Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R2591

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2591/2001 af 27. december 2001 om åbning af et fællesskabstoldkontingent for visse varer med oprindelse i Tyrkiet (2002)

    EFT L 345 af 29.12.2001, p. 23–24 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2002

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/2591/oj

    32001R2591

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2591/2001 af 27. december 2001 om åbning af et fællesskabstoldkontingent for visse varer med oprindelse i Tyrkiet (2002)

    EF-Tidende nr. L 345 af 29/12/2001 s. 0023 - 0024


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2591/2001

    af 27. december 2001

    om åbning af et fællesskabstoldkontingent for visse varer med oprindelse i Tyrkiet (2002)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 af 6. december 1993 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2580/2000(2), særlig artikel 7, stk. 2,

    under henvisning til afgørelse nr. 1/97 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet af 29. april 1997 om ordningen for visse forarbejdede landbrugsprodukter(3), særlig artikel 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) For at fremme udviklingen af samhandelen i overensstemmelse med toldunionens mål blev der ved afgørelse nr. 1/97 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet fastsat årlige værditoldkontingenter for pastaprodukter for Fællesskabets vedkommende og for visse forarbejdede landbrugsprodukter henhørende under kapitel 19 i den kombinerede nomenklatur for Tyrkiets vedkommende.

    (2) I Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks(4), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 993/2001(5), er der foretaget en kodificering af bestemmelserne om forvaltning af toldkontingenter, der skal tildeles i kronologisk orden efter datoerne for antagelsen af angivelserne for overgang til fri omsætning.

    (3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Horisontale Spørgsmål i Forbindelse med Handel med Forarbejdede Landbrugsprodukter uden for bilag I -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Det i bilaget til denne forordning anførte EF-toldkontingent åbnes fra den 1. januar til den 31. december 2002.

    Tilladelse til at udnytte dette kontingent er betinget af, at der forelægges et varecertifikat A.TR. i overensstemmelse med afgørelse nr. 1/2001 truffet af Toldsamarbejdsudvalget EF-Tyrkiet den 28. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til afgørelse nr. 1/95 truffet af Associeringsrådet EF-Tyrkiet(6).

    Artikel 2

    Det i artikel 1 nævnte EF-toldkontingent forvaltes af Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2002.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. december 2001.

    På Kommissionens vegne

    Erkki Liikanen

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

    (2) EFT L 298 af 25.11.2000, s. 5.

    (3) EFT L 126 af 17.5.1997, s. 26.

    (4) EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.

    (5) EFT L 141 af 28.5.2001, s. 1.

    (6) EFT L 98 af 7.4.2001, s. 31.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Top