeskemaer til ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og brugere af den pågældende vare. Der blev i alt sendt 8 spørgeskemaer til ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og 37 til brugere.

(160) Der blev modtaget rettidige besvarelser af spørgeskemaerne fra fem brugere (nemlig Dane-Elec Memory, Frankrig; Dataram International ApS, Danmark; MMT Ltd, Det Forenede Kongerige; Olidata SpA, Italien og Time Group, Det Forenede Kongerige) og fra to distributører og ikke-forretningsmæssigt forbundne importører (nemlig Avnet BV, Nederlandene, og CHI, Østrig).

(161) To samarbejdsvillige brugere (Dane-Elec Memory og MMT Ltd) afgav ikke en ikke-fortrolig besvarelse af spørgeskemaet, og en samarbejdsvillig ikke-forretningsmæssigt forbundet importør (Avnet BV) havde ikke importeret den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Der blev derfor ikke taget yderligere hensyn til deres besvarelser af spørgeskemaerne i forbindelse med undersøgelsen.

2. EF-erhvervsgrenens interesser

(162) EF-erhvervsgrenens situation er stærkt forværret som følge af den subsidierede lavprisimport af den pågældende vare fra Korea, som har ført til meget lave priser og store tab. Dette har igen en negativ indflydelse på EF-erhvervsgrenens evne til at forblive rentabel og foretage investeringer for at forblive konkurrencedygtig.

(163) EF-erhvervsgrenen er under normale markedsforhold bæredygtig efter betydelige rationaliseringer i løbet af det sidste årti. Antallet af producenter er faldet fra syv til to i denne periode. De eksisterende EF-producenter har gjort en betydelig indsats for at holde sig på forkant med den teknologiske udvikling for denne vare, og de anses nu for at være særdeles konkurrencedygtige på globalt plan.

(164) DRAM-industrien anses for at være en vigtig højteknologisk industri. Medmindre der indføres udligningsforanstaltninger, vil EF-erhvervsgrenens alvorlige finansielle situation forværres til et punkt, hvor selve dens eksistens kan stå på spil. Under normale økonomiske forhold kan producenter ikke særlig længe klare de meget store tab, som de i øjeblikket pådrager sig. Hvis de to tilbageværende EF-producenter forsvinder, vil det påvirke konkurrencen negativt, fordi udbuddet i Fællesskabet af den pågældende vare vil være afhængigt af import fra et begrænset antal producenter uden for Fællesskabet. Desuden vil de negative virkninger på beskæftigelsen blive betydelige, hvis denne teknologisk avancerede industri, der i øjeblikket har over ti tusind ansatte, forsvinder. Det bemærkes, at etableringsomkostningerne er høje, og det er højst usandsynligt, at de nuværende eller nye producenter vil vende tilbage til markedet.

(165) Det skal bemærkes, at USA for nylig indførte midlertidige udligningsforanstaltninger på DRAMs med oprindelse i Korea. Under disse omstændigheder ville disse foranstaltninger føre til en betydelig omledning af handelen fra det amerikanske marked til Fællesskabet, hvis Fællesskabet ikke indfører foranstaltninger.

(166) En vedtagelse af udligningsforanstaltninger vil genskabe redelige konkurrencevilkår på DRAMs-markedet i Fællesskabet ved at forhindre et yderligere prisfald som følge af illoyalt subsidierede varer importeret fra Korea. EF-erhvervsgrenen kan derefter genoptage sine investeringer og endda øge dem i forhold til tidligere samt opretholde sin konkurrencedygtighed.

3. Brugernes og distributørernes interesser

(167) For så vidt angår brugerne samarbejdede kun tre af de 37 brugere i forbindelse med undersøgelsen. Disse samarbejdsvillige brugere tegner sig ifølge de afgivne oplysninger for omkring 1 % af forbruget i Fællesskabet. Den manglende samarbejdsvilje hos det store flertal af brugere i denne sag fører til den konklusion, at eventuelle foranstaltninger ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på brugernes situation.

(168) De foreliggende oplysninger tyder på, at selv hvis DRAM-priserne i Fællesskabet stiger med hele udligningstoldbeløbet, vil indvirkningen på priserne på PCer være begrænset til omkring 1 %. Alle samarbejdsvillige parter erkendte dog, at en indførelse af foranstaltninger i det mindste på kort sigt kun vil have en begrænset indvirkning på DRAM-priserne, hovedsaglig som følge af den kroniske overkapacitet på verdensplan. Det forventes derfor, at brugerne og forbrugerne ikke vil blive væsentligt påvirket af en indførelse af udligningsforanstaltninger.

(169) Den eneste samarbejdsvillige distributør erklærede, at han er imod en indførelse af udligningsforanstaltninger, da en begrænsning af EF-erhvervsgrenens muligheder for at fremskaffe DRAMs kun kan føre til, at producenter fra tredjelande og her især Taiwan øger deres markedsandel.

(170) Den samarbejdsvillige distributørs argument er ikke overbevisende. EF-erhvervsgrenen har faktisk stadig en betydelig ledig kapacitet, der kan tages i brug, hvis markedsforholdene tillader loyal konkurrence.

(171) Kommissionen bemærker også, at der ikke er noget, der tyder på, at en genskabelse af åbne og redelige markedsvilkår vil forhindre producenter i tredjelande i at konkurrere på fællesskabsmarkedet. Udligningsforanstaltningerne vil blot afhjælpe den konkurrenceforvridning, der er opstået som følge af subsidierne, og tillade en hurtigere genrejsning fra den aktuelle situation med meget store tab. På et stabilt marked bør øget produktivitet hos ikke-subsidierede leverandører øge produktionen af teknologisk avancerede DRAMs til meget konkurrencedygtige priser. Hvis udligningsforanstaltningerne har samme niveau som subsidiebeløbet, men er lavere end det beløb, som er nødvendigt for fuldt ud at afhjælpe skade, er det faktisk kun det illoyale element af eksportørernes prisfordel, der fjernes. I en sådan situation kan eksportørerne i fuldt omfang konkurrere på grundlag af deres faktiske konkurrencemæssige fordel.

(172) Som allerede anført ovenfor kan manglende indførelse af foranstaltninger føre til, at en stærkt specialiseret og teknologisk avanceret erhvervsgren forsvinder, hvilket igen kan reducere konkurrencen og øge Fællesskabets elektronik- og telekommunikationsindustris afhængighed af leverancer fra tredjelande.

(173) Dette tyder på, at hverken brugere eller forbrugere vil blive påvirket i nævneværdig grad, hvis der indføres foranstaltninger.

4. Konklusion om Fællesskabets interesser

(174) På grundlag af ovenstående konkluderes det, at en indførelse af midlertidige udligningsforanstaltninger ikke vil stride mod Fællesskabets interesser.

H. MIDLERTIDIGE UDLIGNINGSFORANSTALTNINGER

1. Skadestærskel

(175) I betragtning af konklusionerne vedrørende subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at hindre, at den subsidierede import forårsager yderligere skade for EF-erhvervsgrenen.

(176) Med henblik på at fastsætte niveauet for de midlertidige foranstaltninger blev der taget hensyn til både det konstaterede subsidiebeløb og omfanget af den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen.

(177) De midlertidige foranstaltninger bør indføres med et niveau, der er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forårsaget af den pågældende import, men som ikke overstiger det konstaterede subsidiebeløb. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af de skadevoldende subsidier, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde dens omkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes på salget af samme vare i Fællesskabet under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import. Der blev ved beregningen heraf benyttet en fortjenstmargen før skat på 15 %, hvilket er tilstrækkeligt til, at erhvervsgrenen kan opretholde et rimeligt investeringsniveau.

(178) Det bemærkes, at DRAMs er varer med kort levetid, og at erhversgrenen har behov for en betydelig fortjeneste for at kunne refinansiere de nødvendige årlige investeringer (milliarder af EUR) for simpelthen at forblive konkurrencedygtig. Det bemærkes også, at EF-erhvervsgrenen i den sidste rentable periode havde en langt højere fortjeneste end 15 % på nettoomsætningen. 15 % anses derfor for en rimelig fortjenstmargen i denne forbindelse. Det kan endda fremføres, at en højere fortjeneste ville have været mere passende. Det var imidlertid ikke nødvendigt at behandle dette spørgsmål i betragtning af konklusionerne i de næste betragtninger.

(179) Den nødvendige prisforhøjelse fastsattes derefter på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris, der anvendtes med henblik på beregning af underbud, og den ikke-skadevoldende pris for de forskellige modeller, som EF-erhvervsgrenen solgte på fællesskabsmarkedet. Den ikke-skadevoldende pris for hver model blev opnået ved at lægge den ovennævnte fortjenstmargen på 15 % til produktionsomkostningerne for hver model. Forskelle som følge af denne sammenligning blev derefter udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi. Disse forskelle lå i alle tilfælde over det konstaterede subsidiebeløb.

2. Midlertidige foranstaltninger

(180) Da skadestærsklen er højere end det konstaterede subsidiebeløb, bør de midlertidige foranstaltninger baseres på sidstnævnte. Den midlertidige udligningstold bør derfor fastsættes til 33 %. Der bør ikke indføres told over for Samsung Electronics Co., Ltd.

I. I. AFSLUTTENDE BESTEMMELSE

(181) Af hensyn til god administration bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, der gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledningen af undersøgelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det bemærkes, at alle afgørelser, der træffes vedrørende indførelsen af told med henblik på denne forordning, er foreløbige og kan tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig udligningstold på importen af visse elektroniske mikrokredsløb, såkaldte DRAMs (Dynamic Random Access Memories), af samtlige typer, tætheder og varianter, både samlet og i plade- og terningeform, fremstillet ved hjælp af forskellige former for MOS-teknologi (Metal Oxide Semiconductor), herunder supplerende MOS-typer (CMOS), af samtlige tætheder (herunder fremtidige tætheder), uanset hvilken adgangshastighed, konfiguration, pakning eller ramme, der er tale om. Dette omfatter også DRAMs, der fremtræder i (seriefremstillede) hukommelsesmoduler eller (seriefremstillede) hukommelsesplader eller i nogen anden samlet form, forudsat at deres vigtigste formål er at tilvejebringe hukommelse, i øjeblikket henhørende under KN-kode 8542 21 11, 8542 21 13, 8542 21 15, 8542 21 17, ex 8542 21 01 (Taric-kode 8542 21 01 10 ), ex 8542 21 05 (Taric-kode 8542 21 05 10 ), ex 8548 90 10 (Taric-kode 8548 90 10 10 ), ex 8473 30 10 (Taric-kode 8473 30 10 10 ) og ex 8473 50 10 (Taric-kode 8473 50 10 10 ), og med oprindelse i Republikken Korea.

2. Den midlertidige told fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

>TABELPOSITION>

3. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

4. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af den vare, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for 20 dage fra datoen for denne forordnings ikrafttræden, jf. dog artikel 30 i forordning (EF) nr. 2026/97.

De berørte parter kan inden for en frist på en måned fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden fremsætte bemærkninger til dens anvendelse, jf. artikel 31, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2026/97.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på fire måneder.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. april 2003.

På Kommissionens vegne

Pascal Lamy

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 288 af 21.10.1997, s. 1.

(2) EFT L 305 af 7.11.2002, s. 4.

(3) EFT C 177 af 25.7.2002, s. 2.

(4) Vekselkurs pr. 31.12.2001: 1 USD = 1326koreanske won.

(5) Standard & Poor's.

(6) Korea Information Service, Korea Management Consulting & Credit Rating Corporation.

(7) Standard & Poor's.

(8) Deutsche Bank, "Hyundai Electronics Inc., Digging a Deeper Hole", 23. februar 2001; Morgan Stanley Dean Witter, "Hynix Semiconductor, Huge Losses from Poor Balance Sheet Again", 20. april 2001.

(9) Udbudsmemorandum vedrørende Hynix' globale indskudsbeviser, juni 2001; "Korea's Hynix Says Hikes GDR Issue to $ 1.25 bln", Reuters English News Service, 13. juni 2001.

(10) Standard & Poor's.

(11) Standard & Poor's.

(12) KDB's netside http://www.kdb.co.kr/

(13) Dette beløb består af betalingerne på 3 % og 5 % i forbindelse med de udstedte obligations- og låneforpligtelser med sikkerhed samt en forskudstilbagebetaling af det samlede beløb for disse obligationer.

(14) EFT C 394 af 17.12.1998, s. 6.

(15) SSB, september 2001, CFO Asia, december 2001, In-Stat MDR, juli 2002.

(16) KDB deltog ikke i det nye lån på 658 mia. KRW, men valgte ellers den første mulighed.

(17) National Agricultural Cooperative Federation.

(18) Kwangju Bank og Kyongnam Bank protesterede allerede mod refinansieringsforslaget på mødet den 4. oktober 2001.

(19) Det skal bemærkes, at efter omlægningen af de konvertible obligationer til Hynix-aktier i juni 2002 ejer bankerne 66,84 % af aktierne i Hynix.

(20) Det bemærkes, at det lån, der blev ydet af de samme banker i januar 2001, hvor Hynix' kreditværdighed var på BBB-, havde en betydeligt højere rente end 7 %. Da kreditværdigheden i oktober 2001 var faldet til "selective default" (se betragtning 75), burde renten have været meget højere, hvis lånet var blevet ydet på kommercielle vilkår.

(21) KDIC's vigtigste opgave er at betale forsikrede indskydere, hvis en finansiel institution bliver insolvent. Selskabet er en særlig retlig enhed, der blev etableret i 1996 for at drive indskudsforsikringssystemet i henhold til loven om beskyttelse af indskydere. KDIC var hovedaktøren i den koreanske regerings kapitaltilførsel til finansielle institutioner under og efter finanskrisen. Som følge af KDIC's deltagelse med egenkapital og kapitaltilskud til finansielle institutioner er selskabet blevet aktionær i disse institutioner. KDIC repræsenterer den koreanske regering ved udøvelsen af aktionærrettigheder i disse institutioner. KDIC betragtes som et offentligt organ, og den koreanske regering sidestiller i sine besvarelser af Kommissionens spørgeskemaer KDIC's aktionærengagement i de pågældende banker med regeringens eget engagement.

(22) Det bemærkes, at der blev indgået et nyt aftalememorandum mellem Chohung Bank og KDIC i januar 2002.

(23) The Export-Import Bank of Korea KEXIM blev oprettet i 1976 i henhold til loven om Export-Import Bank of Korea. KEXIM har ifølge denne lov til sigte at fremme den koreanske økonomis vækst og udvikling og at lette handelen med andre lande. KEXIM ejes af den koreanske regering (54,8 %), Bank of Korea (39 %) og Korea Development Bank (6,2 %). I sine besvarelser af Kommissionens spørgeskemaer sidestiller den koreanske regering sin egen aktiebeholdning med KEXIM's beholdning. KEXIM anses derfor for at være et offentligt organ.

(24) "Citibank in Korea", www.Citibank.com/korea.

(25) NACF omkring 1,9 % og Citibank omkring 1,3 %.

(26) Se især betragtning 76.

(27) Hynix tegnede sig for 17 % af produktionen på verdensplan i undersøgelsesperioden.

(28) Internationale analytikere deler denne opfattelse. Se J.P. Morgan, september 2002, og Morgan Stanley, september 2002.