Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0733

    2003/733/EF: Kommissionens beslutning af 10. oktober 2003 om ændring af beslutning 97/222/EØF for så vidt angår import af kødprodukter fra Estland, Litauen og Slovakiet (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3566)

    EUT L 264 af 15.10.2003, p. 32–37 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 16/06/2005; stiltiende ophævelse ved 32005D0432

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/733/oj

    32003D0733

    2003/733/EF: Kommissionens beslutning af 10. oktober 2003 om ændring af beslutning 97/222/EØF for så vidt angår import af kødprodukter fra Estland, Litauen og Slovakiet (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 3566)

    EU-Tidende nr. L 264 af 15/10/2003 s. 0032 - 0037


    Kommissionens beslutning

    af 10. oktober 2003

    om ændring af beslutning 97/222/EØF for så vidt angår import af kødprodukter fra Estland, Litauen og Slovakiet

    (meddelt under nummer K(2003) 3566)

    (EØS-relevant tekst)

    (2003/733/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførsel af kvæg, svin, får og geder samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 807/2003(2), særlig artikel 21a, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved Kommissionens beslutning 97/222/EF(3), senest ændret ved beslutning 2002/464/EF(4), fastsættes listen over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere kødprodukter.

    (2) Den epidemiologiske situation med hensyn til klassisk svinepest i Estland, Litauen og Slovakiet er for nylig blevet vurderet, og medlemsstaterne bør på dette grundlag tillade import af fersk svinekød fra de pågældende tredjelande til Fællesskabet.

    (3) Listen over tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader import af kødprodukter, blev opstillet i beslutning 97/222/EF, og denne liste bør ajourføres med de pågældende tredjelande, idet der tages hensyn til sundhedssituationen med henblik på overholdelse af Fællesskabets relevante bestemmelser om import af fersk kød for de forskellige kategorier af behandling af kødprodukter.

    (4) Samtidig benyttes lejligheden til at ajourføre navnene på visse lande og indsætte yderligere fodnoter. Af klarhedshensyn bør del I og II i bilaget til beslutning 97/222/EF erstattes helt.

    (5) Beslutning 97/222/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Bilaget til beslutning 97/222/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2003.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 302 af 31.12.1972, s. 28.

    (2) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36.

    (3) EFT L 89 af 4.4.1997, s. 39.

    (4) EFT L 161 af 19.6.2002, s. 16.

    BILAG

    Del I og II i bilaget til beslutning 97/222/EF affattes således:

    "DEL I Beskrivelse af regionaliserede områder som fastsat for de i del II og III angivne lande

    >TABELPOSITION>

    DEL II Tredjelande eller dele af tredjelande, hvorfra kødprodukter tillades indført til EF

    >TABELPOSITION>

    - Der er ikke fastsat noget certifikat, og det er ikke tilladt at importere kødprodukter."

    Top