Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002D1919

    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1919/2002/EF af 21. oktober 2002 om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik

    EFT L 293 af 29.10.2002, p. 5–6 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/1919/oj

    32002D1919

    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1919/2002/EF af 21. oktober 2002 om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik

    EF-Tidende nr. L 293 af 29/10/2002 s. 0005 - 0006


    Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1919/2002/EF

    af 21. oktober 2002

    om ændring af Rådets beslutning 96/411/EF om forbedring af Fællesskabets landbrugsstatistik

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

    i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251(2), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Formålet med Rådets beslutning 96/411/EF(3) er, at Fællesskabets landbrugsstatistik i højere grad skal kunne opfylde de informationsbehov, som følger af den fælles landbrugspolitik.

    (2) Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af beslutning 96/411/EF indeholder en positiv vurdering heraf.

    (3) Processen med at tilpasse medlemsstaternes statistiske systemer til de behov, der følger af udviklingen i den fælles landbrugspolitik, er endnu ikke afsluttet.

    (4) Som følge af både den interne udvikling i den fælles landbrugspolitik og ydre faktorer som udvidelsen mod øst og indledningen af den nye runde af multilaterale handelsforhandlinger bør de statistiske behov i højere grad identificeres, og der bør ske en løbende tilpasning af de eksisterende lovgivningsrammer for de statistiske oplysninger vedrørende den fælles landbrugspolitik, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen.

    (5) I henhold til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabets statistiske program 2003-2007(4) bør der ske en videreførelse af de aktioner, der har til formål at forbedre de eksisterende landbrugsstatistikker og at planlægge den kommende udvikling med henblik på at kunne opfylde de krav, som den fælles landbrugspolitik stiller.

    (6) Det redskab, der blev indført ved beslutning 96/411/EF, har gjort det muligt at fremme tilpasningen af Fællesskabets landbrugsstatistiske system til udviklingen i behovet for statistiske oplysninger i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Denne proces er imidlertid endnu ikke afsluttet. Beslutning 96/411/EF bør derfor ændres for at kunne forlænge processen -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Beslutning 96/411/EF ændres således:

    1) I artikel 3 ændres "2000-2002" til "2003-2007".

    2) Artikel 6, stk. 4, affattes således:

    "4. Finansieringsrammen for gennemførelsen af dette program er for perioden 2003-2007 fastlagt til 5 mio. EUR.

    De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag."

    3) I artikel 11 ændres "2002" til "2007".

    4) I artikel 11 udgår "efter høring af Den Stående Landbrugsstatistiske Komité".

    Artikel 2

    Denne beslutning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 21. oktober 2002.

    På Europa-Parlamentets vegne

    P. Cox

    Formand

    På Rådets vegne

    M. Fischer Boel

    Formand

    (1) EFT C 126 E af 28.5.2002, s. 403.

    (2) Europa-Parlamentets udtalelse af 3.9.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT) og Rådets afgørelse af 14.10.2002.

    (3) EFT L 162 af 1.7.1996, s. 14. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2298/2000/EF (EFT L 263 af 18.10.2000, s. 1).

    (4) EFT C 75 E af 26.3.2002, s. 274.

    Top