Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R0174

    Kommissionens forordning (EF) nr. 174/2002 af 30. januar 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2603/97 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen for import af ris med oprindelse i AVS-staterne samt i de oversøiske lande og territorier (OLT)

    EFT L 30 af 31.1.2002, p. 33–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2003: This act has been changed. Current consolidated version: 01/04/2003

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/174/oj

    32002R0174

    Kommissionens forordning (EF) nr. 174/2002 af 30. januar 2002 om ændring af forordning (EF) nr. 2603/97 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen for import af ris med oprindelse i AVS-staterne samt i de oversøiske lande og territorier (OLT)

    EF-Tidende nr. L 030 af 31/01/2002 s. 0033 - 0036


    Kommissionens forordning (EF) nr. 174/2002

    af 30. januar 2002

    om ændring af forordning (EF) nr. 2603/97 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen for import af ris med oprindelse i AVS-staterne samt i de oversøiske lande og territorier (OLT)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelse"(1), særlig bilag III, artikel 6, stk. 5,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1706/98 af 20. juli 1998 om ordningen for landbrugsprodukter og varer fremstillet af landbrugsprodukter med oprindelse i AVS-staterne, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 715/90(2), særlig artikel 30, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Rådet vedtog den 27. november 2001 OLT-afgørelsen. Ifølge artikel 6, stk. 5, i bilag III til denne afgørelse er kumulation af oprindelse tilladt inden for en samlet årlig mængde på 160000 tons udtrykt i ækvivalent afskallet ris, der omfatter toldkontingentet for ris med oprindelse i AVS-staterne, som fastsat i AVS-EF-partnerskabsaftalen. OLT tildeles i starten af hvert år importlicenser for en mængde på 35000 tons, og inden for rammerne af denne mængde udstedes der importlicenser for en mængde på 10000 tons til de mindst udviklede OLT.

    (2) Forvaltningen af denne kumuleringsordning har medført, at Kommissionen ved forordning (EF) nr. 2603/97(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2371/1999(4), har vedtaget gennemførelsesbestemmelser for ordningen for import af ris med oprindelse i AVS-staterne samt i de oversøiske lande og territorier (OLT).

    (3) Erfaringerne viser, at der bør ske en præcisering af bestemmelserne vedrørende beregningen af importtolden i henhold til forordning (EF) nr. 1706/98.

    (4) Udstedelsen af importlicenser skal ske over hele året i flere perioder, der fastsættes med henblik på en afbalanceret forvaltning af markedet. De licenser, som de mindst udviklede OLT ikke udnytter, skal stilles til rådighed for De Nederlandske Antiller og Aruba, samtidig med at det fortsat skal være muligt at foretage overførsler mellem de forskellige trancher i løbet af året.

    (5) Der bør for disse produkter indføres en licensordning og ske en fastsættelse af reglerne for udstedelsen af licenser under denne ordning, således at det er muligt at foretage den nødvendige kontrol af importen af de mængder, der er fastsat i nævnte afgørelse.

    (6) For ris hidrørende fra OLT bør importlicenserne gælde indtil udgangen af udstedelsesåret.

    (7) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 2603/97 foretages følgende ændringer:

    1) Artikel 1 affattes således: "Artikel 1

    Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelserne for ordningen for import af ris med oprindelse i AVS-staterne samt i de oversøiske lande og territorier (OLT), jf. artikel 6, stk. 5, i bilag III til Rådets afgørelse 2001/822/EF(5)."

    2) Artikel 4 affattes således: "Artikel 4

    Ved anvendelse af artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1706/98(6) fastsætter Kommissionen toldbeløbene efter fremgangsmåden i artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1503/96(7) om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 for så vidt angår importtold for ris(8)."

    3) I artikel 5 indsættes som stk. 6: "6. Uanset artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1162/95(9) gælder importlicenserne for afskallet, sleben og delvis sleben ris samt for brudris fra den faktiske udstedelsesdag til udgangen af den tredje måned efter udstedelsen, jf. artikel 23, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1291/2000(10). Gyldighedsperioden kan dog ikke strække sig ud over den 31. december i udstedelsesåret."

    4) Afsnit II affattes således: "AFSNIT II

    Import af ris med kumulation af AVS/OLT-oprindelse".

    5) Artikel 6 affattes således: "Artikel 6

    1. Licenserne til import med toldfritagelse udstedes hvert år i overensstemmelse med følgende trancher i tons udtrykt i ækvivalent afskallet ris:

    >TABELPOSITION>

    Omregningen af mængder, der vedrører andre forarbejdningstrin for ris end afskallet ris, sker ved anvendelse af de omregningssatser, der er fastsat i artikel 1 i Kommissionens forordning nr. 467/67/EØF(11).

    2. Ansøgninger om importlicens skal være ledsaget af den originale eksportlicens, der er udfærdiget i overensstemmelse med bilag I og udstedt af de organer, der er kompetente til at udstede EUR.1-certifikater.

    3. De ikke udnyttede mængder under hver tranche overføres til den følgende tranche.

    Der kan i henhold til en supplerende tranche for oktober måned ansøges om de mængder, der ikke er blevet udnyttet under tranchen for september måned, jf. artikel 8, stk. 1.

    4. Hvad angår den supplerende tranche for oktober måned kan denne saldo også anvendes til at efterkomme ansøgninger om import med oprindelse i De Nederlandske Antiller eller Aruba, såfremt de licensansøgninger, der er indgivet for import med kumuleret oprindelse i de mindst udviklede AVS/OLT, omfatter mindre mængder end dem, der er til rådighed.

    5. Uanset artikel 6 i forordning (EF) nr. 1162/95 gælder importlicenserne for afskallet, sleben og delvis sleben ris fra den faktiske udstedelsesdag til den 31. december i udstedelsesåret, jf. artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1291/2000."

    6) I artikel 8, stk. 1, indsættes følgende som sidste afsnit: "For 2002 indgives ansøgningerne under første tranche, jf. artikel 6, stk. 1, i de ti første arbejdsdage af februar måned."

    7) Artikel 9, stk. 1, affattes således: "1. Senest to arbejdsdage efter udløbet af fristen for indgivelse af licensansøgninger giver medlemsstaterne pr. telex eller telefax og i overensstemmelse med bilag II til denne forordning Kommissionen meddelelse om de mængder, der er ansøgt om, opdelt efter ottecifret KN-kode og efter tranche og oprindelsesland, nummeret på den ønskede licens samt ansøgerens navn og adresse."

    8) Artikel 11, stk. 4, udgår.

    9) Artikel 12, stk. 1, første led, affattes således: "- senest to arbejdsdage efter licensernes udstedelse de mængder, opdelt efter ottecifret KN-kode og oprindelsesland, som der er udstedt importlicenser for, udstedelsesdatoen, nummeret på den udstedte eksportlicens eller i givet fald importlicens samt licenshaverens navn og adresse."

    10) Bilaget til forordning (EF) nr. 2603/97 erstattes af bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. februar 2002.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.

    (2) EFT L 215 af 1.8.1998, s. 12.

    (3) EFT L 351 af 16.12.1997, s. 22.

    (4) EFT L 328 af 22.12.1999, s. 39.

    (5) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.

    (6) EFT L 215 af 1.8.1998, s. 12.

    (7) EFT L 189 af 30.7.1996, s. 71.

    (8) EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

    (9) EFT L 117 af 24.5.1995, s. 2.

    (10) EFT L 152 af 24.6.2000, s. 1.

    (11) EFT 204 af 24.8.1967, s. 1.

    BILAG

    "BILAG I

    >PIC FILE= "L_2002030DA.003503.TIF">

    BILAG II

    RIS - FORORDNING (EF) Nr. 2603/97

    >PIC FILE= "L_2002030DA.003602.TIF">"

    Top