This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002R1012
Council Regulation (EC) No 1012/2002 of 10 June 2002 amending Regulation (EC) No 2334/97 imposing a definitive anti-dumping duty on certain imports of flat pallets of wood originating in the Republic of Poland and collecting definitively the provisional duty imposed
Rådets forordning (EF) nr. 1012/2002 af 10. juni 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2334/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af flade paller af træ med oprindelse i Republikken Polen og om endelig ophævelse af den midlertidige told
Rådets forordning (EF) nr. 1012/2002 af 10. juni 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2334/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af flade paller af træ med oprindelse i Republikken Polen og om endelig ophævelse af den midlertidige told
EFT L 155 af 14.6.2002, p. 11–15
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 27/11/2002
Rådets forordning (EF) nr. 1012/2002 af 10. juni 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2334/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af flade paller af træ med oprindelse i Republikken Polen og om endelig ophævelse af den midlertidige told
EF-Tidende nr. L 155 af 14/06/2002 s. 0011 - 0015
Rådets forordning (EF) nr. 1012/2002 af 10. juni 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2334/97 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af flade paller af træ med oprindelse i Republikken Polen og om endelig ophævelse af den midlertidige told RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1), særlig artikel 8, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2334/97(2), særlig artikel 4, stk. 1 og 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og ud fra følgende betragtninger: A. TIDLIGERE PROCEDURE (1) Ved forordning (EF) nr. 2334/97 indførte Rådet endelig antidumpingtold på importen af visse flade paller af træ henhørende under KN-kode ex 4415 20 20 med oprindelse i Republikken Polen og godtog tilsagn fra visse producenter i forbindelse med denne import. Der blev udtaget stikprøver blandt polske producenter og eksportører, og der blev indført individuel told på mellem 4,0 % og 10,6 % på selskaberne i stikprøven, mens der indførtes en vejet gennemsnitlig told på 6,3 % på andre samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven. Der indførtes en told på 10,6 % på selskaber, der enten ikke gav sig til kende eller samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De producenter, hvis tilsagn blev godtaget, blev fritaget for antidumpingtold for så vidt angår importen af en bestemt palletype, nemlig EUR-pallen, der er den eneste type palle, som er omfattet af tilsagnet. (2) Det er i artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2334/97 fastsat, at hvis en part forelægger tilstrækkelige beviser for Kommissionen for: - at han i undersøgelsesperioden ikke eksporterede til Fællesskabet eller fremstillede de paller af træ, der er beskrevet i artikel 1, stk. 1, i den pågældende forordning - at han ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksportører eller producenter i Polen, som er pålagt antidumpingtold ved denne forordning - at han faktisk har eksporteret de pågældende varer til Fællesskabet efter undersøgelsesperioden eller har indgået en uigenkaldelig kontraktmæssig forpligtelse til at eksportere en betydelig mængde til Fællesskabet kan forordningen ændres ved at indrømme den pågældende part den toldsats, der er gældende for samarbejdsvillige producenter, som ikke indgik i stikprøven, nemlig 6,3 %. Eksporterende producenter, som opfylder kriterierne i artikel 4, stk. 1, og således er omfattet af den vejede gennemsnitlige told på 6,3 %, er anført i bilag I til forordning (EF) nr. 2334/97. (3) Endvidere er det i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2334/97 fastsat, at en part, der opfylder betingelserne i forordningens artikel 4, stk. 1, også kan fritages fra betaling af antidumpingtolden, hvis et tilsagn vedrørende de såkaldte EUR-paller godtages fra den pågældende part. Eksporterende producenter, fra hvilke et sådant tilsagn er godtaget, er anført i bilag II til forordning (EF) nr. 2334/97. (4) Bilag I og II til forordning (EF) nr. 2334/97 er blevet ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2079/98(3), (EF) nr. 2048/1999(4), (EF) nr. 1521/2000(5) og (EF) nr. 1678/2001(6). B. GODTAGELSE AF TILSAGN (5) En polsk eksporterende producent, P.P.H. "Astra" Sp. z o.o., Nawojowa, der var omfattet af den vejede gennemsnitlige told på 6,3 %, har også afgivet et tilsagn vedrørende EUR-paller, der blev godtaget ved Kommissionens afgørelse 2002/380/EF(7). Dette selskab bør derfor tilføjes til bilag II til forordning (EF) nr. 2334/97. C. MANGLENDE OVERHOLDELSE AF TILSAGNENE (6) Følgende seks polske eksporterende producenter, hvis tilsagn Kommissionen havde godtaget, har misligholdt dette ved ikke at overholde den mindstepris, der var fastsat i tilsagnet. - P.W. "Intur-kfs" Sp. z o.o., Inowroclaw (Taric-tillægskode 8662 ) - Z.P.H.U. "Miroslaw Przybylek", Klonowa (Taric-tillægskode 8574 ) - Import-Export "Elko" Sp. z o.o., Kalisz (Taric-tillægskode 8532 ) - "Drewpal" sp. j., Blizanow (Taric-tillægskode 8534 ) - "D& M& D" Sp. z o.o., Blizanow (Taric-tillægskode 8566 ) - "CMC" Sp. z o.o., Andrychow, Inwald (Taric-tillægskode 8528 ). Kommissionen underrettede derfor disse seks eksporterende producenter om, at den påtænkte at fjerne dem fra listen over selskaber, fra hvilke der er godtaget tilsagn. Disse eksporterende producenter fremsatte bemærkninger til de brud, der var påpeget af Kommissionen, og blev hørt, hvis de anmodede herom. Ingen af disse eksporterende producenter fremsatte imidlertid nye bemærkninger, der anfægtede konklusionen om, at tilsagnene var misligholdt. (7) For at forhindre CMC Sp. z o.o.-Andrychow i fortsat at være undtaget fra antidumpingtolden ved blot at kanalisere sin eksport gennem et selskab, hvormed det er forretningsmæssigt forbundet, fandt Kommissionen det passende at trække sin godtagelse af tilsagnet fra den pågældende eksportør og producent tilbage og indføre endelig antidumpingtold mod: - P.P.H.U. "Zbigniew Marek", Andrychow (Taric-tillægskode A113). (8) Da det er konstateret, at tilsagnene er blevet brudt, er godtagelsen af tilsagnene trukket tilbage ved Kommissionens afgørelse 2002/380/EF. Der bør derfor straks indføres endelig antidumpingtold mod de seks selskaber, der er nævnt i betragtning 6, samt mod det forretningsmæssigt forbundne selskab, der er nævnt i betragtning 7, for så vidt angår deres eksport af EUR-paller. D. ÆNDRING AF BILAG II TIL FORORDNING (EF) Nr. 2334/97 (9) I betragtning af ovenstående bør bilag II til forordning (EF) nr. 2334/97, der anfører de selskaber, fra hvilke der er godtaget tilsagn, ændres i overensstemmelse hermed. De eksporterende producenter, der ikke længere er omfattet af tilsagn, er genstand for den relevante told i henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2334/97. (10) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle toldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen(8) sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af selskabets aktiviteter i forbindelse med fremstilling og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Kommissionen vil efter høring af det rådgivende udvalg i givet fald ændre forordningen i overensstemmelse dermed ved at ajourføre listen over de selskaber, der er omfattet af individuelle toldsatser - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Bilag II til forordning (EF) nr. 2334/97 erstattes af det bilag, der er anført i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 1. Der indføres endelig antidumpingtold på importen af EUR-paller henhørende under KN-kode ex 4415 20 20 (Taric-kode 4415 20 20*10 ) med oprindelse i Republikken Polen og eksporteret af følgende selskaber: - P.W. "Intur-kfs" Sp. z o.o., Inowroclaw - Z.P.H.U. "Miroslaw Przybylek", Klonowa - Import-Export "Elko" Sp. z o.o., Kalisz - "Drewpal" sp. j., Blizanow - "D& M& D" Sp. z o.o., Blizanow - "CMC" Sp. z o.o., Andrychow, Inwald - P.P.H.U. "Zbigniew Marek", Andrychow. 2. Antidumpingtolden på EUR-paller fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet: >TABELPOSITION> Artikel 3 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 10. juni 2002. På Rådets vegne J. Piqué I Camps Formand (1) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2238/2000 (EFT L 257 af 11.10.2000, s. 2). (2) EFT L 324 af 27.11.1997, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1678/2001 (EFT L 227 af 23.8.2001, s. 22). (3) EFT L 266 af 1.10.1998, s. 1. (4) EFT L 255 af 30.9.1999, s. 1. (5) EFT L 175 af 14.7.2000, s. 1. (6) EFT L 227 af 23.8.2001, s. 22. (7) EFT L 135 af 23.5.2002, s. 24. (8) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, TERV 00/13, B-1049 Bruxelles/Brussel. BILAG "BILAG II >TABELPOSITION>"