EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32001R1906
Commission Regulation (EC) No 1906/2001 of 28 September 2001 setting the amounts of aid for the supply of rice products from the Community to the Azores and Madeira
Kommissionens forordning (EF) nr. 1906/2001 af 28. september 2001 om fastsættelse af støtten for levering af risprodukter med oprindelse i Fællesskabet til Azorerne og Madeira
Kommissionens forordning (EF) nr. 1906/2001 af 28. september 2001 om fastsættelse af støtten for levering af risprodukter med oprindelse i Fællesskabet til Azorerne og Madeira
EFT L 261 af 29.9.2001, p. 20–21
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Kommissionens forordning (EF) nr. 1906/2001 af 28. september 2001 om fastsættelse af støtten for levering af risprodukter med oprindelse i Fællesskabet til Azorerne og Madeira
EF-Tidende nr. L 261 af 29/09/2001 s. 0020 - 0021
Kommissionens forordning (EF) nr. 1906/2001 af 28. september 2001 om fastsættelse af støtten for levering af risprodukter med oprindelse i Fællesskabet til Azorerne og Madeira KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1600/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1449/2001(2), særlig artikel 10, og ud fra følgende betragtninger: (1) I artikel 10 i forordning (EØF) nr. 1600/92 er det fastsat, at Azorernes og Madeiras risforsyningsbehov med hensyn til mængder, priser og kvalitet dækkes gennem tilvejebringelse af EF-ris på afsætningsvilkår som ved fritagelse for importafgift, hvilket betyder, at der skal ydes støtte for leverancer med oprindelse i Fællesskabet. Ved fastsættelsen af denne støtte bør der tages hensyn bl.a. til omkostningerne ved de forskellige forsyningskilder og især prisgrundlaget for eksport til tredjelande. (2) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1696/92(3), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2596/93(4), fastsættes der fælles gennemførelsesbestemmelser for den særlige forsyningsordning for Azorerne og Madeira vedrørende visse landbrugsprodukter, herunder ris. Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1983/92 af 16. juli 1992 om gennemførelsesbestemmelser for den særlige forsyningsordning for Azorerne og Madeira vedrørende risprodukter og om udarbejdelse af opgørelsen over forsyningsbehovene(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1683/94(6), er der fastsat bestemmelser, der supplerer eller fraviger bestemmelserne i ovennævnte forordning. (3) Anvendelsen af disse bestemmelser på den nuværende markedssituation for ris, og især på noteringerne eller priserne for disse produkter i den europæiske del af Fællesskabet og på verdensmarkedet, medfører, at støtten for forsyninger til Azorerne og Madeira fastsættes som anført i bilaget. (4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I medfør af artikel 10 i forordning (EØF) nr. 1600/92 fastsættes støtten for levering af ris med oprindelse i Fællesskabet under den særlige forsyningsordning for Azorerne og Madeira som anført i bilaget til nærværende forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft den 1. oktober 2001. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 28. september 2001. På Kommissionens vegne Franz Fischler Medlem af Kommissionen (1) EFT L 173 af 27.6.1992, s. 1. (2) EFT L 198 af 21.7.2001, s. 5. (3) EFT L 179 af 1.7.1992, s. 6. (4) EFT L 238 af 23.9.1993, s. 24. (5) EFT L 198 af 17.7.1992, s. 37. (6) EFT L 178 af 12.7.1994, s. 53. BILAG til Kommissionens forordning af 28. september 2001 om fastsættelse af støtten for levering af risprodukter med oprindelse i Fællesskabet til Azorerne og Madeira >TABELPOSITION>