Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0286

    2003/286/EF: Rådets afgørelse af 8. april 2003 om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet

    EUT L 102 af 24.4.2003, p. 60–64 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/11/2009; ophævet ved 32009R1139

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/286/oj

    Related international agreement

    32003D0286

    2003/286/EF: Rådets afgørelse af 8. april 2003 om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet

    EU-Tidende nr. L 102 af 24/04/2003 s. 0060 - 0064


    Rådets afgørelse

    af 8. april 2003

    om indgåelse af en protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet

    (2003/286/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side(1) fastsætter visse gensidige handelsindrømmelser for visse landbrugsprodukter.

    (2) Ifølge artikel 21, stk. 5, i Europaaftalen skal EF og Bulgarien for hvert enkelt produkt på et ordnet og gensidigt grundlag undersøge mulighederne for at indrømme hinanden yderligere lempelser.

    (3) De første forbedringer af præferenceordningerne under Europaaftalen med Bulgarien blev fastsat i protokollen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen for at tage hensyn til Republikken Finlands, Kongeriget Sveriges og Republikken Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union og resultaterne af landbrugsforhandlingerne under Uruguay-runden, herunder forbedringer af de eksisterende præferenceordninger, godkendt ved afgørelse 1999/278/EF(2).

    (4) Der blev også gennemført forbedringer af præferenceordningerne som følge af forhandlingerne om liberalisering af handelen på landbrugsområdet, der blev afsluttet i 2000. For EF's vedkommende blev disse implementeret fra 1. juli 2000 ved Rådets forordning (EF) nr. 2290/2000 af 9. oktober 2000 om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og om tilpasning, som en selvstændig overgangsforanstaltning, af visse indrømmelser på landbrugsområdet, der er fastsat i Europaaftalen med Republikken Bulgarien(3). Denne anden tilpasning af præferenceordningerne er endnu ikke blevet inkorporeret i Europaaftalen i form af en tillægsprotokol.

    (5) Den 18. oktober 2002 afsluttedes forhandlingerne om yderligere forbedringer af præferenceordningerne under Europaaftalen med Bulgarien.

    (6) Den nye tillægsprotokol til Europaaftalen om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side (i det følgende benævnt "protokollen") bør godkendes med henblik på at konsolidere alle handelsindrømmelserne på landbrugsområdet mellem de to parter, herunder resultaterne af de forhandlinger, der blev afsluttet i 2000 og 2002.

    (7) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(4) blev der fastlagt forvaltningsregler for toldkontingenter, der er baseret på toldangivelsernes kronologiske rækkefølge. Visse toldkontingenter under denne afgørelse bør derfor forvaltes i overensstemmelse med disse regler.

    (8) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges Kommissionen(5).

    (9) Som et resultat af ovennævnte forhandlinger har forordning (EF) nr. 2290/2000 i realiteten mistet sin berettigelse og bør derfor ophæves -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Vedlagte protokol om tilpasning af handelsaspekterne i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side for at tage hensyn til resultatet af parternes forhandlinger om yderligere gensidige indrømmelser på landbrugsområdet godkendes på EF's vegne.

    Artikel 2

    Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne protokollen på EF's vegne med bindende virkning for EF og meddele godkendelsen som fastsat i protokollens artikel 3.

    Artikel 3

    1. Når denne afgørelse træder i kraft, erstatter ordningerne i bilagene til den protokol, der er vedlagt denne afgørelse, ordningerne i bilag X og XI, jf. artikel 21, stk. 2 og 3, i Europaaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Bulgarien på den anden side.

    2. Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne protokol efter proceduren i artikel 5, stk. 2.

    Artikel 4

    1. Løbenumrene for toldkontingenterne i bilaget til denne afgørelse kan ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 5, stk. 2. Toldkontingenter med et løbenummer, der er højere end 09.5100, forvaltes af Kommissionen efter artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

    2. Varemængder, der er omfattet af toldkontingenter, og som overgår til fri omsætning fra 1. juli 2002 i medfør af indrømmelserne i bilag A(b) til forordning (EF) nr. 2290/2000, modregnes fuldt ud mængderne i fjerde kolonne i bilag A(b) til vedlagte protokol, bortset fra mængder, for hvilke der udstedtes importlicenser før 1. juli 2002.

    Artikel 5

    1. Kommissionen bistås af den komité for korn, der er omhandlet i artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92(6), eller eventuelt af den komité, der er nedsat efter de relevante bestemmelser i de øvrige forordninger om de fælles markedsordninger for landbruget.

    2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

    Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

    3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

    Artikel 6

    Forordning (EF) nr. 2290/2000 ophæves ved protokollens ikrafttrædelse.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 8. april 2003.

    På Rådets vegne

    G. Drys

    Formand

    (1) EFT L 358 af 31.12.1994, s. 3.

    (2) EFT L 112 af 29.4.1999, s. 1.

    (3) EFT L 262 af 17.10.2000, s. 1.

    (4) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 444/2002 (EFT L 68 af 12.3.2002, s. 11).

    (5) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

    (6) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000 (EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1).

    BILAG

    Løbenumre for EU-toldkontingenter for produkter med oprindelse i Bulgarien

    (jf. artikel 4)

    >TABELPOSITION>

    Top