Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R1020

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1020/2002 af 13. juni 2002 om ændring af forordning (EØF) nr. 2958/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 for så vidt angår den særlige ordning med forsyning med bestemte landbrugsprodukter

    EFT L 155 af 14.6.2002, p. 32–34 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006; stiltiende ophævelse ved 32006R1914

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/1020/oj

    32002R1020

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1020/2002 af 13. juni 2002 om ændring af forordning (EØF) nr. 2958/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 for så vidt angår den særlige ordning med forsyning med bestemte landbrugsprodukter

    EF-Tidende nr. L 155 af 14/06/2002 s. 0032 - 0034


    Kommissionens forordning (EF) nr. 1020/2002

    af 13. juni 2002

    om ændring af forordning (EØF) nr. 2958/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 for så vidt angår den særlige ordning med forsyning med bestemte landbrugsprodukter

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2019/93 af 19. juli 1993 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 442/2002(2), særlig artikel 3a, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Der er foretaget væsentlige ændringer i forordning (EØF) nr. 2019/93 ved forordning (EF) nr. 442/2002. Det er derfor nødvendigt at ændre gennemførelsesbestemmelserne til førstnævnte forordning, som er fastsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 2958/93(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1802/95(4).

    (2) De støttebeløb, der ydes til forsyning af øerne i gruppe A og B, bør tilpasses det nye monetære system. Støtten for forsendelser til øerne i gruppe A bør forhøjes for at gøre sådanne forsendelser mere tiltrækkende for de handlende. Desuden bør der ydes en tillægsstøtte til dækning af omkostningerne ved omladning og transport fra transitøer eller indladning til endelige bestemmelsessteder på øer i gruppe A eller gruppe B, hvortil der ikke findes direkte eller regelmæssige skibsforbindelser fra hovedlandet.

    (3) Kontrollen med de transaktioner, der er omfattet af den særlige forsyningsordning, gør det nødvendigt at forbyde overdragelse af licenshaverens rettigheder og forpligtelser. Fristen for forelæggelse af bevis for støttelicensens udnyttelse bør forlænges for at give de handlende tid til at opfylde deres forpligtelser.

    (4) Et at formålene med forvaltningen af den særlige forsyningsordning er at sikre, at støtten virkelig afspejler sig i priserne i det handelsled, hvor de produkter, der er bestemt for de endelige brugere, markedsføres. I den forbindelse bør de nationale myndigheder have mulighed for at kontrollere de handlendes avancer og priser.

    (5) Ifølge forordning (EØF) nr. 2019/93 må de produkter, der omfattes af den særlige forsyningsordning, ikke udføres til tredjelande eller videresendes til den øvrige del af Fællesskabet. Der er dog åbnet mulighed for undtagelser i forbindelse med traditionel udførsel eller traditionel forsendelse til den øvrige del af Fællesskabet af forarbejdede produkter. Der bør fastsættes nærmere bestemmelser om kontrollen med, hvorledes disse undtagelser anvendes.

    (6) Forordning (EØF) nr. 2019/93 må derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (7) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra de berørte forvaltningskomitéer -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 2958/93 foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 1 foretages følgende ændringer:

    a) Stk. 1 affattes således: "1. Den i artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2019/93 omhandlede faste støtte fastsættes for alle produkter, der er anført i bilaget til nævnte forordning, til:

    - 22 EUR/ton for forsendelser til øerne i gruppe A, jf. bilag I til nærværende forordning

    - 36 EUR/ton for forsendelser til øerne i gruppe B, jf. bilag II til nærværende forordning.

    Desuden ydes der en tillægsstøtte på 9 EUR/ton til dækning af omkostningerne ved omladning og transport fra transitøer eller indladning til endelige bestemmelsessteder på øer i gruppe A eller gruppe B, hvortil der ikke findes direkte eller regelmæssige skibsforbindelser fra hovedlandet."

    b) Stk. 2 udgår.

    c) Stk. 10 affattes således: "10. Beviset for støttelicensens udnyttelse skal føres senest to måneder efter udløbet af licensens gyldighedsperiode, bortset fra tilfælde af force majeure."

    2) Artikel 2 affattes således: "Artikel 2

    Licenserne kan ikke overdrages."

    3) I artikel 3 foretages følgende ændringer:

    a) Stk. 1 udgår.

    b) Stk. 2 affattes således: "2. De græske myndigheder træffer passende foranstaltninger til kontrol af, at fordelene i forbindelse med den ydede støtte kommer den endelige bruger til gode. De kan i den forbindelse vurdere avancer og priser hos de berørte erhvervsdrivende.

    Disse foranstaltninger og eventuelle ændringer heraf skal meddeles til Kommissionen."

    4) Artikel 4 affattes således: "Artikel 4

    1. Traditionelle udførsler og traditionelle forsendelser til den øvrige del af Fællesskabet af forarbejdede produkter, der indeholder råvarer, som har været omfattet af den særlige forsyningsordning, er tilladt inden for årlige mængder, der fastsættes af Kommissionen efter den procedure, der er henvist til i artikel 13a, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2019/93. Myndighederne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sådanne transaktioner ikke overstiger de fastsatte årlige mængder.

    2. Myndighederne giver kun tilladelse til eksport eller forsendelse til den øvrige del af Fællesskabet af andre forarbejdede produktmængder end de i stk. 1 omhandlede, hvis det attesteres, at de pågældende produkter ikke indeholder råvarer, som er blevet indført under den særlige forsyningsordning.

    Myndighederne foretager den nødvendige kontrol for at sikre korrektheden af de i første afsnit omhandlede attester og geninddriver i givet fald den støtte, der er ydet under den særlige forsyningsordning.

    3. Ved anvendelsen af stk. 1 og 2 skal forsendelse af produkter til bestemmelsessteder uden for øerne i gruppe A eller uden for øerne i gruppe B forstås som forsendelse til den øvrige del af Fællesskabet."

    5) Artikel 5 affattes således: "Artikel 5

    De græske myndigheder sender senest den sidste dag i hver måned Kommissionen følgende oplysninger vedrørende måneden to måneder forinden, opdelt efter produkt:

    - de mængder, for hvilke der er ansøgt om støttelicenser, opdelt efter bestemmelsesøgruppe

    - det antal tilfælde, hvor støttelicenser ikke er blevet udnyttet, med angivelse af de pågældende mængder, opdelt efter bestemmelsesøgruppe

    - de mængder, som eventuelt efter forarbejdning er blevet eksporteret som led i traditionel eksport, opdelt efter bestemmelsessted

    - de mængder, som eventuelt efter forarbejdning er blevet forsendt som led i traditionelle forsendelser, opdelt efter bestemmelsessted."

    6) Artikel 6 udgår.

    7) Bilag II affattes som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 184 af 27.7.1993, s. 1.

    (2) EFT L 68 af 12.3.2002, s. 4.

    (3) EFT L 267 af 28.10.1993, s. 4.

    (4) EFT L 174 af 26.7.1995, s. 27.

    BILAG

    "BILAG II

    Fortegnelse over de øer og præfekturer (nomos), der indgår i gruppe B:

    (Artikel 1)

    - præfekturet Dodekaneserne

    - præfekturet Khios

    - præfekturet Lesvos

    - præfekturet Samos

    - de øer i præfekturet Kykladerne, der ikke indgår i gruppe A

    - øen Gavlos."

    Top