Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002E0963

    Rådets fælles aktion af 10. december 2002 om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

    EFT L 334 af 11.12.2002, p. 7–8 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2003

    ELI: http://data.europa.eu/eli/joint_action/2002/963/oj

    32002E0963

    Rådets fælles aktion af 10. december 2002 om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

    EF-Tidende nr. L 334 af 11/12/2002 s. 0007 - 0008


    Rådets fælles aktion

    af 10. december 2002

    om ændring og forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien

    (2002/963/FUSP)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14 og artikel 18, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Fælles aktion 2001/760/FUSP af 29. oktober 2001 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien(1) udløber den 31. december 2002.

    (2) På grundlag af en fornyet gennemgang af denne fælles aktion forekommer det hensigtsmæssigt at ændre og forlænge mandatet for den særlige repræsentant.

    (3) Der bør sikres klare ansvarsforhold samt koordinering og sammenhæng i Den Europæiske Unions eksterne aktion i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

    (4) Rådet vedtog den 30. marts 2000 retningslinjer vedrørende fremgangsmåde for udnævnelse og administrative ordninger for Den Europæiske Unions særlige repræsentanter -

    VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

    Artikel 1

    Mandatet for Alexis BROUHNS som Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien forlænges.

    Artikel 2

    Målet for EU's særlige repræsentant i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er at bidrage til konsolidering af den fredelige politiske proces og den fulde gennemførelse af rammeaftalen og således fremme yderligere fremskridt i retning af europæisk integration gennem stabiliserings- og associeringsprocessen.

    EU's særlige repræsentant skal støtte den højtstående repræsentant i dennes arbejde i regionen.

    Artikel 3

    For at nå dette mål har EU's særlige repræsentant følgende mandat:

    a) at holde nær kontakt med regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og med parterne i den politiske proces

    b) at tilbyde Den Europæiske Unions råd og mægling i den politiske proces

    c) at sikre koordinering af det internationale samfunds bestræbelser på at bidrage til gennemførelsen og holdbarheden af bestemmelserne i rammeaftalen af 13. august 2001, som fastsat i aftalen og bilagene hertil

    d) at følge sikkerhedsmæssige og etniske spørgsmål mellem parterne nøje og aflægge rapport herom og etablere kontakt med alle berørte organer i den forbindelse.

    Artikel 4

    1. Den særlige repræsentant har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til den højtstående repræsentant og under dennes operationelle ledelse. Den særlige repræsentant er over for generalsekretæren/den højtstående repræsentant ansvarlig for administrationsudgifter og over for Kommissionen for eventuelle aktionsudgifter i forbindelse med aktiviteterne.

    2. Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal være den særlige repræsentants privilegerede samtalepartner og udgøre det primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver den særlige repræsentant strategisk vejledning og politisk input i forbindelse med mandatet.

    Artikel 5

    1. Den særlige repræsentant indgår en kontrakt med Rådet.

    2. Alt efter tilfældet yder formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

    Artikel 6

    1. Den særlige repræsentant udpeger selv sine medarbejdere og underretter Rådet og Kommissionen herom gennem den højtstående repræsentant.

    2. Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med den særlige repræsentant. Udgifter til vederlag til medarbejdere, der måtte blive udstationeret af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå den særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution.

    3. Alle ledige A-stillinger offentliggøres i medlemsstaterne og EU-institutionerne og besættes af de bedst kvalificerede ansøgere.

    4. De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at den særlige repræsentant og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle mandatet uhindret, fastlægges i samarbejde med parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen skal yde den fornødne støtte med henblik herpå.

    Artikel 7

    Den særlige repræsentant aflægger som hovedregel selv rapport til den højtstående repræsentant og til PSC og kan også aflægge rapport til den relevante arbejdsgruppe. Den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen modtager regelmæssigt skriftlige rapporter. Den særlige repræsentant kan aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) efter henstilling fra den højtstående repræsentant og PSC.

    Artikel 8

    For at sikre sammenhæng i Den Europæiske Unions optræden udadtil koordineres den særlige repræsentants aktiviteter med den højtstående repræsentants, formandskabets og Kommissionens aktiviteter. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og missionscheferne, der skal gøre deres bedste for at bistå den særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat, samt til EU's Observatørmission. Den særlige repræsentant skal også være forbindelsesled til andre internationale og regionale aktører på stedet, herunder NATO's, OSCE's og FN's lokale repræsentanter.

    Artikel 9

    Gennemførelsen af den fælles aktion og dens sammenhæng med andre bidrag fra Den Europæiske Union til regionen skal løbende tages op til revision. Den særlige repræsentant forelægger en samlet skriftlig rapport om gennemførelsen af mandatet for den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen to måneder, inden mandatet udløber, og denne rapport danner grundlag for evalueringen af den fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og i PSC. Den højtstående repræsentant fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelsen henstillinger til PSC angående en rådsbeslutning om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

    Artikel 10

    Denne fælles aktion har virkning fra den 1. januar 2003.

    Den anvendes indtil den 30. juni 2003.

    Artikel 11

    Denne fælles aktion offentliggøres i EF-Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2002.

    På Rådets vegne

    P. S. Møller

    Formand

    (1) EFT L 287 af 31.10.2001, s. 1. Senest ændret ved fælles aktion 2002/832/FUSP (EFT L 285 af 23.10.2002, s. 12).

    Top