Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0913

    2003/913/EF: Rådets afgørelse af 19. december 2003 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om den foreløbige anvendelse af handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side

    EUT L 345 af 31.12.2003, p. 113–114 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/913/oj

    Related international agreement

    32003D0913

    2003/913/EF: Rådets afgørelse af 19. december 2003 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om den foreløbige anvendelse af handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side

    EU-Tidende nr. L 345 af 31/12/2003 s. 0113 - 0114


    Rådets afgørelse

    af 19. december 2003

    om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om den foreløbige anvendelse af handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side

    (2003/913/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Indtil Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side, der blev undertegnet den 25. juni 2001, træder i kraft, er Fællesskabet og Egypten blevet enige om at vedtage procedurer for foreløbig anvendelse af de deri indeholdte handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser.

    (2) De foreløbigt anvendte handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser vil erstatte de tilsvarende bestemmelser i den samarbejdsaftale, der blev undertegnet mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Den Arabiske Republik Egypten den 18. januar 1977(1), og aftalen mellem medlemsstaterne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab og Den Arabiske Republik Egypten, der blev undertegnet i Bruxelles den 18. januar 1977(2).

    (3) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(3).

    (4) Aftalen i form af brevveksling bør derfor godkendes -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen i form af brevveksling vedrørende den foreløbige anvendelse af handelsmæssige og handelsrelaterede bestemmelser i Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Arabiske Republik Egypten på den anden side godkendes hermed på Fællesskabets vegne.

    Teksten til aftalen i form af brevveksling er vedføjet denne afgørelse.

    Artikel 2

    De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne aftale i form af brevveksling, herunder erklæringerne, bilagene, protokollerne og brevvekslingen vedføjet associeringsaftalen vedtages efter den i artikel 3, stk. 2, nævnte procedure.

    Artikel 3

    1. Kommissionen bistås af en komité for horisontale spørgsmål i forbindelse med handel med forarbejdede landbrugsprodukter uden for bilag I nedsat i medfør af artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/1993(4), af Forvaltningskomitéen for Sukker, nedsat i medfør af artikel 42 i forordning (EF) nr. 1260/2001(5), eller eventuelt af komitéer nedsat i medfør af tilsvarende bestemmelser i andre forordninger vedrørende fælles markedsordninger eller af Toldkodeksudvalget, nedsat ved artikel 248a i forordning (EØF) nr. 2913/92(6).

    2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

    Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

    3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

    Artikel 4

    Formanden for Rådet bemyndiges hermed til at udpege de(n) person(er), der har beføjelse til at underskrive aftalen i form af brevveksling med bindende virkning for Fællesskabet i den periode, aftalen anvendes midlertidigt.

    Artikel 5

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2003.

    På Rådets vegne

    G. Alemanno

    Formand

    (1) EFT L 266 af 27.9.1978, s. 2.

    (2) EFT L 316 af 12.12.1979, s. 2.

    (3) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

    (4) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000 (EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5).

    (5) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1. Ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 680/2002 (EUT L 104 af 20.4.2002, s. 26).

    (6) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2700/2000 (EFT L 311 af 12.12.2000, s. 17).

    Top