Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0667

    Kommissionens forordning (EF) nr. 667/2002 af 18. april 2002 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i april 2002 om importlicenser for kød i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1279/98 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien

    EFT L 103 af 19.4.2002, p. 8–8 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/667/oj

    32002R0667

    Kommissionens forordning (EF) nr. 667/2002 af 18. april 2002 om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i april 2002 om importlicenser for kød i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1279/98 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien

    EF-Tidende nr. L 103 af 19/04/2002 s. 0008 - 0008


    Kommissionens forordning (EF) nr. 667/2002

    af 18. april 2002

    om fastsættelse af, i hvilket omfang der kan accepteres ansøgninger indgivet i april 2002 om importlicenser for kød i forbindelse med de toldkontingenter for oksekød, der i forordning (EF) nr. 1279/98 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1279/98 af 19. juni 1998 om gennemførelsesbestemmelser for de toldkontingenter for oksekød, som ved Rådets forordning (EF) nr. 3066/95 er fastsat for Republikken Polen, Republikken Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik, Republikken Bulgarien og Rumænien(1), ændret ved forordning (EF) nr. 2857/2000(2), særlig artikel 4, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtning:

    I artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1279/98 er det fastsat, hvor store mængder oksekødsprodukter med oprindelse i Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien, der kan indføres på særlige betingelser for perioden fra 1. april til 30. juni 2002. Ansøgningerne om importlicenser for oksekødprodukter med oprindelse i Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet kan alle imødekommes fuldt ud

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Hver importlicensansøgning, der er indgivet for perioden fra 1. april til 30. juni 2002 i forbindelse med de kontingenter, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1279/98, imødekommes i følgende omfang:

    a) 100 % af de ønskede mængder produkter henhørende under KN-kode 0201 og 0202 med oprindelse i Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet

    b) 100 % af de ønskede mængder produkter henhørende under KN-kode 0201, 0202 og 1602 50 med oprindelse i Polen.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 19. april 2002.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 176 af 20.6.1998, s. 12.

    (2) EFT L 332 af 28.12.2000, s. 55.

    Top