32003R0147

Rådets forordning (EF) nr. 147/2003

af 27. januar 2003

om visse restriktive foranstaltninger over for Somalia

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 60 og 301,

under henvisning til Rådets fælles holdning 2002/960/FUSP af 10. december 2002 om restriktive foranstaltninger over for Somalia(1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) De Forenede Nationers Sikkerhedsråd vedtog den 23. januar 1992 resolution 733 (1992), hvorved der indføres en almindelig og fuldstændig embargo på alle leverancer af våben og militært udstyr til Somalia, i det følgende benævnt "våbenembargoen".

(2) Den 19. juni 2001 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 1356 (2001), hvorved der tillades visse undtagelser fra våbenembargoen.

(3) Den 22. juli 2002 vedtog De Forenede Nationers Sikkerhedsråd resolution 1425 (2002) om en udvidelse af våbenembargoen gennem forbud mod direkte eller indirekte levering til Somalia af teknisk rådgivning, finansiel eller anden bistand og uddannelse i forbindelse med militæraktiviteter.

(4) Nogle af disse foranstaltninger falder ind under traktatens anvendelsesområde, og det er derfor bl.a. for at undgå konkurrencefordrejning nødvendigt at vedtage fællesskabsbestemmelser for at iværksætte Sikkerhedsrådets relevante beslutninger på Fællesskabets område. Ved Fællesskabets område forstås i denne forordning de områder i medlemsstaterne, hvor traktaten finder anvendelse, på de betingelser, der er fastsat i traktaten.

(5) Kommissionen og medlemsstaterne bør informere hinanden om, hvilke foranstaltninger der træffes i henhold til denne forordning, og om andre relevante oplysninger, som de råder over med tilknytning til denne forordning, og samarbejde med den komité, der er nedsat ved paragraf 11 i resolution 733 (1992), særlig ved at forsyne denne med oplysninger.

(6) Der bør være sanktioner for overtrædelser af denne forordnings bestemmelser, og medlemsstaterne bør med henblik herpå anvende passende sanktioner. Det er desuden ønskeligt, at sanktioner for overtrædelse af denne forordnings bestemmelser kan iværksættes fra og med datoen for denne forordnings ikrafttræden, og at medlemsstaterne retsforfølger personer, enheder eller organisationer under deres jurisdiktion, som har overtrådt nogen af disse bestemmelser -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Uden at dette berører medlemsstaternes beføjelser i udøvelsen af deres offentlige myndighed, er det forbudt:

- at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med militæraktiviteter, herunder gavebistand, lån og eksportkreditforsikring, i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af våben og beslægtet udstyr til alle personer, enheder eller organisationer i Somalia

- at yde, sælge, levere eller overføre teknisk rådgivning, bistand eller uddannelse i forbindelse med militæraktiviteter, herunder navnlig uddannelse og bistand med relation til fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og beslægtet udstyr af alle typer, til alle personer, enheder eller organisationer i Somalia.

Artikel 2

Bevidst og forsætlig deltagelse i aktiviteter, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at fremme de i artikel 1 omhandlede aktiviteter, er forbudt.

Artikel 3

1. Artikel 1 finder ikke anvendelse på

- levering af finansieringsmidler eller finansiel bistand til salg, levering, overførsel eller eksport af militært udstyr til fredelige anvendelsesformål, der udelukkende er bestemt til humanitære formål eller beskyttelsesformål eller til materiel til EU's, Fællesskabets eller medlemsstaternes institutionsopbygningsprogrammer, herunder på sikkerhedsområdet, som gennemføres inden for rammerne af freds- og forsoningsprocessen

- levering af teknisk rådgivning, uddannelse eller oplæring i tilknytning til sådant udstyr

når disse aktiviteter er blevet godkendt på forhånd af den komité, der er nedsat ved paragraf 11 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 751 (1992).

2. Artikel 1 finder ikke anvendelse på beskyttelsesbeklædning, herunder skudsikre veste og militærhjelme, der midlertidigt udføres til Somalia udelukkende til personlig brug for FN-personel, repræsentanter for medierne, humanitært hjælpepersonale, ulandsfrivillige og tilknyttet personale.

3. Artikel 2 finder ikke anvendelse på aktiviteter, som har til formål eller til følge at fremme aktiviteter, der er godkendt af den komité, der er nedsat ved paragraf 11 i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 751 (1992).

Artikel 4

Uden at dette berører medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser i henhold til De Forenede Nationers pagt, opretholder Kommissionen enhver form for nødvendig kontakt med den i artikel 3, stk. 1, nævnte komité under Sikkerhedsrådet med henblik på en effektiv gennemførelse af denne forordning.

Artikel 5

Kommissionen og medlemsstaterne underretter straks hinanden om de foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, og udveksler andre relevante oplysninger, som de råder over, og som har relation til denne forordning, navnlig oplysninger om overtrædelser, håndhævelsesproblemer og domme afsagt af de nationale domstole.

Artikel 6

Denne forordning finder anvendelse, uanset om der foreligger rettigheder eller er pålagt forpligtelser ved undertegnede internationale aftaler eller indgåede kontrakter eller ved meddelte licenser eller tilladelser inden denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne fastsætter, hvilke sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Indtil der om nødvendigt vedtages lovgivning på dette område, anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, hvor det er relevant, de sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat til gennemførelse af artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1318/2002 af 22. juli 2002 om visse restriktive foranstaltninger over for Liberia(2).

2. Hver medlemsstat har ansvaret for at retsforfølge alle fysiske og juridiske personer og alle enheder eller organer under deres jurisdiktion, hvis de overtræder et af forbuddene i denne forordning.

Artikel 8

Denne forordning anvendes

- inden for Fællesskabets område, herunder dets luftrum

- om bord på fly og skibe, der hører under en medlemsstats jurisdiktion

- på enhver person andetsteds, som er statsborger i en medlemsstat, og

- på alle juridiske personer, enheder eller organer, der er oprettet eller stiftet i henhold til en medlemsstats lovgivning.

Artikel 9

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2003.

På Rådets vegne

G. Papandreou

Formand

(1) EFT L 334 af 11.12.2002, s. 1.

(2) EFT L 194 af 23.7.2002, s. 1.