Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R1811

Rådets forordning (EF) nr. 1811/2002 af 24. september 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2555/2001 om fastsættelse for 2002 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

EFT L 276 af 12.10.2002, pp. 1–9 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/1811/oj

32002R1811

Rådets forordning (EF) nr. 1811/2002 af 24. september 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2555/2001 om fastsættelse for 2002 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

EF-Tidende nr. L 276 af 12/10/2002 s. 0001 - 0009


Rådets forordning (EF) nr. 1811/2002

af 24. september 2002

om ændring af forordning (EF) nr. 2555/2001 om fastsættelse for 2002 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur(1), særlig artikel 8, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I februar 2002 vedtog Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav (NAFO) en række ændringer af sine bevarelses- og håndhævelsesforanstaltninger vedrørende maskestørrelse for fiskeri efter rokke, betingelser for fangstrapporter om rejefiskeriet i afsnit 3L, forlængelse af den periode, hvor der er lukket for rejefiskeri i visse nærmere angivne områder i afsnit 3M, ændring af det maksimale antal fangstdage for rejefiskeri i afsnit 3M og de samlede tilladte fangster (TAC) for hellefisk.

(2) Efter proceduren i artikel 3 i fiskeriaftalen af 11. december 1992 mellem Kongeriget Sverige og Den Russiske Føderations regering har EF på Kongeriget Sveriges vegne ført forhandlinger med Den Russiske Føderation om deres respektive fiskerirettigheder i 2002.

(3) I overensstemmelse med den seneste videnskabelige viden og efter aftale med Norge kan TAC for rødspætte i Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) underafsnit IIIa (Kattegat og Skagerrak) forhøjes for 2002.

(4) EF og Norge har indgået en aftale, hvorefter 15000 tons tobis i EF-farvande i ICES-underafsnit IIa og Nordsøen er blevet overført til Norge og 1500 tons rødspætte i det samme område er blevet overført fra Norge til EF.

(5) TAC for sild i ICES-underafsnit VIIg, h, j, k bør under hensyn til ny videnskabelig rådgivning fra ICES fastsættes for hele 2002.

(6) Efter Domstolens afgørelse af 18. april 2002 i sag C-61/96 bør fodnote 2 til oplysningerne om ansjos i område IX, X, CECAF 34.1.1 slettes.

(7) På det årlige møde i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) fra 12. til 19. november 2001 blev der for første gang fremlagt tabeller, der viser, i hvilket omfang de kontraherende parter i ICCAT overudnytter eller underudnytter deres fiskerimuligheder, som er vedtaget i ICCAT. I den forbindelse vedtog ICCAT en beslutning, hvoraf det fremgår, at EF i 2000 underudnyttede sin kvote for sydatlantisk blåfinnet tun med 1696 tons og for sydatlantisk sværdfisk med 2 tons, og at EF overudnyttede sin kvote for nordatlantisk sværdfisk med 147,5 tons.

(8) Med henblik på at overholde tilpasningerne af de af ICCAT fastlagte kvoter for EF og under hensyn til den underudnyttelse og overudnyttelse, der er tildelt EF som følge af underudnyttelsen af sydatlantisk blåfinnet tun og sværdfisk og visse medlemsstaters overudnyttelse af de af ICCAT fastlagte fiskerimuligheder for nordatlantisk sværdfisk i 2000 bør det fastsættes, at underudnyttelsen og overudnyttelsen fordeles på grundlag af hver medlemsstats respektive bidrag til underudnyttelsen og overudnyttelsen, uden at den fordelingsnøgle, der er fastsat efter artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2555/2001(2) om den årlige tildeling af TAC, derved ændres.

(9) I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 973/2001 af 14. maj 2001 om visse tekniske foranstaltninger til bevarelse af visse bestande af stærkt vandrende arter(3) bør antallet af EF-fiskerfartøjer, der fisker efter nordlig hvid tun som målart, fastlægges nærmere på grundlag af det gennemsnitlige antal fiskerfartøjer, der fiskede efter denne art i perioden fra 1993 til 1995. Antallet af fartøjer bør fordeles mellem medlemsstaterne.

(10) På det ekstraordinære møde i november 2000 anbefalede ICCAT, at der indføres kvoter for hvid marlin og blå marlin i Atlanterhavet.

(11) Den internationale fiskerikommission for Østersøen (IBSFC) anbefalede i marts 2001 tekniske bevarelsesforanstaltninger for trawlfiskeri efter torsk. Punkt 3 i bilag V i forordning (EF) nr. 2555/2001 bør ændres.

(12) Forordning (EF) nr. 2555/2001 bør derfor ændres tilsvarende -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2555/2001 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 17, stk. 1, første afsnit, affattes således: "Anvendelse af trawl, som på noget sted i nettet har masker af en størrelse, der er mindre end 130 mm, er forbudt ved direkte fiskeri efter de i bilag IX nævnte arter. Denne mindstestørrelse nedsættes til 60 mm for direkte fiskeri efter tiarmet blæksprutte (kortarmet) (Illex illecebrosus). For direkte fiskeri efter rokke (Rajidae) forhøjes denne mindstestørrelse til 280 mm i fangstposen fra den 1. juli 2002."

2) I artikel 18 indsættes som stk. 5: "5. Medlemsstaterne underretter hver dag Kommissionen om de mængder rejer (Pandalus borealis), som i afsnit 3L af det NAFO-regulerede område er fanget af fartøjer, der fører en medlemsstats flag og er registreret i EF."

3) Bilag IA ændres som angivet i bilag I til denne forordning.

4) Bilag IB ændres som angivet i bilag II til denne forordning.

5) Bilag ID ændres som angivet i bilag III til denne forordning.

6) Bilag IE ændres som angivet i bilag IV til denne forordning.

7) Bilag IF ændres som angivet i bilag V til denne forordning.

8) Punkt 3 i bilag V affattes således: "3. Maskestørrelse for torskefiskeri med slæberedskaber

Uanset bestemmelserne i bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 88/98 er mindstestørrelsen 130 mm ved fiskeri efter torsk med trawl, snurrevod og lignende redskaber. Den maksimale trådtykkelse er 6 mm, hvis der anvendes enkeltgarn, og 4 mm, hvis der anvendes dobbeltgarn. Maskestørrelsen og trådtykkelsen gælder for alle fangstposer og mellemstykker, der befinder sig om bord på et fiskerfartøj, og som er fastgjort på eller kan fastgøres på slæberedskaber."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2002.

På Rådets vegne

M. Fischer Boel

Formand

(1) EFT L 389 af 31.12.1992, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1181/98 (EFT L 164 af 9.6.1998, s. 1).

(2) EFT L 347 af 31.12.2001, s. 1.

(3) EFT L 137 af 19.5.2001, s. 1.

BILAG I

Bilag IA til forordning (EF) nr. 2555/2001 ændres som følger:

1) Oplysningerne om brisling i område "IIIbcd (EF-farvande)" affattes således:

">TABELPOSITION>

Særlige betingelser:

Inden for ovennævnte kvoter må der højst tages nedennævnte mængder i de angivne områder:

>TABELPOSITION>"

2) Følgende oplysninger indføjes:

">TABELPOSITION>"

BILAG II

I bilag IB til forordning (EF) nr. 2555/2001 affattes oplysningerne om tobis i område "IIa, Nordsøen" og rødspætte i område "Skagerrak", "Kattegat" og område "IIa (EF-farvande), Nordsøen" således:

">TABELPOSITION>"

">TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Særlige betingelser:

Inden for ovennævnte kvoter må der højst tages nedennævnte mængder i de angivne områder:

>TABELPOSITION>"

BILAG III

I bilag 1D til forordning (EF) nr. 2555/2001 affattes oplysningerne om sild i område "VIIg,h,j,k", ansjos i område "IX, X, CECAF 34.1.1 (EF-farvande)" og tunge i område "VIIIa,b" således:

">TABELPOSITION>"

">TABELPOSITION>"

">TABELPOSITION>"

BILAG IV

I bilag IE til forordning (EF) nr. 2555/2001 affattes oplysningerne om dybhavsreje i område "NAFO 3M" og hellefisk i område "NAFO 3LMNO" således:

">TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>"

BILAG V

Bilag IF til forordning (EF) nr. 2555/2001 ændres som følger:

1) Oplysningerne om almindelig tun i område "Atlanterhavet, øst for 45° V, og Middelhavet", sværdfisk i område "Atlanterhavet, nord for 5° N" og "Atlanterhavet, syd for 5° N" og nordlig hvid tun i område "Atlanterhavet nord for 5° N" affattes således:

">TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>"

2) Følgende oplysninger om blå marlin og hvid marlin i område "Atlanterhavet" indsættes:

">TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>"

Top