EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D2066

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2066/2003/EF af 10. november 2003 om fortsat anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistikken i perioden 2004-2007 og om ændring af afgørelse nr. 1445/2000/EF

EUT L 309 af 26.11.2003, p. 9–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/07/2007

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/2066/oj

32003D2066

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2066/2003/EF af 10. november 2003 om fortsat anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistikken i perioden 2004-2007 og om ændring af afgørelse nr. 1445/2000/EF

EU-Tidende nr. L 309 af 26/11/2003 s. 0009 - 0009


Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 2066/2003/EF

af 10. november 2003

om fortsat anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistikken i perioden 2004-2007 og om ændring af afgørelse nr. 1445/2000/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1445/2000/EF af 22. maj 2000 om anvendelse af arealundersøgelses- og teledetektionsteknik i landbrugsstatistik for perioden 1999-2003(2) udløber den 31. december 2003.

(2) Behovet for at råde over oplysninger om jordens anvendelse og afgrødernes tilstand er særlig udtalt i forbindelse med den nye fælles landbrugspolitik og i lyset af den kommende udvidelse, især for så vidt angår en analyse af samspillet mellem landbrug, miljø og landdistrikter.

(3) Det fremgår af Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af disse aktioner i perioden 1999-2003, at det vil være hensigtsmæssigt at videreføre disse i en periode på yderligere fire år.

(4) Gennemførelsesbestemmelserne for de aktioner, der er iværksat inden for rammerne af afgørelse nr. 1445/2000/EF, bør videreføres og uddybes i betragtning af den indhøstede erfaring og de opnåede resultater.

(5) De teledetektionsaktiviteter, der kræver en indsats inden for forskning og udvikling i perioden 2004-2007, er omfattet af det sjette rammeprogram for forskning og udvikling(3).

(6) I denne afgørelse fastlægges der for hele programmets varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren(4) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1445/2000/EF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende punktum:"Disse aktioner videreføres i en periode på fire år fra den 1. januar 2004".

2) Artikel 3 affattes således:

"Artikel 3

Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program er for perioden 2004-2007 fastlagt til 7,85 mio. EUR.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag."

3) I artikel 6 ændres datoen "31. juli 2003" til "31. juli 2007".

4) I artikel 7 ændres datoen "31. december 2003" til "31. december 2007".

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. november 2003.

På Europa-Parlamentets vegne

P. Cox

Formand

På Rådets vegne

A. Marzano

Formand

(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 1. juli 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 29. september 2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2) EFT L 163 af 4.7.2000, s. 1.

(3) EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1.

(4) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

Top