Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R2006

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2006/2002 af 11. november 2002 om fastsættelse af visse vejledende mængder og af individuelle lofter for udstedelse af licenser for indførsel af bananer til Fællesskabet i første kvartal af 2003 i forbindelse med toldkontingenterne

    EFT L 309 af 12.11.2002, p. 3–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/2006/oj

    32002R2006

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2006/2002 af 11. november 2002 om fastsættelse af visse vejledende mængder og af individuelle lofter for udstedelse af licenser for indførsel af bananer til Fællesskabet i første kvartal af 2003 i forbindelse med toldkontingenterne

    EF-Tidende nr. L 309 af 12/11/2002 s. 0003 - 0004


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2006/2002

    af 11. november 2002

    om fastsættelse af visse vejledende mængder og af individuelle lofter for udstedelse af licenser for indførsel af bananer til Fællesskabet i første kvartal af 2003 i forbindelse med toldkontingenterne

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 af 13. februar 1993 om den fælles markedsordning for bananer(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2587/2001(2), særlig artikel 20, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) I henhold til artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 896/2001 af 7. maj 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til EF(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 349/2002(4), kan der fastsættes en vejledende mængde, som udtrykkes ved en fast procentdel af de mængder, der er disponible for hvert af toldkontingenterne, for udstedelsen af importlicenser for hvert af de første tre kvartaler i året.

    (2) Oplysningerne om dels de mængder bananer, der blev afsat i Fællesskabet i 2002, navnlig de faktiske indførsler i første kvartal, dels den forventede forsyning og det forventede forbrug på fællesskabsmarkedet i samme første kvartal af 2003, medfører, at der bør fastsættes vejledende mængder for A/B- og C-toldkontingenterne med henblik på at sikre en tilfredsstillende forsyning af hele Fællesskabet og den fortsatte handel mellem produktions- og afsætningsleddene.

    (3) På basis af samme oplysninger bør der i henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 896/2001 fastsættes den maksimale mængde, som hver importør kan indgive licensansøgning om for første kvartal af 2003.

    (4) Bestemmelserne i denne forordning bør straks træde i kraft, da de skal anvendes inden begyndelsen af perioden for indgivelse af licensansøgninger for første kvartal af 2003.

    (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Bananer -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Den vejledende mængde, jf. artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 896/2001, for indførsel af bananer i forbindelse med toldkontingenterne, der er fastsat i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 404/93, fastsættes for første kvartal af 2003 til 27 % af de mængder, der er disponible for traditionelle importører og ikke-traditionelle importører under A/B- og C-toldkontingenterne.

    Artikel 2

    Den godkendte mængde, jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 896/2001, for indførsel af bananer i forbindelse med de toldkontingenter, der er fastsat i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 404/93, fastsættes for første kvartal af 2003 til 27 % af den referencemængde, der er fastsat i henhold til artikel 4 og 5 i forordning (EF) nr. 896/2001 for traditionelle importører under A/B- og C-toldkontingenterne, og til 27 % af den mængde, der er fastsat og meddelt i henhold til artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 896/2001 for ikke-traditionelle importører under A/B- og C-toldkontingenterne.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. november 2002.

    På Kommissionens vegne

    J. M. Silva Rodríguez

    Generaldirektør for landbrug

    (1) EFT L 47 af 25.2.1993, s. 1.

    (2) EFT L 345 af 29.12.2001, s. 13.

    (3) EFT L 126 af 8.5.2001, s. 6.

    (4) EFT L 55 af 26.2.2002, s. 17.

    Top