Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003L0007

Kommissionens direktiv 2003/7/EF af 24. januar 2003 om ændring af betingelserne for tilladelse til anvendelse af canthaxanthin i foderstoffer i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (EØS-relevant tekst)

EFT L 22 af 25.1.2003, p. 28–30 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2003/7/oj

32003L0007

Kommissionens direktiv 2003/7/EF af 24. januar 2003 om ændring af betingelserne for tilladelse til anvendelse af canthaxanthin i foderstoffer i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 022 af 25/01/2003 s. 0028 - 0030


Kommissionens direktiv 2003/7/EF

af 24. januar 2003

om ændring af betingelserne for tilladelse til anvendelse af canthaxanthin i foderstoffer i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1756/2002(2), særlig artikel 9r, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Tilsætningsstoffet canthaxanthin er i henhold til direktiv 70/524/EØF tilladt på visse betingelser.

(2) Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler konkluderede i 1997, at der for mennesker kunne fastsættes en acceptabel daglig indtagelse (ADI) af canthaxanthin på 0,03 mg/kg kropsvægt.

(3) På grundlag af Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidlers revision af ADI har Den Videnskabelige Komité for Foder genbehandlet canthaxanthinniveauerne i foder til laksefisk, slagtekyllinger og æglæggende høner med henblik på at garantere forbrugernes sikkerhed. Den Videnskabelige Komité for Foder har udtalt, at forbrugernes sikkerhed garanteres ved, at maksimumsindholdet af canthaxanthin fastsættes til 25 mg/kg foder til laksefisk og slagtekyllinger og til 8 mg/kg foder til æglæggende høner.

(4) Det er nødvendigt at ændre de eksisterende tilladelser vedrørende canthaxanthin for i højere grad at beskytte forbrugernes sundhed.

(5) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Betingelserne for tilladelse til at anvende canthaxanthin [E 161g] i foderstoffer ændres som angivet i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. september 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse bestemmelser fra den 1. december 2003.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. januar 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.

(2) EFT L 265 af 3.10.2002, s. 1.

BILAG

>TABELPOSITION>

Top