Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002L0062

    Kommissionens direktiv 2002/62/EF af 9. juli 2002 om niende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (organiske tinforbindelser) (EØS-relevant tekst)

    EFT L 183 af 12.7.2002, p. 58–59 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/05/2009

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2002/62/oj

    32002L0062

    Kommissionens direktiv 2002/62/EF af 9. juli 2002 om niende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (organiske tinforbindelser) (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 183 af 12/07/2002 s. 0058 - 0059


    Kommissionens direktiv 2002/62/EF

    af 9. juli 2002

    om niende tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (organiske tinforbindelser)

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater(1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 2001/91/EF(2), særlig artikel 2a indført ved Rådets direktiv 89/678/EØF(3), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Kommissionens direktiv 1999/51/EF(4) om femte tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til direktiv 76/769/EØF forbyder anvendelsen af organiske tinforbindelser i antibegroningsmidler til skibsskrog på både med en længde på under 25 m og fartøjer, uanset længde, som hovedsagelig anvendes på indre vandveje. Der opfordres i dette direktiv til en fornyet overvejelse af bestemmelserne om organiske tinforbindelser i antibegroningsmidler under fuld hensyntagen til udviklingen i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), særlig opfordringen fra IMO's udvalg for beskyttelse af havmiljøet (MEPC) til et globalt forbud mod påføring af organiske tinforbindelser, der fungerer som biocider i antibegroningsmidler til skibe, pr. 1. januar 2003.

    (2) Videnskabelige undersøgelser har vist at visse antibegroningsmidler udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet. En international IMO-konvention om skadelige antibegroningsmidler på skibe, der blev godkendt på IMO's diplomatiske konference i oktober 2001, indfører et forbud pr. 1. januar 2003 mod påføring eller fornyet påføring på skibe af organiske tinforbindelser, der fungerer som biocider i antibegroningsmidler.

    (3) Forbuddet mod fornyet påføring af organiske tinforbindelser har direkte indvirkning på det indre marked for organiske tinforbindelser, og det er derfor påkrævet at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på området ved at ændre bilag I til direktiv 76/769/EØF, særlig direktiv 1999/51/EF.

    (4) En forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet vil indeholde foranstaltninger i forbindelse med fartøjer, der er behandlet med organiske tinforbindelser.

    (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF(5) fastsætter bestemmelser for fritidsfartøjer, som skal være omfattet af de samme begrænsninger som andre både.

    (6) Dette direktiv berører ikke Fællesskabets minimumsforskrifter for beskyttelse af arbejdstagere i Rådets direktiv 89/391/EØF(6) og i særdirektiver baseret herpå, særlig Rådets direktiv 90/394/EØF(7), senest ændret ved direktiv 1999/38/EF(8) og Rådets direktiv 98/24/EF(9) om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser.

    (7) Dette direktiv berører ikke fællesskabslovgivningen om anvendelsen af organiske tinforbindelser i plastmateriale bestemt til fødevarekontakt som fastsat i Kommissionens direktiv 90/128/EØF af 23. februar 1990 om plastmaterialer og -genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler(10), senest ændret ved direktiv 2002/17/EF(11).

    (8) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning til den Tekniske Udvikling af Direktiver om Fjernelse af Tekniske Handelshindringer for Farlige Stoffer og Præparater -

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Bilag I til direktiv 76/769/EØF tilpasses hermed til den tekniske udvikling som angivet i bilaget.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. oktober 2002. De underretter straks Kommissionen herom. Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 1. januar 2003.

    Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    Artikel 3

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 4

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2002.

    På Kommissionens vegne

    Erkki Liikanen

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201.

    (2) EFT L 286 af 30.10.2001, s. 27.

    (3) EFT L 398 af 30.12.1989, s. 24.

    (4) EFT L 142 af 5.6.1999, s. 22.

    (5) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15.

    (6) EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1.

    (7) EFT L 196 af 26.7.1990, s. 1.

    (8) EFT L 138 af 1.6.1999, s. 66.

    (9) EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.

    (10) EFT L 349 af 13.12.1990, s. 26.

    (11) EFT L 58 af 28.2.2002, s. 19.

    BILAG

    Punkt 21 i bilag I til direktiv 76/769/EØF affattes således: >TABELPOSITION>

    Top