Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R2305

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2002 af 20. december 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris

    EFT L 348 af 21.12.2002, p. 92–93 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2003; stiltiende ophævelse ved 32003R0498

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/2305/oj

    32002R2305

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2002 af 20. december 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris

    EF-Tidende nr. L 348 af 21/12/2002 s. 0092 - 0093


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2305/2002

    af 20. december 2002

    om ændring af forordning (EF) nr. 1162/95 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2), særlig artikel 13, stk. 11,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris(3), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 411/2002(4), særlig artikel 9, stk. 2, og artikel 13, stk. 15, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Forhandlinger om handelsaftaler mellem Fællesskabet og Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien, Slovakiet og Slovenien, som fastlægger visse indrømmelser i form af EF-toldkontingenter for visse landbrugsprodukter og en fuldstændig liberalisering af samhandelen med andre landbrugsprodukter, er for nylig blevet afsluttet. Inden for kornsektoren består en af de fastsatte indrømmelser i en afskaffelse af restitutionerne. Denne afskaffelse af restitutionerne vedrører størstedelen af de basisprodukter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1766/92, og visse forarbejdede produkter.

    (2) Med henblik på at godkende disse aftaler samt klarlægge eksportbetingelserne fra begyndelsen af 2003 for alle eksportører i kornsektoren, særligt med hensyn til eksportlicensernes gyldighedsperiode, er det hensigtsmæssigt at ophæve eksportrestitutionerne med virkning fra den 1. januar 2003.

    (3) De bulgarske, rumænske, tjekkiske, slovakiske og slovenske myndigheder har forpligtet sig til at påse, at alene de forsendelser af de af disse handelsaftaler omfattede EF-produkter, for hvilke der ikke er ydet restitutioner, tillades indført til det pågældende land. I den forbindelse bør de bestemmelser, der i artikel 7a i Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1322/2002(6), er fastsat for udførsel til Estland, Ungarn, Letland, Litauen og Polen, også gælde for eksporten til Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien, Slovakiet og Slovenien.

    (4) Forordning (EF) nr. 1162/95 bør derfor ændres tilsvarende.

    (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag IV til forordning (EF) nr. 1162/95 affattes som anført i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2003.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

    (2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1.

    (3) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

    (4) EFT L 62 af 5.3.2002, s. 27.

    (5) EFT L 117 af 24.5.1995, s. 2.

    (6) EFT L 194 af 23.7.2002, s. 22.

    BILAG

    "BILAG IV

    Produkter, for hvilke eksportrestitutionerne er afskaffet - artikel 7a i forordning (EF) nr. 1162/95

    >TABELPOSITION>"

    Top