Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R1921

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1921/2002 af 28. oktober 2002 om ændring af forordning (EØF) nr. 3149/92 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

    EFT L 293 af 29.10.2002, p. 9–10 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/10/2010; stiltiende ophævelse ved 32010R0807

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/1921/oj

    32002R1921

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1921/2002 af 28. oktober 2002 om ændring af forordning (EØF) nr. 3149/92 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

    EF-Tidende nr. L 293 af 29/10/2002 s. 0009 - 0010


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1921/2002

    af 28. oktober 2002

    om ændring af forordning (EØF) nr. 3149/92 om gennemførelsesbestemmelser for levering af levnedsmidler fra interventionslagre til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3730/87 af 10. december 1987 om almindelige regler for levering til visse organisationer af levnedsmidler fra interventionslagre med henblik på uddeling til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet(1), ændret ved forordning (EF) nr. 2535/95(2), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ifølge artikel 3 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3149/92(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1098/2001(4), løber perioden for gennemførelse af årsplanen for uddeling af levnedsmidler til de socialt dårligst stillede personer fra den 1. oktober til den 30. september det følgende år. Med henblik på at forvalte interventionslagrene korrekt bør det fastsættes, at de produkter, der uddeles i denne forbindelse, udtages fra interventionslager senest den 31. august i gennemførelsesåret.

    (2) Artikel 5 i forordning (EØF) nr. 3149/92 indeholder bestemmelser om regnskabsværdien af de produkter, der stilles til rådighed. Bestemmelserne bør tilpasses for at tage hensyn til de ændringer af interventionsordningen, der er gennemført i den fælles markedsordning for oksekød.

    (3) Artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3149/92 bør udgå, da den ikke mere er relevant, fordi transportomkostningerne refunderes i forhold til de faktisk afholdte udgifter.

    (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 3149/92 foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 3, stk. 1, indsættes som andet afsnit:"Interventionsprodukter udlagres fra den 1. oktober til den 31. august det følgende år."

    2) Artikel 5 affattes således:

    "Artikel 5

    1. Ved bogføringen i EUGFL, Garantisektionen, er regnskabsværdien af de interventionsprodukter, der stilles til rådighed i forbindelse med nærværende forordning, for hvert regnskabsår interventionsprisen pr. 1. oktober, uden at anvendelsen af artikel 8 i forordning (EØF) nr. 1883/78(5) herved indskrænkes.

    Regnskabsværdien for de oksekødsprodukter, der stilles til rådighed, er interventionsprisen pr. 30. juni 2002. De i bilaget anførte koefficienter anvendes på denne pris.

    For medlemsstater, som ikke har indført euroen, omregnes regnskabsværdien for interventionsprodukterne til den nationale valuta ved hjælp af den gældende vekselkurs pr. 1. oktober.

    2. Ved overførsel af interventionsprodukter fra en medlemsstat til en anden bogfører den leverende medlemsstat det leverede produkt til værdien nul, og bestemmelsesmedlemsstaten opfører det som en indtægt i udlagringsmåneden til en pris, der fastlægges ifølge stk. 1."

    3) Artikel 8 udgår.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. oktober 2002.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. oktober 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 352 af 15.12.1987, s. 1.

    (2) EFT L 260 af 31.10.1995, s. 3.

    (3) EFT L 313 af 30.10.1992, s. 50.

    (4) EFT L 150 af 6.6.2001, s. 37.

    (5) EFT L 216 af 5.8.1978, s. 1.

    Top