Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R1230

Kommissionens forordning (EF) nr. 1230/2002 af 9. juli 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 901/2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af byg til alle tredjelande, undtagen Amerikas Forenede Stater, Canada, Estland og Letland

EFT L 180 af 10.7.2002, p. 3–3 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/1230/oj

32002R1230

Kommissionens forordning (EF) nr. 1230/2002 af 9. juli 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 901/2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af byg til alle tredjelande, undtagen Amerikas Forenede Stater, Canada, Estland og Letland

EF-Tidende nr. L 180 af 10/07/2002 s. 0003 - 0003


Kommissionens forordning (EF) nr. 1230/2002

af 9. juli 2002

om ændring af forordning (EF) nr. 901/2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af byg til alle tredjelande, undtagen Amerikas Forenede Stater, Canada, Estland og Letland

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1501/95 af 29. juni 1995 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 for så vidt angår ydelse af eksportrestitutioner for korn samt de foranstaltninger, der skal træffes inden for kornsektoren i tilfælde af markedsforstyrrelser(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1163/2002(4), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 901/2002(5) blev der åbnet en licitation over restitutionen ved udførsel af byg til alle tredjelande, undtagen Amerikas Forenede Stater, Canada, Estland og Letland.

(2) Situationen på markederne for byg afhænger i tiltagende grad af byggens endelige anvendelsesformål og dermed af bestemmelseslandene. På baggrund af den aktuelle markedssituation bør der kun ydes restitutioner til bestemmelseslande, der kun anvender foderbyg.

(3) Som følge af den nye differentiering bør undtagelsen i artikel 5 i forordning (EF) nr. 901/2002 ophæves, og der bør kræves bevis for ankomsten til bestemmelsesstedet, for at der kan udbetales restitution.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 901/2002 foretages følgende ændringer:

1) Forordningens titel affattes således: "Kommissionens (EF) nr. 901/2002 af 30. maj 2002 om åbning af en licitation over restitutionen ved udførsel af byg til visse tredjelande"

2) Artikel 1, stk. 2, affattes således: "2. Licitationen omfatter byg, der skal eksporteres til Algeriet, Saudi-Arabien, Bahrain, Cypern, Egypten, De Forenede Arabiske Emirater, Malta, Iran, Irak, Israel, Jordan, Kuwait, Libanon, Libyen, Marokko, Mauretanien, Oman, Qatar, Syrien, Tunesien og Yemen."

3) Artikel 5 udgår.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2002.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

(2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1.

(3) EFT L 147 af 30.6.1995, s. 7.

(4) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 46.

(5) EFT L 142 af 31.5.2002, s. 17.

Top