This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32002D0747
2002/747/EC: Commission Decision of 9 September 2002 establishing revised ecological criteria for the award of the Community eco-label to light bulbs and amending Decision 1999/568/EC (Text with EEA relevance) (notified under document number C(2002) 3310)
2002/747/EF: Kommissionens beslutning af 9. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske lyskilder og om ændring af beslutning 1999/568/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3310)
2002/747/EF: Kommissionens beslutning af 9. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske lyskilder og om ændring af beslutning 1999/568/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3310)
EFT L 242 af 10.9.2002, p. 44–49
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)
No longer in force, Date of end of validity: 06/06/2011; ophævet ved 32011D0331
2002/747/EF: Kommissionens beslutning af 9. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske lyskilder og om ændring af beslutning 1999/568/EF (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2002) 3310)
EF-Tidende nr. L 242 af 10/09/2002 s. 0044 - 0049
Kommissionens beslutning af 9. september 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske lyskilder og om ændring af beslutning 1999/568/EF (meddelt under nummer K(2002) 3310) (EØS-relevant tekst) (2002/747/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke(1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit, og ud fra følgende betragtninger: (1) I forordning (EF) nr. 1980/2000 fastsættes det, at Fællesskabets miljømærke kan tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold. (2) Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der fastsættes specifikke miljømærkekriterier for hver produktgruppe. (3) Den foreskriver endvidere, at miljømærkekriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til kriterierne, skal gennemgås i god tid inden udløbet af gyldighedsperioden for de kriterier, der er specificeret for hver produktgruppe. Gennemgangen skal resultere i et forslag til forlængelse, tilbagetrækning eller revision. (4) Det er hensigtsmæssigt at revidere de miljøkriterier, der blev fastsat i Kommissionens beslutning 1999/568/EF af 27. juli 1999 om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske pærer(2) i overensstemmelse med udviklingen på markedet. Samtidig bør gyldighedsperioden for denne beslutning og definitionen af produktgruppen ændres. (5) Kommissionen bør vedtage en ny beslutning, hvori der opstilles specifikke miljøkriterier for denne produktgruppe med en gyldighedsperiode på fire år. (6) Både de nye kriterier, som opstilles ved nærværende beslutning, og de kriterier, der er fastlagt ved Kommissionens beslutning 1999/568/EF, bør være gældende samtidigt i en begrænset periode på højst 12 måneder, således at virksomheder, der har fået tildelt miljømærket eller ansøgt om tildeling af miljømærket, inden nærværende beslutnings gyldighedsperiode begynder, har tid nok til bringe deres produkter i overensstemmelse med de nye kriterier. (7) Foranstaltningerne i denne beslutning bygger på et udkast til kriterier, som er udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, der er nedsat ved artikel 13 i forordning (EF) nr. 1980/2000. (8) Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 For at få tildelt et miljømærke i medfør af forordning (EF) nr. 1980/2000 skal elektriske lyskilder tilhøre produktgruppen "elektriske lyskilder" som defineret i artikel 2 og opfylde kriterierne i bilaget. Artikel 2 1. Ved produktgruppen "elektriske lyskilder" forstås: "elektriske lyskilder med én sokkel": alle elektriske lyskilder til generelle belysningsformål og med en enkelt bajonet-, gevind- eller stiftsokkel. De elektriske lyskilder skal kunne tilsluttes det offentlige elnet. "elektriske lyskilder med to sokler": alle elektriske lyskilder til generelle belysningsformål og med sokler i begge ender. Dette indebærer principielt alle lineære lysstofrør. De elektriske lyskilder skal kunne tilsluttes det offentlige elnet. 2. Følgende lyskildetyper er ikke omfattet af produktgruppen: kompaktlysstofrør med magnetisk forkoblingsenhed, lyskilder til projektorer, fotografiske lyskilder og solarium lysstofrør. Artikel 3 Med henblik på administrative formål tildeles produktgruppen "elektriske lyskilder" kodenummeret "008". Artikel 4 Artikel 3 i beslutning 1999/568/EF affattes således: "Artikel 3 Produktgruppedefinitionen og de specifikke miljøkriterier for produktgruppen gælder indtil den 31. august 2003." Artikel 5 Denne beslutning gælder fra den 1. september 2002 til den 31. august 2005. Er der ikke vedtaget reviderede kriterier senest den 31. august 2005, gælder denne beslutning frem til den 31. august 2006. Producenter af produkter under produktgruppen "elektriske lyskilder", som allerede har fået tildelt miljømærket inden den 1. september 2002, kan fortsat benytte mærket indtil den 31. august 2003. Producenter af produkter under produktgruppen "elektriske lyskilder", som har ansøgt om tildeling af miljømærket inden den 1. september 2002, kan få tildelt mærket efter reglerne i beslutning 1999/568/EF. I disse tilfælde må mærket benyttes frem til den 31. august 2003. Artikel 6 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 9. september 2002. På Kommissionens vegne Margot Wallström Medlem af Kommissionen (1) EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1. (2) EFT L 216 af 14.8.1999, s. 18. BILAG RAMMEBESTEMMELSER Sigtet med kriterierne Kriterierne har navnlig til formål at: - mindske miljøskader eller -risici i forbindelse med anvendelsen af energi (global opvarmning, forsuring, udtømning af ikke-vedvarende energikilder) ved at nedbringe energiforbruget - mindske miljøskader eller -risici i forbindelse med anvendelsen af ressourcer, både i forbindelse med fremstilling og håndtering/bortskaffelse af elektriske lyskilder ved at øge deres gennemsnitlige levetid - mindske miljøskader og -risici forbundet med kviksølvforbruget ved at mindske de samlede kviksølvemissioner i den elektriske lyskildes levetid. Kriterierne tilskynder også til gennemførelse af den bedste praksis (optimal miljømæssig anvendelse) og til at øge forbrugernes miljøbevidsthed. Kriterierne er fastsat på niveauer, der fremmer mærkning af elektriske lyskilder, der fremstilles med en lav miljøbelastning. Vurderings- og verifikationskrav Der er ved hvert kriterium anført specifikke vurderings- og verifikationskrav. Prøvning bør udføres af behørigt akkrediterede laboratorier eller laboratorier, som opfylder de generelle krav i standard EN ISO 17025, og som er kompetente til at udføre de relevante prøvninger. Når ansøgeren skal forelægge det ansvarlige organ, som vurderer ansøgningen, erklæringer, dokumentation, analyse- og testresultater eller andet belæg for, at kriterierne opfyldes, er det underforstået, at dette kan stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller deres leverandør(er) osv. alt efter omstændighederne. Det ansvarlige organ kan i forbindelse med bedømmelsen af ansøgningen udføre uafhængige verifikationer. Det anbefales de ansvarlige organer at tage hensyn til, om der anvendes anerkendte miljøledelsesordninger, f.eks. EMAS eller ISO 14001, når de bedømmer ansøgningerne og kontrollerer, om kriterierne overholdes (NB: der er ikke krav om anvendelse af sådanne ledelsesordninger). KRITERIER 1. Energieffektivitet, levetid, bibeholdelse af lysstyrke og kviksølvindhold Lyskilder med én sokkel skal opfylde følgende krav: >TABELPOSITION> Lyskilder med to sokler skal opfylde følgende krav: >TABELPOSITION> Bemærk: Energieffektivitet er defineret i bilag IV til Kommissionens direktiv 98/11/EF af 27. januar 1998 om gennemførelse af Rådets direktiv 92/75/EØF om energimærkning af husholdningslamper(1). Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, hvori den elektriske lyskildes energieffektivitet, levetid og bibeholdelse af lysstyrke er fastslået med de testmetoder, der er henvist til i EN 50285. I rapporten skal den elektriske lyskildes energieffektivitet, levetid og bibeholdelse af lysstyrke være angivet. Hvis levetidstesten ikke er afsluttet, accepteres den på emballagen anførte driftslevetid under afventning af resultatet af testen. Resultatet af testen skal dog foreligge inden 12 måneder efter datoen for ansøgningen om mærket. Ansøgeren skal fremlægge en testrapport med angivelse af, at kviksølvindholdet er målt i henhold til nedennævnte metode. Det gennemsnitlige kviksølvindhold skal være angivet i rapporten, og det skal beregnes ud fra en analyse af ti lyskilder, hvor den højeste og laveste værdi slettes, inden den aritmetiske middelværdi af de resterende otte værdier beregnes. Kviksølvindholdet testes med følgende metode: Lysbuerøret skilles først fra den omgivende plast og tilhørende elektronik. Tilledningerne klippes af så tæt ved glasset som muligt. Lysbuerøret anbringes i et stinkskab og skæres i mindre stykker. Stykkerne anbringes i en solid plastflaske af passende størrelse og med skruelåg, hvori hældes en porcelænskugle med en diameter på 1 tomme samt 25 ml ren koncentreret salpetersyre (70 %). Flasken lukkes og rystes i nogle få minutter for at omdanne lysbuerøret til fine partikler, idet skruelåget løsnes med mellemrum for at eliminere enhver mulighed for overtryk. Man lader flaskens indhold reagere i 30 minutter, hvorunder indholdet rystes med mellemrum. Derefter filtreres flaskens indhold gennem et syrefast filtrerpapir og opsamles i en 100 ml målekolbe. Derefter tilsættes kaliumdichromat, så slutkoncentrationen bliver på 1000 ppm med hensyn til chrom. Derefter fyldes op til mærket med rent vand. Der fremstilles en række standarder inden for et koncentrationsområde på op til 200 ppm kviksølv. Opløsningerne analyseres med flammeatomabsorption ved en bølgelængde på 253,7 nm med baggrundskorrektion. På grundlag af de opnåede resultater og kendskab til opløsningens rumfang kan det oprindelige kviksølvindhold i lyskilden beregnes. Tilpasninger af enkeltheder i denne prøvningsmetode kan aftales med det ansvarlige organ, hvis de er nødvendige af tekniske grunde og efterfølgende anvendes konsekvent. 2. Tænd-sluk-test Antallet af tænd-sluk-cykler for kompakte lysstofrør skal ligge over 20000. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, hvori antallet af tænd-sluk-cykler for et kompakt lysstofrør er fastslået via en accelereret testcyklus (0,5 min. tændt, 4,5 min. slukket), og levetiden skal fastslås efter testprocedurerne i EN 50285. Det skal angives i rapporten, hvor mange tænd-sluk-cykler der er gennemført, når 50 % af de testede kompakte lysstofrør opfylder de krav til levetiden, der er angivet i EN 50285. 3. Farvegengivelsesindeks En elektrisk lyskildes farvegengivelsesindeks (Ra) skal ligge over 80. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge en testrapport, hvori den elektriske lyskildes farvegengivelsesindeks er fastslået med den testmetode, der er henvist til i CIE-standard/publikation 29/2. I rapporten skal den elektriske lyskildes farvegengivelsesindeks anføres. 4. Flammehæmmere a) Plastdele, der vejer over 5 g, må ikke indeholde følgende flammehæmmere: >TABELPOSITION> b) Plastdele, der vejer mere end 5 g, må ikke indeholde flammehæmmende stoffer eller blandinger, som har fået eller kan få tildelt en eller flere af følgende risikosætninger (eller kombinationer heraf): R45 (kan fremkalde kræft) R46 (kan forårsage arvelige genetiske skader) R50 (meget giftig for organismer, der lever i vand) R51 (giftig for organismer, der lever i vand) R52 (skadelig for organismer, der lever i vand) R53 (kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet) R60 (kan skade forplantningsevnen) R61 (kan skade barnet under graviditeten) som defineret i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer(2) med senere ændringer. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder disse krav. 5. Emballage Der må ikke anvendes laminater og kompositplast. For lyskilder med én sokkel skal kartonemballagen indeholde mindst 65 vægtprocent genbrugsmateriale. For lyskilder med to sokler skal kartonemballagen indeholde mindst 80 vægtprocent genbrugsmateriale. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder disse krav. 6. Brugsanvisning Med produktet skal der følge relevante brugeroplysninger, der giver anvisninger om, hvorledes det anvendes miljørigtigt, og navnlig: a) Information (i form af et piktogram eller på anden måde) på emballagen skal gøre opmærksom på den mest hensigtsmæssige bortskaffelsesmåde, herunder relevante gældende bestemmelser. b) For lyskilder med én sokkel: Lyskilder, der ikke fungerer sammen med lysdæmpere, skal mærkes således, og den relative størrelse og form af den elektriske lyskilde skal vises sammenlignet med en almindelig glødelampe på emballagen. c) For lyskilder med to sokler: Det skal anføres på emballagen, at de miljømæssige egenskaber forbedres, når de anvendes sammen med højfrekvens-elektronisk kontroludstyr. d) Det skal anføres på emballagen, at der findes yderligere oplysninger om miljømærket på følgende internetadresse: http://europa.eu.int/ecolabel. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder disse krav, og levere et eksemplar af emballagen til det ansvarlige organ, som vurderer ansøgningen. 7. Oplysninger på miljømærket I miljømærkets kasse 2 skal der stå følgende: "Høj energieffektivitet Lang levetid" Hvis den elektriske lyskilde ikke indeholder kviksølv, kan dette anføres i miljømærkets kasse 2. Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at produktet opfylder dette krav, og levere et eksemplar af miljømærket, som det påføres emballagen og/eller produktet, til det ansvarlige organ, som vurderer ansøgningen. (1) EFT L 71 af 10.3.1998, s. 1. (2) EFT 196 af 16.8.1967, p. 1.