Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0124

2003/124/EF: Kommissionens beslutning af 24. februar 2003 om EF-tilskud i 2003 til visse EF-referencelaboratoriers arbejde inden for veterinærmedicin og folkesundhed (restkoncentrationer) (meddelt under nummer K(2003) 556)

EUT L 50 af 25.2.2003, pp. 20–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/124(1)/oj

32003D0124

2003/124/EF: Kommissionens beslutning af 24. februar 2003 om EF-tilskud i 2003 til visse EF-referencelaboratoriers arbejde inden for veterinærmedicin og folkesundhed (restkoncentrationer) (meddelt under nummer K(2003) 556)

EU-Tidende nr. L 050 af 25/02/2003 s. 0020 - 0021


Kommissionens beslutning

af 24. februar 2003

om EF-tilskud i 2003 til visse EF-referencelaboratoriers arbejde inden for veterinærmedicin og folkesundhed (restkoncentrationer)

(meddelt under nummer K(2003) 556)

(Kun de tyske, franske, italienske og nederlandske udgaver er autentiske)

(2003/124/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(1), senest ændret ved beslutning 2001/572/EF(2), særlig artikel 28, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der bør ydes EF-tilskud til de EF-referencelaboratorier, som EF har udpeget til at bistå med udførelsen af de funktioner og opgaver, der er fastlagt i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf(3).

(2) EF-tilskuddet ydes kun, hvis de planlagte foranstaltninger gennemføres effektivt og myndighederne indsender alle nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(3) Af budgetmæssige grunde bør EF-tilskuddet ydes for et år ad gangen.

(4) Der kan i samme periode ydes supplerende tilskud til afholdelse af årlige workshopper inden for EF-referencelaboratoriernes ansvarsområde.

(5) Veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger, som gennemføres efter Fællesskabets regler, finansieres af Garantisektionen under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, jf. artikel 3, stk. 2 i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(4). Med henblik på finanskontrollen anvendes artikel 8 og 9 i forordning (EF) nr. 1258/1999.

(6) I Kommissionens forordning (EF) nr. 324/2003(5) fastsættes, til hvilke udgifter, der afholdes af de EF-referencelaboratorier, som modtager tilskud i henhold til artikel 28 i beslutning 90/424/EØF, der kan ydes støtte, og hvilke procedurer, der gælder for indberetning af udgifter og revision.

(7) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. EF yder Nederlandene finansiel støtte til de funktioner og opgaver, der henvises til i bilag V, kapitel 2, til direktiv 96/23/EF, og som skal varetages af Rijksinstituut voor de Volksgezondheid en Milieuhygiëne, Bilthoven, Nederlandene, med henblik på påvisning af restkoncentrationer af visse stoffer.

2. EF-støtten er på maksimalt 410000 EUR i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003.

3. EF-støtten til afholdelse af en teknisk workshop udgør højst 20000 EUR.

Artikel 2

1. EF yder Frankrig finansiel støtte til de funktioner og opgaver, der henvises til i bilag V, kapitel 2, til direktiv 96/23/EF, og som skal varetages af Laboratoire d'études et de recherches sur les médicaments vétérinaires et les désinfectants de L'Agence française de sécurité sanitaire des aliments (tidligere Laboratoire des médicaments vétérinaires), Fougères, Frankrig, med henblik på påvisning af restkoncentrationer af visse stoffer.

2. EF-støtten er på maksimalt 410000 EUR i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003.

3. EF-støtten til afholdelse af en teknisk workshop udgør højst 28000 EUR.

Artikel 3

1. EF yder Tyskland finansiel støtte til de funktioner og opgaver, der henvises til i bilag V, kapitel 2, til direktiv 96/23/EF, og som skal varetages af Bundesamt für Verbraucherschutz und Lebensmittelsicherheit (tidligere Bundesinstitut für Gesundheitlichen Verbraucherschutz und Veterinärmedizin), Berlin, Tyskland, med henblik på påvisning af restkoncentrationer af visse stoffer.

2. EF-støtten er på maksimalt 410000 EUR i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003.

3. EF-støtten til afholdelse af en teknisk workshop udgør højst 22000 EUR.

Artikel 4

1. EF yder Italien finansiel støtte til de funktioner og opgaver, der henvises til i bilag V, kapitel 2, til direktiv 96/23/EF, og som skal varetages af Istituto Superiore di Sanità, Rom, Italien, med henblik på påvisning af restkoncentrationer af visse stoffer.

2. EF-støtten er på maksimalt 410000 EUR i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2003.

3. EF-støtten til afholdelse af to tekniske workshopper udgør højst 32000 EUR.

Artikel 5

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Den Italienske Republik og Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. februar 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(2) EFT L 203 af 28.7.2001, s. 16.

(3) EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10.

(4) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(5) EUT L 47 af 21.2.2003, s. 14.

Top