Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0903

    2003/903/EF: Kommissionens beslutning af 10. december 2003 om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal afholdes over 2004-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (meddelt under nummer K(2003) 4868)

    EUT L 340 af 24.12.2003, p. 65–68 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2004

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/903/oj

    32003D0903

    2003/903/EF: Kommissionens beslutning af 10. december 2003 om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal afholdes over 2004-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet (meddelt under nummer K(2003) 4868)

    EU-Tidende nr. L 340 af 24/12/2003 s. 0065 - 0068


    Kommissionens beslutning

    af 10. december 2003

    om vedtagelse af planen for tildeling til medlemsstaterne af midler, der skal afholdes over 2004-budgettet, og som skal dække udgifterne til levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

    (meddelt under nummer K(2003) 4868)

    (2003/903/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet(1), særlig artikel 6,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen(2), særlig artikel 3, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Efter artikel 2 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3149/92 af 29. oktober 1992 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagrene til de socialt dårligst stillede i Fællesskabet(3), skal Kommissionen vedtage en uddelingsplan, der finansieres med midler fra regnskabsåret 2004. Planen skal for hver af de medlemsstater, der deltager i aktionen, fastlægge, hvilke midler der maksimalt stilles til rådighed til gennemførelse af deres del af planen, og hvilke mængder af hvert produkt der skal udtages fra interventionsorganernes lagre.

    (2) Alle medlemsstater, der er berørt af aktionen, har givet de i henhold til artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3149/92 krævede oplysninger.

    (3) Ved fordelingen af midlerne bør der tages hensyn til erfaringerne og det omfang, i hvilket medlemsstaterne udnyttede de midler, der blev tildelt i de foregående regnskabsår.

    (4) Det bør på betingelserne i artikel 7 i forordning (EØF) nr. 3149/92 tillades, at de produkter, der er nødvendige for at gennemføre planen, overføres mellem medlemsstaterne.

    (5) Datoen for begyndelsen af regnskabsåret for forvaltningen af de offentlige lagre bør være den udløsende begivenhed, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 2799/98, for planens anvendelse.

    (6) Produkterne bør uddeles af flere omgange for at tage hensyn til formålet med planen.

    (7) I henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3149/92 har Kommissionen under udarbejdelsen af planen rådført sig med de vigtigste organisationer, der er fortrolige med de socialt dårligst stillede personers problemer i Fællesskabet.

    (8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelser fra de berørte komitéer -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    For regnskabsåret 2004 leveres levnedsmidler til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 på grundlag af den årlige uddelingsplan, der er fastsat i bilag I.

    Artikel 2

    De i bilag II omhandlede overførsler mellem medlemsstaterne tillades.

    Artikel 3

    I forbindelse med planens gennemførelse er den udløsende begivenhed, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2799/98, den 1. oktober 2003.

    Artikel 4

    For de produkter, for hvilke den uddelte mængde overstiger 500 tons, sikrer de deltagende medlemsstater sig, bl.a. ved at indføje passende bestemmelser i udbuddene, at de mængder, der er nævnt i bilag I, tabel b), uddeles af flere omgange i løbet af planens gennemførelse for at tage hensyn til kapaciteten hos de velgørende organisationer.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2003.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 352 af 15.12.1987, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 2535/95 (EFT L 260 af 31.10.1995, s. 3.

    (2) EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

    (3) EFT L 313 af 30.10.1992, s. 50. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1921/2002 (EFT L 293 af 29.10.2002, s. 9).

    BILAG I

    Årlig uddelingsplan for regnskabsåret 2004

    a) Finansielle midler, der stilles til rådighed for planens gennemførelse i hver medlemsstat:

    >TABELPOSITION>

    b) Mængde af hver type produkt, der kan udtages fra interventionslagre til uddeling i hver medlemsstat inden for de i litra a) nævnte beløb:

    >TABELPOSITION>

    c) Midler, der stilles til rådighed for Luxembourg med henblik på køb på EF-markedet af:

    - mælkepulver: 26000 EUR

    - oksekød: 16000 EUR.

    BILAG II

    Overførsler mellem medlemsstaterne, der er tilladt efter planen for 2004

    >TABELPOSITION>

    Top