Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R2331

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2331/2002 af 23. december 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 899/2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til alle tredjelande, undtagen Ungarn, Polen, Estland, Litauen og Letland

    EFT L 349 af 24.12.2002, p. 19–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/2331/oj

    32002R2331

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2331/2002 af 23. december 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 899/2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til alle tredjelande, undtagen Ungarn, Polen, Estland, Litauen og Letland

    EF-Tidende nr. L 349 af 24/12/2002 s. 0019 - 0019


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2331/2002

    af 23. december 2002

    om ændring af forordning (EF) nr. 899/2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af blød hvede til alle tredjelande, undtagen Ungarn, Polen, Estland, Litauen og Letland

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1163/2002(4), særlig artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Forhandlingerne om indgåelse af handelsaftaler mellem EF og Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet om visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og fuldstændig liberalisering af handelen for andre landbrugsprodukter er afsluttet. For korn består en af indrømmelserne i, at restitutionerne afskaffes. Restitutionsafskaffelsen vedrører bl.a. blød hvede.

    (2) Med henblik på indgåelsen af disse aftaler og for at præcisere eksportbetingelserne fra begyndelsen af 2003 for alle aktører i kornsektoren, navnlig under hensyntagen til eksportlicensernes gyldighedsperiode, bør restitutionerne for blød hvede afskaffes pr. 1. januar 2003.

    (3) Destinationerne i Kommissionens forordning (EF) nr. 899/2002(5), ændret ved forordning (EF) nr. 1520/2002(6), bør derfor ændres.

    (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 899/2002 foretages følgende ændringer:

    1) Titlen affattes således:

    "Kommissionens forordning (EF) nr. 899/2002 af 30. maj 2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved eksport af blød hvede til alle tredjelande, undtagen Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn."

    2) Artikel 1, stk. 2, affattes således:

    "2. Licitationen omfatter blød hvede, der skal eksporteres til alle tredjelande, undtagen Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn."

    3) I bilag I affattes titlen således:

    "Ugentlig licitation over restitutionen ved eksport af blød hvede til alle tredjelande, undtagen Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn."

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2003.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

    (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1.

    (3) EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7.

    (4) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 46.

    (5) EFT L 142 af 31.5.2002, s. 11.

    (6) EFT L 228 af 24.8.2002, s. 18.

    Top